Premiere: Ny single fra Reliks

0
533
views

Vemodig alternativ rock. Det er hvad danske Reliks i følge dem selv spiller, med ekkoer fra bands som Kashmir og islandske Agent Fresco. Gruppen er klar med deres nye single “Desert”, den har vi premiere på lige her.

Reliks har base i hovedstaden, efter at være vokset op sammen i de københavnske forstæder og have spillet sammen i forskellige konstellationer, er de nu klar med deres debut som eget band.

Stilen er en sammensmeltning af luftig indierock, med et køligt nordisk touch og mere pågående rytmer, der stedvis nærmest lyder polyrytmiske. Det giver et nummer der både føles roligt og beroligende, men på samme tid også hiver i- og skubber- til en. Du føler dig afslappet, men alligevel er man lidt på vagt, da man aldrig helt ved, hvor man skal hen i næste øjeblik – uden at det bliver decideret stressende.

“Desert” stammer fra Reliks selvbetitlede EP, der udkommer via Prime Colletive d. 24/3.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here