expand
GFR
GFR

Signe Stæhr er et for mig ubeskrevet blad, og Sights er hendes debut-EP. Hun har dog fået kyndig musikalsk hjælp, og Sights er en flot eksekveret EP, hvor Stæhr’s vokal bakkes op af dygtige musikere. 

Signe Stæhr’s EP, Sights, var en af de udgivelser der landede i indbakken i slutningen af 2016, men som vi først når at anmelde her i begyndelsen af det nye år. Til gengæld er Sights en rigtig fin måde at starte 2016 på. Stæhr har nemlig ikke alene en god vokal, men er også en dygtig sangskriver – og når det så musikalsk også er ganske veleksekveret af Stæhr og hendes musikalske hjælpere, er det nærmest en forsinket musikalsk julegave man kan finde sig her.

Som man måske kan fornemme af ovenstående, så er jeg egentlig overvejende begejstret for de seks numre, som udgør Sights. En af grundene er også, at det er ganske varieret EP (som i øvrigt har en spilletid på næsten en halv time, så med en sang eller to mere kunne den sagtens have sneget sig under albumbetegnelsen), som aldrig bliver kedelig musikalsk. Dermed ikke sagt at Stæhr er nogen koket sprudlende diva, for det er heller ikke der, vi er – Stæhr’s univers er overvejende melankolsk, men det bliver aldrig stillestående. Til gengæld er alle EP’ens numre fint arrangerede, og leveres med diskret musikalsk dygtighed. Skal jeg grave en reference frem, kunne det være i retning af Agnes Obel.

Åbneren, og titelnummeret, ‘Sights’, er måske endda i den mere konventionelle ende, hvilket også betyder at det er ganske tilgængeligt, lidt singer-songwriter klingende pop-rock med Stæhr’s flotte vokal, som er meget ren og nordisk (i mangel af bedre ord), i centrum, fint pakket ind instrumentalt. Til gengæld gør ‘Delicate Minds’ mere væsen af sig, med sin mere frejdige rytme og dygtigt arrangerede korstykker. Det er et nummer, som fluktuerer og bevæger sig fra passager med markant trommespil, over stykker, hvor vokalerne bærer, og passager, hvor det hele går op i en højere enhed.

Den stille ‘Don’t Give Up’ lader Stæhr bære mere af lyden, men det gør nu ikke underlægningen mindre velfungerende, og der veksles fint mellem guitar, tangenter og trommer som det instrument, der gør mest væsen af sig i underlægningen. Og selv om nummeret i udgangspunktet er stille, er der også plads til at intensiteten stiger undervejs.

‘The Key’ bliver i det mere dæmpede og melankolske hjørne og handler om kærlighed, der løber ud, men trods den nydelige eksekvering og indpakning, er det måske også det nummer, der sætter sig mindst fast hos mig. Derfor er det også kærkomment når ‘Building Houses’ åbner i en mere let og livlig tone, som holdes hele vejen igennem det relativt korte nummer – på en måde virker det også som et åndehul blandt de mere sfæriske og melankolske sang, der omgiver den.

Således vender Stæhr også tilbage til det udtryk til sidst. Og det fungerer også glimrende for Stæhr på den tangentbårne lukker ‘Give Your Heart Away’, der formår at sætte en stemning og hvor den fine instrumentering og vokalarbejdet igen er af høj klasse – og det hele er dygtigt produceret, lyden er ren, skarp og klar. Det er også årsagen til, at Sights bevæger sig op på et upcoming 5-tal.

Du kan finde Signe Stæhr på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Connect with Facebook