RF09: Nine Inch Nails – Orange scene, fredag ****

0
903
views

Rocktyr så rødt på Orange

At Trent Reznors dåbsattest påstår at, tyrenakken har passeret de 44 år er tilsyneladende ikke noget han lader sig mærke af. Det skulle da lige være at han virker om muligt endnu mere olm, indebrændt og ond i sulet end i de heroin hærgende 90ere, da han slog igennem med ”The Downward spiral”.

Efter Oasis tidligere på aftenen havde spillet op til pilsner party, så var det noget af en kontrast der ventede i mørket foran Orange scene, da den nyeste inkarnation af NIN tog over. Nyeste og ifølge Reznor sidste inkarnation af bandet, da dette var annonceret som hans sidste tour under NIN navnet. Så vi var vel alle inviteret til en slags gravøl denne dystre nat.

”Somewhat damaged” indledte koncerten, og hvis den er selvbiografisk må man betvivle betegnelsen ”somewhat”, for Reznor har karrieren igennem virket som om han har flere skader på sjælen end de fleste. Fra begyndelsen fremstod han intens og ikke mindst godt gammeldags vred, understreget af hans anspændte muskuløse ramme, hvorfra sveden sprang frem som på en gladiator i dødelig og hensynsløs kamp for overlevelse. Et faktisk ganske imponerende og skræmmende syn, især hvis man tænker på at han eksempelvis er på alder med vores egen nuværende statsminister. Uden sammenligning i øvrigt.

Som natten skred frem blev det både køligere og længere mellem folk på pladsen, noget der delvist kunne skyldes at Reznor i længere passager satte tempoet meget ned. På den ene side kompromisløst, men også sært stemningsfuldt, lige så dragende fremførelsen af disse numre dog var, så var det også drænende. Efter en lang dag i solen kunne kroppens advarselssignaler pludseligt føles, nu er Trent Reznor trods alt ikke herre over vejret, men midterstykket i koncerten havde nok virket knap så udmattende, hvis det var blevet brudt lidt op med feks. ”Closer”.
Dette insisterende skøn-skumle nummer var det os desværre ikke forundt at nyde i al sin voldsomme magt på Orange. Men så var der jo til gengæld sikre og hårde knytnæveslag som ”March of the pigs” og ”Burn” at tage imod – sendt præcist mod overkroppen af silhuetterne i mørket, af den uortodokse fighter i det orange ringhjørne.

Som en ægte bokse champ viste det sig også at, Trent havde økonomiseret med kræfterne og kunne sætte en brutal slutspurt ind da det blev nødvendigt. Den afsluttende kombination fra den dampende og fnysende rocktyr havde været nok til at fælde en anden vrissen tyr, Mike Tyson, i hans storhedstid! Først ”Hurt”, for at sænke folks parader, og så one-two punch med ”The hand that feeds” og ”Head like A hole”.
Alt i alt var indsatsen ikke nok til en overbevisende knockout sejr for NIN, men en sikker sejr på point kom aldrig i fare. Trent Reznor fremstå stadig oprigtigt pissed og vedkommende på en scene, en scene der var for stor til nogen af de mere stille og fintfølende øjeblikke, men helhedsindtrykket var stadig stærkt, mørkt og betagende.

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here