RF16: På tur i programmet – Rising-dagene

0
708
views
Nogle gange har man bare brug for at tage en lur

Traditionen tro dykker vi ned i Roskilde Festivalens program, dag for dag, time for time og går på opdagelse i det bugnende udbud der endnu engang præsenteres. Der er de store, de små, de ukendte og de helt skæve – nysgerrighed belønnes, som næsten altid. Her kigger vi nærmere på, hvad årets Rising-program har af godbidder. 

Ken har allerede behandlet hovedprogrammet dag for dag – dem finder du her: Onsdag, torsdag, fredag, lørdag. I det følgende starter vi allerede søndag d.26. juni, hvor vi indfinder os og tager plads foran Rising – og der bliver vi sikkert siddende indtil tirsdag aften. Med afstikkere hist og her, naturligvis.

Søndag d.26. juni

Der bliver smæk på fra start på Rising – således er det trioen F.M.K. der får lov at åbne kl. 14. F.M.K. står for Fuck, Marry, Kill, og består af Cecilia Cresso (Cherry Overdrive), Maria Juntunen (Nelson Can) og Nanna Båstrup, og der loves garage new wave punk rock. Det kunne godt gå hen og blive en eksplosiv omgang og en passende måde at komme i gang med festivalen.

Sørme om vi ikke bliver i det rockede hjørne, for bagefter kan man chille med lidt laid back psykedelisk pop/rock med Masasolo kl. 15.30- som endnu ikke har nogen udgivelser under vesten (ligesom F.M.K., i øvrigt). Men et lyt til nummeret ‘Really Thought She Loved Me’ afslører et godt greb om melodier og tilbagelænet stemning, og det bliver sgu sikkert godt at chille til i campingstolen. Den kan man så eventuelt rejse sig fra og strække ben til et stykke islandsk/engelsk surf pop med grungekrydderier fra Dream Wife. Anden konstellation om søndagen bestående af tre kvinder – godt for kvoten. Det lyder også som om det potentielt kunne blive interessant.

Så er det blevet tid til at slå håret ud! Kl. 18.30 er det den nye metal-konstellation ORM, der overtager scenen, med en både brutal og melodisk sammensmeltning af black, død og thrash. De to tilgængelige numre på bandcamp lyder sgu ret lovende, og så må man nedkalde sig et mentalt mørke, der kan matche tonerne – for solen skinner da forhåbentlig stadig på en ikke alt for varm måde, men lun. Lun, tak!

Og hvis det nu bliver en lun aften, så vil det også matche Palace Winter‘s toner ganske godt. Jeg var selv lidt ambivalent da jeg anmeldte bandets EP Medication tilbage i oktober. Der er dog ingen tvivl om at bandet har fat i noget godt, med deres luftige indie-pop/rock. Tag bare ‘Menton’ og ‘Time Machine’, to numre, der allerede er blevet luftet flittigt i radioen. Bandet gav også en fin koncert på årets Spot Festival, så mon ikke de er i god form til søndagens prime time spot, kl. 20?

21.30 er der R’n’B pop med Emilie Ramirez, ikke vores genre-boldgade, men måske vi alligevel hænger ud og tjekker det ud. For vi skal da også høre norske Ondt Blod der har fået betegnelsen “Blood-thirsty norwegian hardcore punk” i Roskilde programmet. Honningbarna og Kvelertak nævnes også som referencepunkter, og har Ondt Blod samme energiniveau, så kan det blive en vild afslutning på søndagen – Ondt Blod går på kl. 23.00.

Mandag d.27. juni

Så blev det mandag, og vi starter igen kl. 14.00, denne gang med 2014 Karrierekanon-vinderne For Akia. Et lyt til ‘Recognizer’ som er forløber for en kommende EP viser i hvert fald et band, som har et funky og nærmest dansabelt take på pop/rock. Det lyder sgu meget fedt.

Vi bliver i den relativt poppede ende kl. 15.30, hvor det er Shy Shy Shy, som leverer sommerlig indie-pop. Ken var rimelig godt tilfreds med bandets EP, Love Songs, som blandt andet fik følgende ord med på vejen: ” Musikken føles både lun og sommerlig i sin pop-grundessens, men der strømmer en kølig og længselsfuld brise igennem EP’en, som den der berømte røde tråd. Det giver lige den lille smule kant, så Shy Shy Shy ikke fremstår behagesyge eller søvndyssende” – hele anmeldelsen kan læses HER, og så kan du selvfølgelig også bare troppe op og tage en eftermiddagsdrømmetur med bandet på dagen.

Vi bliver i det luftige og poppede hjørne med Virgin Suicide, som spiller kl.17. De slog deres navn godt fast med det selvbetitlede debutalbum sidste år, et album Thomas begejstret anmeldte – anmeldelsen finder du HER. Jeg tog selv live-temperaturen på bandet tilbage i februar, da de spillede på Atlas, og jeg var en smule skuffet over det nye, lidt mere dvælende materiale, der blev spillet, mens sangene fra sidste års album til gengæld fungerede rigtig fint. Og en sommereftermiddag på Roskilde kunne Virgin Suicide godt være lige det, man havde brug for.

18.30 er åbenbart tidspunktet for tunge toner, for også mandag er der metal (eller måske nærmere tung-rock) på programmet med aarhusianske Bersærk. Gruppens hedninge-hegn med danske tekster har vi taget godt imod her på redaktionen, hvor Ken har haft fornøjelsen af både EP’en Trældom og albummet Mulm, som begge høstede 5 stjerner. Om sidstnævnte skrev Ken: “Hvis jeg skulle beskrive Bersærk’s lyd, udtryk og univers med et enkelt ord ville det være indigneret. Meget. Denne følelse og stemning strømmer igennem alt fra teksterne, der ofte lyder som opråb og “call to arms”, den konfronterende og rungende råbe-vokal og den hårdtslående musik, der veksler mellem at lyde indebrændt og sydende og bide fra sig med fråden hængende i mundvigen” – hele anmeldelsen finder du HER.

