Rising – Death of a Giant – 12/10 – 2016

0
237
views

Rising er klar med en ny single fra forårets album-udgivelse, Oceans Into Their Graves, hvor  gruppen skruede en smule ned for sludge-metallen, og mere op for den klassiske, heavy-rock. I kølvandet på udgivelsen optrådte bandet blandt andet på årets Roskilde Festival, hvor de indtog Pavilion Scenen på festivalens sidste dag, lørdag.

Herfra stammer også den visuelle side til nyeste single, “Death of a Giant”, med klip fra koncerten foreviget af Palle Demant. Nummeret handler om en dødende stjerne, en supernova og er et af de tungere indslag på Oceans Into Their Graves, men selvom der et godt med kraft i eksplosionen, så sættes det melodiske aspekt, som også er fremtrædende på pladen, ikke over styr.

Rising kan opleves i Studenterhuset i Aalborg på fredag, d. 14/10 og dagen efter, lørdag d. 15/10, på Radar i Aarhus. Dagens Track er “Death of a Giant”:

Foto: Rasmus G. Sejersen/Visuals Of Man

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here