Screaming Trees – Bed of Roses – 16/9 – 2016

0
296
views

Vi forsætter vores fredagstur tilbage i tiden, tilbage til året 1991 for at være mere præcis, et på mange måder skelsættende og meget vigtigt musikår for raske drenge og piger på denne redaktions alder, den flotte og rørige 35-40 års gruppen. Det betyder, at en perlerække af udgivelser som kom til at præge vores teenage år og lægge kimen til vores musiksmag i voksenlivet har eller kan fejre 25 års jubilæum i år.

I dag falder vi i grunge gryden igen, eller dypper i hvert fald lige fingerspidserne, for selvom dagens band fandt deres største succes, da de blev kædet sammen med grungebølgen, så var de ikke rigtig et grungeband i Seattle forstanden. Screaming Trees blev godt nok dannet i staten Washington, helt tilbage i 1985, men de var lige som meget neo-psykedelika og hårdrock, som de var grunge.

Grunge forbindelsen, og bandets kortvarige kommercielle gennembrud, skyldes nok især at hitsinglen, fra bandets 6. album Sweet Oblivion, var med på det yderst succesfulde soundtrack til Cameron Crowe filmen Singles. Generationsportrættet, der følger en række singler i Seattle, med flere musikere på rollelisten i mindre roller og et soundtrack der var spækket med grunge i alle afskygninger. Og altså Screamning Trees.

Bandet, med Mark Lanegan’s gravrøst i front, udsendte deres major label debut (deres femte album i alt), Uncle Anesthesia, året før, i begyndelsen af det herrens år 1991. Albummet blev ikke nogen større kommerciel succes, og slet ikke i nærheden af efterfølgeren året efter, ligesom albummets singler ikke tilnærmelsesvist kunne måle sig med “Nearly Lost You”. Men det er et album der alligevel er et lyt værd, hvis du kan støve det op og indeholder indtil flere rigtig gode numre.

Mark Lanegan’s vokal er efterfølgende kendt fra utallige andre sammenhænge, solo-projekter, Soulsavers, The Gutter Twins, Queens of the Stone Age og meget andet, men bandet bag ham rocker altså også godt igennem. Gruppen har den tidstypiske blanding, og føling for, melodi møder støjende udbrud og lys/mørke dynamik og kontraster.

Dagens Track er det moderate single hit “Bed of Roses”:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here