Orcas: Tunge Sten ★★★★★☆

0
423
views

Gruppen Orcas album-debuterer med sprogligt sprudlende og lettilgængelige, men små-sære, tekster, dansevenlige beat-rock rytmer, som din far kan svinge boneloc’en til. Der er glimt i øjet og attitude der matcher navnet på Luk Røven Records, der har udgivet labanen. Det svinger og det er herligt!

ENDELIG skete der noget igen på beat-rock/psych scenen, som virker som et frisk pust og noget der rykker sig fremad, selvom det skuer tilbage. De senere år er genren/genrerne jo nærmest eksploderet herhjemme, i et løst forgrenet netværk af bands, der på den ene eller anden måde samlet 60’er/70’er rockens dansksprogede blade op og prøver at få dem til at blomstre igen.

Det har ført en masse gode til glimrende udgivelser med sig, men jeg synes også den mere regulære beat-rock, hvor der ikke syres ud eller tåges igennem, har haft lidt trange kår og måske ikke har bevæget sig så meget ud af stedet. Indtil nu, for Tunge Sten fra Orcas, der består af folk der også gør sig i bands som De Høje Hæle, Myreskær og Danghera, får sat lidt fut i fejemøget igen. Danseinducerende partyband kalder de sig selv (hvis man klipper lidt i presseteksten), tilsat tekster om “lyster og laster”. Hvilket inkluderer alt fra at ryge fede, gå på tønden, tænder og fødder og andre lidt skæve, men stadig hverdagsagtige, ting og sager.

8 numre, inklusive en kort intro, sakset fra et afsnit af Huset På Christianshavn (gætter jeg på), hvor ham der ikke er Børge fra Olsenbanden, men godt nok ligner ham på en prik, gerne vil have en elektrisk guitar. Farmand, Flyttemand Olsen, er ikke imponeret! Og så går det ellers derudaf med beat-rockende toner der faktisk lyder som strømmede de ud af et tilrøget kammer i et 70’er kollektiv, og ikke “bare” som nogen der prøver på, at få det til at lyde sådan. Var det en LP jeg sad med, så er jeg sikker på den ville knase og knirke, i takt med de lidt danse-jazzede toner på et nummer som “En Sky Af Tung Røg”. Her er det så koldt udenfor, og ude på toilettet, at det er svært at spille guitar med de stive fingre, jointen er død og kaffen er blevet kold, men så er det godt man har de smittende rytmer og bah bah bah kor og ender med alligevel at komme ud at svæve, på en sky af tung røg. Bah bah bah sætter også lidt ekstra fut i den smittende lukker “Jeg Har Glemt Noget”, hvor “den mystiske tangentspiller” John Player’s fingre sørger for noget orgel man kan danse og trippe lidt til.

“Jeg er ikke rigtig sulten, men heller ikke mæt” lyder det på titelnummeret “Tunge Sten”, der også er den egentlige åbning af pladen, efter Poul Reichardt har hånet den elektriske guitar. Her får du første dosis bah bah og beat-party tangentindsprøjtning, der heldigvis også mætter, samtidig med at det er ganske letfordøjeligt i alle ender og kanter. “Jeg sover aldrig rigtig, men jeg er heller ikke vågen // Jeg burde gøre noget, men jeg er simpelthen for doven”

Kompliceret er Orcas tekstunivers ikke på numre som disse, ligesom det også flirter med klichéerne, men der er et eller andet… “liv” i sproget, ordene og den tilhørende musik, som får det hele til at danse på linjerne og springe op fra papiret, så det ikke bare bliver statiske ord og floskler. Måske er der bare melodi i møget? Det er der også på et dansevenligt nummer som “Jeg Kunne Godt Tænke Mig At Komme”, hvor der går beat-fest i den, ud på gulvet, venner. Bandet rammer endda den der lidt halv-tynde/tarvelige party-danserock tone, som lidt lyder som noget Peter og Rivalerne kunne levere i en Far Til 4 film fra 60’erne, UDEN at det bliver direkte tarveligt. Autentisk, er vel det noget fortærskede og lidt irriterende ord jeg prøver at undgå. Når de så tilmed gerne vil derhen hvor “ymeren flyder bredt og karsen ikke er kort”, så er jeg helt med på det trip, mand!

Når jeg tænker på mine fødder
Så får jeg lyst til at slå rødder
Og blive til et træ

For et træ har ikke fødder
Det skal ikke gå på gløder
Hver eneste daaag

Hverdagens “gløder” giver stress på “Det Køre Mig Ned”, hvor det på optempo og let beat-bumlende vis er tid til at koble ud og komme væk fra det, dude. Igen er det samspillet mellem rytmen, musikken, ordene og leveringen af disse, der løfter det samlede indtryk – det skal høres, så man kan høre det spiller.

I det hele taget er der noget eskapisme og trang til at komme væk fra hverdagens trommerum og det der stress og jag i flere af numrene, på “Kaffe og Græs” er der tilmed også pissekoldt, igen et tema der går igen, heldigvis kan man tage til en ø, hvor der er masser af fed – og man må endda tage sine venner med! Jeg kan kun gentage, det fungerer når man hører det, selvom det kan lyde utroligt banalt og stereotypt for genren på skrift. Kvindevokal støder til og giver omkvædet et ekstra pift, i gamle dage havde det nok været Lis Sørensen er Bruel-søstrene der stemte i, her er det af sangerinderne (en eller begge?) Stine Steendorph Petersen (JUJU ME) og Andrea Aagaard (Guldregn, Dig & Mig).

Dermed føles det hele egentlig også ganske “rigtigt” og som det skal være til denne beat-party. Du får både noget til dansebenene, men også lidt til og fra den krøllede hjerne, som er tilpas frisk og kækt, uden at blive fladpandet eller fjollet. Orcas føles kort og godt som charmerende, godt og underholdende selskab, der rammer balancen mellem at være et festligt indslag, og have nok at byde på, så det ikke føles overfladisk eller letkøbt.

Det er et band du gerne vil have til at spille op til fest, men også et du gerne vil feste med. Vi sniger os op på 5 små, smittende stjerner for en sprællevende, samlet pakke.

Af Ken Damgaard Thomsen

Bandet kan opleves live i Operaen på Christiania fredag d. 28/10. Besøg Orcas på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here