Home Seneste December 2012 - Nyheder Sedated Angel klar med ny video og på vej med album

Sedated Angel klar med ny video og på vej med album

2726
0

Tungrockerne i Sedated Angel har siden 2007 udgivet 2 albums, senest Far Beyond Repair fra 2010, og 2 EP’er. Nu er bandet på vej med et nyt album. Som optakt til albummet er de klar med en live-video til tracket ‘BeautyFall’.

Koldingensiske Sedated Angel har de seneste år arbejdet sig frem mod deres eget solide ståsted i den tunge rock, blandt andet ved at arbejde med deres sangskrivning. Det betyder også at bandet i dag er mere alsidigt, dog uden at miste forbindelsen til udgangspunktet i massiv,  stoner-baseret, psykedelisk garage-rock. Bandets seneste udgivelse, EP’en Dirty Going Down fik gode anmeldelser med på vejen i flere medier, og siden er der altså blevet tilført mere fokus på melodierne og nuancer i numrene.

Senest har bandet været på en todelt turné i Tyskland, og er snart klar med et nyt album, der er sat til udgivelse i begyndelsen af foråret 2013. Udgivelsen vil blive efterfulgt af live-koncerter.

Som forsmag på albummet har Sedated Angel udsendt en video med tracket ‘BeautyFall’. Videoen er optaget på hjemmebane på Godset i Kolding. Tjek den ud herunder.

 

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleQueens Of The Stone Age er i ilden hos BBC’s Zane’s Masterpieces
Next articleBroken Twin – plade på vej og koncert i aften på Ideal Bar