RF12: Refused, Arena, Lørdag. ***** (5/6)

0
941
views

Efter at politiet i Harrisburg, Virginia, havde stoppet svenske hardcore outfit Refused, kun 4 numre inde i sættet, sendte bandet et rødglødende manifest ud til verdenspressen. I manifestet erklærede Refused at deres visioner om at udslætte al populær musik (og den kapitalistiske pengemaskine bag), var slået fejl og at de aldrig ville spille sammen igen (de bad sågar pressen om at brænde alle billeder der nogen sinde var taget af bandet). Året var 1998 og Refused var med det anmelderroste album ”The Shape of Punk to come” i baggagen, på vej til det store internationale gennembrud.

Små 14 år senere stod et halvt fyldt Arena og ventede på at se giraffen der åbenbart havde besluttet sig for at ”reunite” igen. Der er altid noget lunket ved reunion koncerter. Folk er altid blevet gamle og gider ikke rigtigt spille sammen igen. De sidste dollars skal vrides ud at gamle storhedstider og så er der tit et nyt halv-fesent album der skal forsøges at sælges til de gamle fans. Ja, ofte er det vel kun de gamle fans der får noget som helst ud af den slags koncerter.

Få numre henne i Refused´s optræden måtte jeg sande at jeg nok er en smule fordomsfuld omkring gendannelser, for her var der tale om en stor musikoplevelse både for nye og gamle lyttere.

Et yderst velspillende Refused indtog scenen og lød absolut ikke som et band der har været på pause i over et årti. Guitaristerne Jon Brännström og Kristofer Steen stod på fløjene med hver deres sorte mahogni spade og uddelte knivskarpe humbucker-brøl i perfekt sonisk harmoni. Rytmesektionen blev styret af tighte og kraftfulde David Sandström, der udover Frontmand Dennis Lyzxén, er eneste medlem der har spillet med på alle bandets udgivelser. Forsanger Lyzxén er bandets helt store force. Den ranglede sortklædte svensker med det sveddryppende tjavsehår, kanaliserede en nærmest konstant dødsstråle af ren rockenergi, både til sit backing band og ud til publikum. Der blev uddelt massere af karatespark på breaks, jongleret med mikrofon og bygget et tårn af monitorkasser, hvorfra der blev foretaget et udspring der så en smule halvfarligt, men mega sejt ud. Lyzxén, der faktisk engang er blevet kåret til Sveriges mest sexede mand, kom bogstavligt talt kom ud over scenekanten, da han i Refused´s anarkistiske ånd, valgte at bryde alle Roskildes sikkerhedsregler, og crowd-walke på tilhørernes hænder.

På trods af Refused´s selvsikre magtdemonstration, var det også et ærligt og ydmygt band der stod på scenen. Lyzxén virkede oprigtigt glad for at spille for os og proklamerede at det var vores skyld at de stod foran os igen. Refused slog aldrig rigtigt igennem i halvfemserne, men myten og musikken er blevet ved med at leve og har vokset sig større og større igennem årene. Refused har været med på utalige soundtracks og mange nye og gamle bands spiller stadig coverversioner af deres sange. Men mest af alt har de levet videre på internettet hvor nye generationer får ørene op for dem. Refused råbte stadig revolution med knytnæverne i vejret og spillede et bredt udvalg af antiautoritære sange fra hele karrieren. Men de engang så kompromisløse og ekstreme budskaber kunne ikke undgå at klinge en smule hult, når de blev leveret fra kommercielle Roskildes næststørste scene. At valget af ekstranummer faldt på MTV hittet ”New noise”, tyder på at Refused ikke var kommet tilbage for at lave rav i den. Nok snarere for at underholde os, og sig selv. Refused-drengene er måske blevet voksne og klogere, men heldigvis ikke kedelige. Hvis Refused skulle få blod på tanden efter denne reunion tour, og få lyst til at lave musik sammen igen, ville jeg helt sikkert give et nyt album en chance. Også selvom jeg er en ”ny fan”

Anmeldt af Mordi

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.