RF08: Slayer – Orange scene, søndag *****

0
939
views

Slagteren holdt søndagsåbent

Hvis ikke hedebølgen, mere alkohol end vand, tvivlsom personlig hygiejne, skørbug eller hashtåger havde suget livet ud af den resterende flok heavysvin, så kunne man være endt som hakket festivalfars da Slayer tændte for kødkværnen.

En indtil da nogenlunde fredelig sommerdag blev med et forvandlet til en blodrød søndag foran Orange.  Men man var ligesom advaret da man så Marshall muren, der udgjorde det meste af deres sceneopsætning!
De modigste, og sikkert unge og dumme, blev flået rundt i den enorme kødhakker, som pit området udgjorde, fra de første toner bragede ud over os sagesløse metalkvæg. Pludseligt virkede det fornuftigt at bandet spillede i dagslys og ikke en mørk og grum nat der sikkert ville have klædt den morderiske musik bedre – nu havde man da en teoretisk chance for at se sko, øl eller lemmer komme flyvende.
Alligevel kunne man for første gang i adskillige år observere de orange veste ude bag ved hegnet for at beskytte den hærgende hob mod sig selv. Helt i Slayers ukristelige ånd blev den syvende dag ikke holdt fri!

Udover den mulige trang til at blive forvandlet til djævlehak da helvedes porte åbnede sig på den i forvejen satans varme festivalplads, så var der nu ingen grund til at mase sig helt op foran. Lyden var rigeligt høj, hvor især Lombardo´s nådesløse trommeslag rystede de hårdt prøvede knogler.
Tom Araya og slagtersvendene fik tromlet de dedikerede tropper ned, med en god blanding af numre fra deres efterhånden lange karriere indenfor trashen. En karriere hvor ordet ”produktudvikling” muligvis har lige så ringe vilkår som hår på Kerry Kings onde skallede kranie, men dette kompenseres der for med bemærkelsesværdig energi og raseri.

Sure gamle skallesmækkere? Muligvis, men med sange som ”Jihad”, ”War ensemble”, ”Dead skin mask” og ”Mandatory suicide” leveret som gjaldt det livet (eller at tage livet af os), så skænkede man ikke Apokalypsens 4 rytteres alder en tanke.
Skal der lyde et lille minus ved hele denne herlige rundtur i Slayers bloddryppende univers, så VAR det svært at hive sig selv op til at nyde seancen fuldt ud. Søndag sidst på eftermiddagen måtte meget gerne have været byttet ud med en af de 3 andre dage, hvor kræfterne og kroppen ikke opererede på nødstrøm og ren viljestyrke – men man kunne naturligvis bare følge de ældre herre på scenens fine eksempel og ”unleash hell”. For dem kan man ikke klandre for noget!

Under det sluttelige frontalangreb med tungt skyts som ”South of heaven”, ”Raining blood” og ”Angle of death”, 3 af de bedste metalnumre der nogensinde er skabt, sikkert på ugudelig vis, måtte man dog overgive sig fuldstændigt og glemme ens sorger og crybaby tendenser… Indtil man opdagede at decibel øksen havde hugget knoppen af 3 gnuer, vis kadavere sikkert var at finde på Roskilde 08´s kirkegård.

DEATH BY SLAYING!

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here