Sepultura – Arise – 9/9 – 2016

0
295
views

Vi forsætter vores fredagstur tilbage i tiden, tilbage til året 1991 for at være mere præcis, et på mange måder skelsættende og meget vigtigt musikår for raske drenge og piger på denne redaktions alder, den flotte og rørige 35-40 års gruppen. Det betyder, at en perlerække af udgivelser som kom til at præge vores teenage år og lægge kimen til vores musiksmag i voksenlivet har eller kan fejre 25 års jubilæum i år.

Vi får ikke dem alle med, sådan er det, og Dagens Track om fredagen risikere også at blive lidt grunge-tung, hvis vi ikke ser os for, så denne uge vender vi lige Seattle og weltschmerzen ryggen og kigger mod Sydamerika og dødsmetallen. Nærmere bestemt Brasilien og Sepultura! YIAARH.

Det var i årene omkring start 90erne jeg mindes at de der Sepultura t-shirts begyndte at dukke op i skolegården, på de hårdere, lidt ældre dudes, naturligvis. I 1991 var jeg 12 år gammel og min tolerance overfor dødsmetal var nok stadig temmelig lav, faktisk anede jeg måske ikke engang at den slags eksisterede, men jeg husker de der mystiske t-shirts.

Det betyder også, at jeg ikke har et personligt forhold til dagens udgivelse/nummer, ikke et der stammer fra 1991 i hvert fald, da opdagede jeg Metallica gennem The Black Album, som mange andre på min alder formoder jeg og syntes det var det vildeste jeg nogensinde havde hørt – det var en mere uskyldig tid OK, og jeg voksede op langt ude på bøhlandet! Hvor det farligste der kunne ske var, at man blev kørt over at en mejetærsker.. hvilket jo også kunne være slemt nok, men…

Nå, jeg padler. Sepultura udsendte d. 25 marts 1991 Arise, bandet forrige udgivelse, Beneath The Remains, var nok det der for alvor satte dem på den tunge musiks verdenskort, men Arise var der de begyndte at lege med udtrykket. Det var stadig brutal død, men med glimt at industrial, punk elementer og ikke mindst brugen af latinamerikansk percussion – den blanding der for eftertiden kom til a definere deres lyd.

Dagens Track befinder sig dog i tempofyldt thrash territorium, nemlig titelnummeret, “Arise”, hvis video var for kontroversiel på grund af noget kristen symbolik, der ikke helt faldt i MTV America’s smag. Vi kan godt tåle det!

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here