Home Anmeldelser RF13: Ajuna, Pavilion Junior, mandag d. 1/7 * (1/6)

RF13: Ajuna, Pavilion Junior, mandag d. 1/7 * (1/6)

3400
2

Københavnske Ajuna leverede en håbløs, jammerlig omgang post-black metal, da de, med sikkert gode intentioner, indtog Pavilion Junior mandag aften.

Når det bedste ved en koncert var lydprøverne, så er der måske ikke grund til at skrive så forfærdeligt meget mere, men Ajuna efterlod alligevel nok indtryk til, at det fortjener nogle ord. Desværre var indtrykket og efterdønningerne, at bandet, og især forsangeren, blamerede sig selv med en omgang hul larm, der endte med at få Ajuna’s musik til at fremstå som en parodi på et ondsindet og sort metalband.

Det startede ellers lovende med en forvrænget og støjende instrumental intro, lidt diskante trommer indledningsvis, men det blev dog hurtigt rettet op, samt en solid melodisk bund. Det hele blev dog smadret og sat over styr da front brøleren Anders Hufsa begyndte at forulempe mikrofonen. Smag og behag er forskellig, og alt det der, men for mig var han alt hvad jeg hader ved ekstrem metal. Hans “sangstemme” var spæd, tynd og uden særlig meget kraft, hans growl var godt nok mørk, men ikke på nogen måde grum eller skræmmende på den gode lede måde – værst af alt var dog hans forsøg på at håndtere det danske sprog mellem numrene. Al stemning og dystre tendenser bandet med nød og næppe fik opbygget i sangene, blev sat over styr når Hufsa gav den som scene-filosof mellem sangene. Uforståeligt vrøvl som “”pas på der ikke går ild i teltene når I sover… prøv at forestil jer det.. 90.000 telte i brand..”. Jeg har ingen anelse hvad pointen var, og det blev fremført med en stemmeføring som havde han drukket bongvand.

Hans performance under bandets buldrende numre var i den teatralske ende, hvor han stavrede rundt som en højrystet zombie, og i et af numrene dramatisk lod sig falde omkuld, og endte med at færdiggøre nummeret knælende i røg og damp. Det kunne have været ganske effektivt, hvis det hele bare ikke havde virket så kikset, men formoder det skulle forestille indlevelse. Skrig, skrål, bulder – ingenting.

Egentlig var der ganske meget smæk på Ajuna rent musikalsk, men for mig fremstod deres lyd noget rodet og ufokuseret, det er muligvis genren, men jeg fandt aldrig helt ud af om bandet ville spille atmosfærisk metal (hvilket de momentvist gjorde habilt nok), eller om de hellere ville tonse brutalt fremad (hvilket de ikke magtede særligt godt). Helhedsindtrykket blev desværre derefter – et ben i hver grøft og en tung landing på røven.

Konferrenceieren sagde under introduktionen, at graver du for dybt, så finder du bæstet (Ajuna formoder jeg), så vil jeg anbefale hurtigt at stikke den en på skrinet og dække hullet til hurtigst muligt. Ajuna har gravet sig frem fra den danske metalundergrund og har fået fin foromtale, jeg gik ind til koncerten uden forventninger, da jeg ikke kender gruppen ud over foromtalen, og alligevel formåede de at skuffe. Det her var ikke ondt, det var bare åndssvagt. Og på alle måder jeg kan forestille mig repræsenterede det 45 pinlige minutter for det danske metalmiljø.

Ajuna skulle være klar med et album til efteråret – forhåbentlig er det en mere spændende affære end denne koncert. Kan I huske gruppen Stormslag fra en programserie paa DR2? Arven efter dem er hermed løftet.

Anmeldt af Kodi

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde, and the what have you – hver dag!

Previous articleRF13: Dråpe, Pavilion Junior, mandag d.1/7 **** (4/6)
Next articleRF13: Den daglige dosis rock, 2/7 – 2013

2 COMMENTS

  1. Til anmelder:
    Det er muligt at du synes dette var en pinlig omgang. Jeg synes denne anmeldelse er pinlig!! At bruge halvdelen af spaltepladsen på at kommentere bemærkninger mellem numrene og komme nedladende kommentarer til forsangeren, i stedet for at kommentere sagligt på lyd og indhold, det er både useriøst og uværdigt! Jeg var selv tilstede og jeg oplevede overordnet set, trods plads til forbedringer og afvigelser fra personlig smag, en underholdende koncert med et band med styr på sit håndværk, hvor netop forsangeren, som på mig virkede tændt, oplagt og oprigtig, var det klare højdepunkt. At manden kom med et par spøjse kommentarer, er sgu da en ligegyldig detalje! Jeg kan heldigvis konstatere at det øvrige anmelderkorps ikke giver dig ret, da alle jeg har læst fremhæver væsentlige lyspunkter ved koncerten. Måske er du den forkerte anmelder til genren, eller er der bare nogen der har pisset på din sukkermad?

  2. Fair nok!

    Og jeg er egentlig enig. Jeg står ved pointen i anmeldelsen, men udførelsen og tonen skulle helt klart have været en anden. Den skulle nok lige have haft en ekstra gennemlæsning og mere omtanke inden den røg på. Der mistede jeg lige overblikket, og gik efter manden i stedet for bolden.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.