Efter mulmen er det atter tid til solbeskinnet psykedelia, som kl. 20.00 leveres af svenske Sudakistan. Psykedelisk rock med latino-rytmer, og der trækkes sammenligninger til Goat – det lyder ikke helt tosset.

Kl. 21.30 er det en flok rutinerede danske musikere, der træder op, for at spille en blanding af kraut, noise, psych og tung rock. De hedder Childrenn og sendte albummet Animale på gaden tidligere i år, et album Thomas anmeldte og blandt andet skrev følgende om: “I min optik har Childrenn begået årets mest interessante og vel også på sin vis, nyskabende album. De formår at sammensætte elementer fra forskellige grene af rocken til en helt speciel blanding, som for det første fungerer enormt godt og ikke mindst, har en unik og international lyd over sig” – ja, den var han glad ved. Hele anmeldelsen kan læses HER.

Mandagen slutter med R’n’B fra Phlake, så måske de gamle skal tidligt i seng…

Tirsdag d.28. juni

…Der er nemlig også godt med gode navne på programmet tirsdag, så forhåbentlig veludhvilede og friske kan vi troppe op kl. 14.00 for at høre Deadpan Interference. Jeg hørte bandet på sidste års Aarhus Psych Fest, hvor de gjorde en fin figur, og Ken havde bandets debutalbum til anmeldelse sidste år – dengang skrev han: “De kalder det selv naivistisk og tung noisegaze, men genremæssigt rummer bandet elementer fra alt muligt i rockhistorien, fra 60’erne op til 90’erne. Deadpan Interference er mange ting på samme tid, og efterlader mange forskellige indtryk, der ikke har noget problem med at virke modsatrettede eller selvmodsigende. Let optimisme kan godt gå hånd i hånd med mismod og trøstesløshed. Alt sammen bundet og holdt sammen af en gennemgående stemning af uro og mystik” – hele anmeldelsen kan du finde HER, og tjek da også Kens interview med bandet HER.

Så er der svensk visit igen kl. 15.30, denne gang fra Yast, tilbagelænet, drømmende indie-rock – det er der en del af på programmet i år, men også Yast lyder til at have godt tag på genren.

Anderledes toner er der kl. 17.00, med Hockeysmith, som består af to dansk-bosiddende, engelske søstre. “Shoetronica” har engelske The Guardian døbt søstrenes musik, og det ved jeg ikke helt om virker dækkende, men der er noget mørk rock, noget electronica og noget triphop-agtigt i blandingen, som slet ikke lyder dårlig.

Mere fart over feltet kommer der kl. 18.30 med danske The Powpow, der spiller en slags synth pop punk. Jeg tænkte umiddelbart Junior Senior, da jeg hørte et af duoens numre. Det må være noget med energi, stemning og melodierne.

Et enkelt finsk indslag har også fundet vej til Rising scenen i år, og de har endda muligvis årets mest specielle bandnavn: Have You Ever Seen the Jane Fonda Aerobic VHS? Det har jeg ikke, men jeg skal da se Have You Ever Seen the Jane Fonda Aerobic VHS? Som spiller “flower garage”, det vil sige garage-rock med sådan lidt hippiestemning. Det lyder rimelig catchy, og det kan da være det bliver helt godt. Det er kl. 20.00.

Kl. 21.30 er det så Katinka, som indtager Rising med sin dansksprogede pop. Hun har faktisk også sneget sig ind hos os, og Troels-Henrik var ganske begejstret da han anmeldte EP’en Lufthuller for nogle uger siden: “Så må jeg overgive mig – det er virkelig, virkelig fint at slutte med den sarkastiske ‘Usynlige sår’, som til trods for sit grav-alvorlige refrain ”Det’ mit usynlige sår / Jeg er bange for at du blir / og bange for at du går” efterlader et smil på læben. Katinka har dermed med Lufthuller lavet et ganske lytteværdigt værk, hvor perlen Du rejser selvfølgelig må stå frem – men hvor de øvrige tracks på hver deres måde også er særdeles interessante” – hele anmeldelsen kan læses HER. Vi stiller os med korslagte arme og lader som om vi ikke synger med (‘Det er noget du har bestemt’ er sgu et ret godt nummer).

Og det kan da være vi bliver ved med det til aftenens sidste navn, Klub 27, som får lov at lukke Rising scenen. Klub 27 blæste igennem i Karrierekanonen med deres opdatering af dansksproget 60’er beat, hvor Haruna James Wasajja’s vokal er det centrale omdrejningspunkt, som bakkes potent op af et retrorockende band. Bandet gjorde det fint på årets Spot Festival, og det kunne sagtens blive en festlig afslutning på warm-up dagene – de går på kl. 23.00.

For det var faktisk dét. Onsdag er det selve festivalens overflødighedshorn der slippes løs. Men Rising-dagene er fortsat tiden, hvor man kan tage pulsen på vækstlaget. Som sædvanlig er der navne man kunne savne, og der er også en overvægt af forskellige afarter af neo-psykedelia. Men hvor er folk’en, for eksempel? Jonah Blacksmith har fundet vej til den “rigtige” festival, men der er også mange andre spændende navne i Danmark for tiden. Der er heller ikke meget af den regulære rock, som vi ellers også har mange gode eksponenter for i Danmark  (Whores & Thieves kunne være et eksempel).

Men det er bare små pip, for overordnet set er der en del spændende bands og gode bookinger i årets Rising-program. Vi glæder os.

Af Jonas Strandholdt Bach

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here