Panda Cash: Heatseeker (EP) ★★☆☆☆☆

0
224
views

Panda Cash er aktuelle med en ny tre numre lang EP, Heatseeker, hvor punk/alt-rock bandet selv har stået for det meste. Resultatet er, desværre, mindre heldigt, selvom der er masser af energi og vilje at fornemme.

Netop “fornemme” er måske et af kodeordene her, for den noget slappe og uskønne produktion og lyd der dominerer EP’en gør, at det kun bliver ved antydningen af energi. Ligesom meget af dynamikken suges ud af de tre numre, der fremstår en kende underproducerede og demo-agtige i deres klang – og det har næppe været meningen.

Selvom bandet, udover Queens of the Stone Age og Arctic Monkeys, nævner 70’er punk over en bredere kam som inspirationskilder, så er det ikke punk i den beskidte og smadrede form – lader det til. For mig lyder det mere som en lidt halv-slap udgave af amerikaner punkrock som Bad Religion med en snert af Pearl Jam, når de er i deres mest punkede hjørne. Halv-slap Bad Religion kan Bad Religion selv levere, og Pearl Jam når de kaster sig ud i en mere punket klang, er ikke der, jeg synes de har deres forcer.

Så der er flere ting i spil her, hvor Heatseeker virker virker som lidt af en kold fisk for mig. Man kan ærgre sig over, at produktionen og mixet er som det er, det hjælper bestemt ikke, men hvis de tre numre i kernen var stærke nok, så ville det nok overdøve den lidt hæmmende indpakning.

Men også her synes jeg det halter en lille smule for Panda Cash. “Pissed Lover!” gennemstrømmes egentlig af en fin og energisk melodi, det er punkrock af den mere iørefaldende slags, men nummeret har svært ved rigtig at bide fra sig på grund af den noget dåse-klingende lyd. Instrumenterne mudrer sammen, samtidig med at lyden er en kende hul i det, især synes jeg guitaren lider under det og ikke bliver markant nok. Samtidig er jeg ikke solgt på den måde den mandlige vokal bruges, den er sådan set ikke dårlig, den lyder bare enten ikke grim eller “ren” nok, men ligger og kæmper lidt i et mellemleje, der i mine ører ikke klæder den specielt godt.

Energien fornemmes, som nævnt indledningsvist, men får aldrig ordentlig fat, så man sidder med en lige ved og næsten følelse i kroppen. Titelnummeret “Heatseeker” kæmper med de samme problemer, samtidig med at det lavere, mere huggende, tempo får det til at lyde som om nummeret har vanskeligt ved at finde det rette tempo. Her kunne en bedre produktion måske have givet sangen mere kraft, men det havde nok ikke rettet op på at sangen som helhed bare ikke virker helt flyvefærdig, Eksempelvis synes jeg ikke de flerstemmige passager, der i princippet burde have fået nummeret til at lette mere, er udført godt nok til at det fungerer efter hensigten.

Sidste nummer, “Sarcasm Acts”, er nok det nummer jeg ser mindst potentiale i. Jeg ved ikke helt hvad det er, måske en kombination af alle de allerede nævnte forbehold, samt nummerets mere rockede stil, men det minder mig lidt om en dansk rockdemo fra 90’erne. Dem var der på mange måder rigeligt af allerede dengang, så det her nummer kommer ikke ligefrem til at emme af nødvendighed, eller noget der tilføjer noget nyt til den gren af den danske rock. Bandet spiller på sin vis ganske fedt her, og det er et nummer der om ikke andet rummer et nostalgisk ekko, som man alt efter humør vil synes godt/mindre godt om.

Jeg vil ikke sige, at Heatseeker virker som et decideret ufærdigt produkt, men så i hvert fald et med nogle mangler og manglende kvalitet i all round udførelse og “finish”, der hæmmer det potentiale man trods alt aner i materialet. Det er vanskeligt at sige om en bedre produktion og lyd ville redde nok, sangskrivningen virker stadig ret ordinær, men så havde der da i hvert fald været en klods om benet mindre at slås med.

Vi ender under middel på upcoming skalaen for den samlede pakke, desværre.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Panda Cash på Facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here