RF09: Oasis – Orange scene, fredag ****

0
949
views

Den ønskede fadølsfest

Oasis er en lidt ejendommelig størrelse, på den ene side er deres bagkatalog fyldt med imponerende mange hits og suveræne sange, men samtidig har de ikke været virkelig relevante siden ”Be here now” pladen. Nogen ville endda mene, at de kun havde noget at byde ind med på deres 2 første albums i midt 90erne.

Det er efterhånden rigtig lang tid siden, især i en meget omskiftelig musikbranche, hvor dagens hotteste navn kan være fuldstændig glemt i morgen. Oasis har alligevel formået at holde fast i en loyal fanbase, måske ikke mindst pga. at de stadig leverer varen live, eller rettere den vare deres publikum ønsker?
At kalde både band og publikum tilbageskuende på den baggrund bør ikke fornærme nogen, og der er for så vidt heller ikke noget galt med den situation – hvis det er det man vil. Man kan vel sige at, der dermed er en slags usagt aftale mellem Gallagher brødrene på scenen og dem der betaler for at se dem. Liam, Noel og co. møder op og serverer en velkendt ramme bajer hits og stamkunderne lapper det velvilligt i sig.
Det er nu også svært ikke at hælde bodega schlagerne ned i lind strøm, for efter den båndede intro ”Fucking in the bushes”, smed Oasis klassikeren ”Rock n´roll star”, de nyere ”Lyla” samt ”A shock of lightning”, den ultimative drukhymne ”Cigarettes & Alcohol” og en ætsende ”Roll with it” på den Orange bardisk! Skål og velkommen.

Således var alt allerede som det skulle være, medrivende toner fra scenen og et feststemt publikum, der fik fuld sing a long valuta for pengene fra start. Men faren ved det hele? Det hele virker lidt som en levende jukeboks eller et forvokset karaoke anlæg, hvor bandet bliver reduceret til et lidt halvkedeligt dukketeater i baggrunden. Der kan naturligvis argumenteres for, at Oasis blot lader sangene tale for sig selv, men det er svært ikke at tænke at de på en måde bare har givet op og har sat autopiloten til.

Et midterstykke bestående af ”Morning glory”, ”My big mouth” og ”Half the world away” afslører dog at, der i kortere perioder stadig er noget mod og vilje at finde i deres sangvalg. Før det kunne vi nyde den obligatoriske, men stadig uimodståelige, ”The Masterplan, en af Noel´s fineste stunder og en af de bedste b-sider nogensinde.

Da koncerten nærmede sig afslutningen, var det lige så sikkert som at brødrene har knald i låget, at det helt store greatest hit maskineri blev kørt i stilling. Og til stor overraskelse for mig, lykkes det faktisk for dem at gøre en ualmindeligt slidt gammel traver som ”Wonderwall” til en af de større oplevelser, på den 20 numre lange sætliste. Ikke mindst fordi Roskilde folket i den grad var mødt op for at synge, feste og med garanti drikke igennem.

”Supersonic” og ”Live forever” fra debuten “Definitely Maybe” forsatte fadølsfesten, før fællessangen på “Don´t look back in anger” må have tørret selv de mest alkohol fugtede halse ud. Jukeboks eller ej, på dette tidspunkt i koncerten var det svært at få armene ned, bandets bedste numre er simpelthen skrevet til den her form for kæmpe gilde, hvor man ikke behøver tænke alt for meget og dybt, men bare kan glemme verden omkring en og skråle lungerne ud.

”Champagne Supernova” lukkede Bodega ballet før vi blev forkælet med en arrig sidste omgang i form af The Beatles covernummeret ”I am the Walrus”, hvor Oasis´s forkærlighed for de gamle Liverpool legenders musik fik lov til at blusse op i lys lue. Et passende punktum fra et band der hellere end gerne ville have været Paul og John fra Liverpool, men for altid nok må nøjes med ”bare” at være Liam og Noel fra Manchester.
Oasis formår stadig at spille deres træfsikre hits så ølsjatterne flyver en om ørene. En del af det kan muligvis tilskrives ren nostalgi effekt, men who cares når det gør mennesker glade? Det er ikke alt der nødvendigvis skal være stor kunst for at have en værdi.

Værdien af deres eftermæle og plads i musikhistorien er Gallagher brødrene selv herre over, hvis de forsætter af denne rute er grænsen til selvparodi faretruende nær – især når de virker som om farligheden i deres optræden er ved at forsvinde fuldstændig.

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here