Home Seneste Maj 2012 - Nyheder Ny video fra Neil Young & Crazy Horse

Ny video fra Neil Young & Crazy Horse

2685
0

Det er efterhånden næsten 10 år siden, at vi at fået nyt fra Neil Young sammen med Crazy Horse, ikke siden Greendale konceptpladen i 2003 har vi hørt fra konstelationen. Nu er ventetiden, på en måde, snart forbi, når de den 5. juni udsender Americana. Desværre lader det ikke til at de garvede herrer har haft tid, eller lyst, til at skrive og indspille decideret nyt materiale.

Pladen kommer til at bestå udelukkende af covernumre, gamle klassikere i nyfortolkede udgaver, hvilket naturligvis er fint i tråd med canadiske Young’s hang til god gammeldags sangskrivning, og hans dybe rødder i traditionel nordamerikansk Folkrock. Det kan dog ikke ændre på, at man efter så mange års higen efter nyt, føler sig en anelse skuffet over dette valg.

Kender man Neil Young, og hans stædige og egenrådige sind, så kommer det dog ikke som den store overraskelse – manden har altid gået egne uforudsigelige veje. Og hvis det her er det vi kan få fra dem i denne omgang, så må vi tage os til takke med det. Hvem ved, det bliver måske en herlig omgang med gamle travere i nye klæder?

Hvis singleforløberen “Oh Susannah” er nogen indikation på resten af materialets lyd, så er sangene i hvert tilfælde kraftigt omarrangeret og kørt godt igennem Young og Crazy Horse’s rustne kværn.

Tracklisten for Americana er som følger:

Oh Susannah.
Clementine.
Tom Dooley.
Gallows Pole.
Get A Job.
Travel On.
High Flyin’ Bird.
She’ll Be Comin ‘Round The Mountain.
This Land Is Your Land.
Wayfarin’ Stranger.
God Save The Queen.

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.

Previous articleHigh On Fire: De Vermis Mysteriis ****** (6/6)
Next articleGFR Fokus: Spot Festival 2012, Rock Edition

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.