Ny video fra Lars and The Hands of Light

0
2339
views

Danske Lars and The Hands of Light er klar med deres andet album, Time to Glow, som udkommer d.8. april (udgivelsen er udskudt til d.29/4, red.). Allerede nu kan du høre førstesinglen ‘End of Summer’ og se videoen til tracket. 

I 2010 havde Lars and The Hands of Light stor succes med debutalbummet The Looking Glass, og især singlerne ‘Me Me Me’ og ‘Hey My Love, Hey Love!’, som banede vejen for et gennembrud i Danmark og en nominering til P3 Guld, samt masser af opmærksomhed fra udlandet, hvor det blev til optrædener i tv- og radioshows i Frankrig.

Siden er frontmand Lars Vognstrup blevet far, men har også haft tid til at opbygge et studie, og skrive og indspille et par håndfulde nye sange. Den første af dem er ‘End of Summer’, en intim og indfølt sang, om sommeren, der går på hæld.

Videoen trækker på de samme temaer. Projektionerne i baggrunden er klip fra surfkultfilmene Californians og The Living Curl, som giver den visuelle baggrund til den bittersøde tekst, og signalerer sorgløse, men forgangne tider. Videoen er instrueret af Peter Harton, og du kan se den lige herunder.

Du kan opleve Lars and The Hands of Light live til Frost Festival d.16. februar, og der er flere livedatoer undervejs.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here