Ørkenkjøtt: Ønskediktet EP ***** (5/6)

0
718
views
Jeg indrømmer – det var bandnavnet alene der gjorde at jeg kastede mig ud i at lytte til denne EP. “Ørkenkjøtt”? Det er sgu da et badass navn! Det er musikken bag navnet også, og tilmed en original og noget besynderlig blanding af udtryk og genre.
Vi har en tung metalbund ala bands som Tool eller Opeth, tilsat strøg af Black Metal, Skandinaviske Folktoner, højstemt sang og growl med norske tekster og musikalske krydderier fra varmere himmelstrøg. Det er nok der ørkenen i navnet spiller ind, kødet er resten.
Det er mildt sagt nok ikke for alle det her, dertil er det simpelthen for sært i lange passager, men det er samtidig sært tiltrækkende, hvis man kan rumme eksperimenterne, og den mystiske blanding i Ørkenkjøtt’s kødgryde. De fem gæve sandvikinger fra Notodden i Norge spiller efter eget udsagn “Ørkenrock” – vi køber den simple betegnelse og begynder at grave lidt i musikken.
“Skygger og Støv” hedder de første tørre tæsk på “Ønskediktet”, der indledes med mellemøstlig stemning før nordmændende sætter strøm til sandblæseren og pudser ørekanalen med brølende muskelmetal. Hold da kæft en ondsindet indledning! Man skal lytte grundigt for at kunne forstå bare dele af teksten, men det er ikke så vigtigt, vokalen er voldomt virkningsfuld blot som stemningsmætter for den opulente kjøttrock.
På “Livets Frø” viser forsanger Mikael Haukland at han i høj grad behersker både det følsomme og lyse, og samtidig det direkte onskabsfulde, når han skifter mellem disse udtryk på vokalen. Cirka halvvejs inde i nummeret skifter stilen radikalt til noget mere tonseragtigt på lydfronten og uptempo brøl, ikke lige den bedste variation indenfor samme nummer i dette tilfælde – og med akustiske klange smidt ind i mikset, bliver det hele lige en tand for rodet for min smag.
Ørkenkjøtt sætter tænderne i mere prog’ede lunser på “Havet, Døden og Kjærligheten”. Bandet virker teknisk meget dygtige og i fuldstændig kontrol over deres virkemidler, selvom de til tider fremmaner et noget uoverskueligt lydbillede, så lyder de aldrig ufokuserede. Det lyder faktisk meget planlagt og bevidst det der forgår i maskinrummet, selvom musikken umiddelbart blæser rundt om en som en vild sandstorm. Jeg bliver faktisk en smule blæst omkuld af dette nummer. Ambitiøst og lettere vanvittigt, men aldrig på en måde som hos f.eks. The Mars Volta, hvor jeg hurtigt bliver svimmel og må sætte mig ned – og trykke MUTE!
Ørkenkjøtt bringer os ned jorden igen med den messende “Fem Soler”, der indledningsvis lyder som klassisk folkemusik/visesang, før bandet begynder at stene i varmen fra solene. Godt stegt bliver man sammen med bandet i løbet af de over 7 minutter direkte i heden. Og det forsætter over i “Profeten”, før der igen skrues op for tyngden og drøjden af nordmændene, og vi ryger over i afdelingen for rødt kød og dødsmetal. Ikke normalt lige min foretrukkende ret, men mister aldrig interessen for nummeret, især fordi de igen leverer overraskende breaks og stilskift. “Røsten Fra Østen” er et lille instrumentalt mellemspil før “Ønskediktet’s” to sidste numre, hvor de mellemøstlige ørkenrock inspirationer for lov til at at slikke sol i fred uden skandinaviske slagterskrål.
På næstsidste nummer på EP’en, “Skygger og Støv del 2”, er den grumme growl tilbage, nu i et mere behersket tempo og toneleje. Faktisk lyder det lidt som om Maynard James Keenan fra Tool har lært at growle på norsk, og ikke drukket af dråberne på sin vingård i flere uger. Bandet brager frem og svinger kjøtthammeren på kompetent og medrivende vis så kødsaften sprøjter fra ørkenbøfferne.
Ørkenkjøtt serverer den herligt betitlede “Redneck Randy” som sidste ret, en lettere psykotisk sag med en dirrende melodi, vanvidsbrøl og forvrænget vokal. Ikke det stærkeste nummer på “Ønskediktet”, men de får da gakket godt igennem inden de slipper grebet i os.
Alt i alt er det her en særpræget oplevelse, men på en rigtig fed måde. Et særdeles velspillende band, spændende og kreative ideer, en mestendels vellykket blanding af genre og stemninger fra vidtrækkende inspirationskilder. Det her lyder ikke som noget andet, og tilmed fungerer det, om det så er ens smag eller ej skal jeg ikke kunne sige – nogen vil nok synes det smager underligt, og lyder som ting der ikke burde blandes.
Nyt nordisk brød fra Kohberg? Nej, det her er nyt tungt nordisk blod fra saftigt ørkenkød der smager af meget mere.
Anmeldt af Kodi
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here