Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Pastiche: It Feels Like (EP) ★★★★☆☆

Pastiche: It Feels Like (EP) ★★★★☆☆

1705
0

Aarhusianske Pastiche debuterer med en EP, der lover godt for fremtiden – værktøjerne er der til at det kan blive et rigtig godt bud på radiovenlig, riff-baseret rock med emotionel vokal. 

Aarhusianske Pastiche består af fire unge gutter, EP’en består af tre numre. De to første, ‘Old Bones’ og ‘Sketches’, synes jeg er de bedste, mens der på ‘False Memories’, er elementer i omkvædet, jeg ikke synes helt fungerer, ligesom der er et eller andet i breaket, der følger andet omkvæd, som jeg heller ikke synes virker helt afstemt. Men omkvædet fungerer, og Pastiche har faktisk generelt et ganske godt melodiøre.

På de to første numre virker udtrykket ganske færdigt og kompetent. Vokalen er relativt lys og følelsesladet og giver lidt mindelser i retning af Placebo og Bloc Party, men også i retning af det nordvestamerikanske musikhjørne (Vampire Weekend kunne også spøge lidt) og både en snert heartland-rock og pop-punk – det er faktisk relativt sjældent vi får tilsendt noget fra upcoming bands, der bevæger sig i dén boldgade. Noget af det, Pastiche allerede har godt styr på her på debut-EP’en er evnen til at kombinere nogle livlige rytmiske arrangementer, hvor trommer og bas får lov at boble, mens guitarerne kører melodier og riffs. Det kan selvfølgelig udvikles yderligere, men de er tydeligvis allerede ganske dygtige instrumentalt.

Både ‘Old Bones’ og ‘Sketches’ er tempofyldte og i den mere dansable ende af rocken, og netop Placebo og Bloc Party dukker også op som referencer på den musikalske side af sagen, uden det rytmiske bliver lige så eksperimenterende som sidstnævnte, eller det bliver helt så desperat og sorttonet som begge nævnte bands kan være. ‘Old Bones’ har varieret guitararbejde som leveres med overskud, bassen er levende, og vokalen falder glimrende ind. På ‘Sketches’ er åbningen endnu mere ude efter dansebenene, mens omkvædet har et enkelt, men catchy riff. Det er ikke fordi, det er aldrig er hørt før, men Pastiche kan godt være referencerne bekendt.

Det rykker ikke helt så overbevisende på ‘False Memories’, hvor tempoet er lavere, men det er bestemt ikke uden stærke passager (det førnævnte omkvæd er ganske stærkt)  – som helhed er jeg bare ikke helt så overbevist, som af de to første numre. Det er måske et nummer, som med fordel kan få en overhaling på et senere tidspunkt og løfte sig.

I det store hele byder Pastiche på It Feels Like på tempofyldt riff-rock, der også har både melodier og lyst til at lege med udtryk og rytmik. Der kan med fordel arbejdes på at få vokalen gjort stærkere, for der er egentlig noget personlighed i den, men det er som om der kan mangle noget saft, kraft og klang ind i mellem, og så skal sangskrivningen skærpes. Der er egentlig en del gode ideer og elementer, og det er på ingen måde, så man tager sig til hovedet, men med relativt simple justeringer vil det kunne gå hen og blive et godt bud på et dansk band, der kan levere catchy, emotionel riff-båret rock, som kan gå i radioen.

Der er i hvert fald noget at bygge videre på for aarhusianerne, og det rækker til 4 upcoming-stjerner.

Du kan finde Pastiche på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleUdvalgte koncerter i København, uge 35
Next articleUdvalgte koncerter i Aarhus, september 2016

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.