Scarred By Beauty: Cape Zero **** (4/6)

0
1169
views

Første gang jeg hørte navnet Scarred By Beauty, da fik jeg omgående en nervøs emo-trækning. Det var der dog ingen grund til, da bandet er noget mere hårdtslående end det. Er du til top-tunet teknisk metalcore/hardcore, er Scarred By Beauty lige dig – andre vil måske savne lidt variation i løbet af pladen.

Scarred By Beauty præsenteres som et ægte DIY projekt, hvor man selv klarer skærene, som at booke tours, lave artwork og indspille, mikse og masterere musikken. I det hele taget bare styre sin egne forretning. Det er jo prisværdigt og godt gået, men gør måske også at gruppen på Cape Zero periodevis forelsker sig lidt for hårdt i deres egen lyd, for selv efter en del gennemlytninger har jeg ind imellem vanskeligt ved at skelne de enkelte numre fra hinanden.

Det kan også skyldes, at Scarred By Beauty har valgt at lave nærmest flydende overgange fra sang til sang, en effekt der mestendels fungerer rigtig godt, så skiftet fra nummer til nummer næsten ikke er hørbart. Lige pludselig opdager man, at det ikke længere er track 3, men 4, der brøler ud af MP3 afspilleren. Det giver følelsen af at Cape Zero er et nogenlunde uafbrudt frustrationsudbrud, hvor de 11 relativt korte og eksplosive numre drøner afsted som én lang sang. Ulempen er, som nævnt, at en del af de enkelte numre har svært ved at markere sig og skille sig ud fra mængden – og at pladen, selv om den egentlig flyver derudaf, alligevel kan føles lidt lang.

Det nemmeste ville derfor også bare være at konstatere, at det er pladens første halvdel der er bedst, da det er den man råbes forpint og aggressivt igennem af Jonathan ”Joller” Albrechtsen, inden al den frustration og intensitet bliver lidt for meget i længden. Men det er dog ikke helt tilfældet. Det starter rigtig godt med “Follow But My Heart”, et klassisk åbningsnummer hvor Scarred By Beauty når godt omkring i deres lydunivers og får os introduceret til deres tekniske kunnen (der er virkelig god), Skrig og skrål, parole råbe-kor og en hammersolid bas og trommebund. “The Contrast” forsætter næsten umærkeligt i samme spor, det hele virker lige en tak mere forpint. Attituden er på plads, det samme gælder fornemmelsen af, at der er noget på spil for gruppen, og alligevel bliver jeg som lytter ikke helt revet med – det rammer mig simpelthen ikke rigtig, og numrene begynder bare at buldre lidt afsted og flyde sammen, uden af jeg FØLER dem.

Der er dog hele tiden spredte passager fordelt på pladen, hvor jeg jeg om ikke andet tænker “hey, det lød sgu fedt, det der” eller “godt skruet sammen”, som det råbte “All she wanted was a beautiful death” i “Untitled”, eller når der på afslutningsnummeret “Confession” tilføjes nogle lidt mere stille og atmosfæriske stykker til formlen. Dermed ikke sagt, at der ikke gemmer sig nogle fra ende til anden gennemført fede sange på Cape Zero, “Lighthouse”, “Cape Zero” og “Un.safe” skiller sig på hver deres måde positivt ud fra mængden.

“Lighthouse” eksploderer ud af startblokken med forbandet tungt og træfsikkert trommespil, bandet falder i med usvigelig sikkerhed og raseriet i vokalen rammer mig undtagelsesvis fuldstændig. Uden så meget omsvøb, så er det bare et skidegodt nummer, hvor passagen med mere normal “sang” især er virkningsfuld. Titelsangen, “Cape Zero”, er endnu et nummer der lægger voldsomt tungt og kraftfuldt ud, inden der går mere tempofyldt teknisk tons i den – Scarred By Beauty demonstrerer løbende en god fornemmelse for at doserer virkemidlerne. Det bliver aldrig ren trommetons, eller FOR teknisk guitarlir, en del af sangene lider bare for mig under hardcore slidtage – den musikalske vej bliver for smal, og kommer til at fremstå lidt ensformig, trods bandets små udflugter. Det er en lidt særpræget tilsand, hvor man egentlig løbende opdager en masse små variationer i lydbilledet, men det overordnede samlede indtryk på trods af det virker en anelse monotont?!

Nævnte “Un.safe” bryder dog billedet med en spændende indledning, inden hardcorens frådende klang igen flår løs i én. Ingen tvivl om, at Scarred By Beauty har totalt styr på deres hardcore, men når den som her spædes op med mere metalliske trommer, så har de i mine ører fat i noget, der gør deres lyd meget mere interessant. “Un.Safe” er muligvis det mest varierede nummer på Cape Zero, hvor vi både når omkring en midterdel med masser af tyngde og en veleksekveret melodisk guitarsekvens. Så det er ikke fordi de ikke kan, det er måske mere fordi målet, som beskrevet i pressemeddelelsen, har været at at skabe “et tungere, mere hårdtslående og rendyrket hardcore” album. Den mission lykkes til fulde, men bandets små afstikkere fra det mantra viser, at vi for min smag, måske er gået glip af et endnu større og spændende album i den proces.

Hvis det ovenstående vitterlig er Scarred By Beauty’s mission med Cape Zero, så er det meget svært at sætte en finger på udførelsen og resultatet. Pladen er uden tvivl tung, hårdtslående og næsten rendyrket hardcore – men det er i de små sprækker i hardcore-formelen, at Cape Zero lever mest for mig. Resten rører mig ganske enkelt ikke helt nok, til at jeg kommer helt oppe at ringe over udgivelsen. Hvis du som lytter har, eller får, en større emotionel forbindelse til musikken, så er der gode muligheder for, at Cape Zero hæver sig over de 4 solide stjerner jeg lander på.

Anmeldt af Kodi

Cape Zero udkommer d. 30/8 på vinyl og 6/9 på cd og digitalt. Følg bandet på Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here