Musik er ikke kun noget man skal høre i radioen – Interview med Northern Assembly

0
706
views
Northern Assembly, Release 2015, photo: Jesper Rais

Northern Assembly var blandt de første bands, der spillede på årets Spot Festival fredag eftermiddag – og det gjorde de foran en fyldt Lille Sal i Musikhuset. Dagen efter fangede jeg bandets to sangskrivere og sangere  til et interview om Spot, albumplaner og hvorfor det er så sjovt at spille folkmusik. 

Northern Assembly har lige så stille vokset sig større siden bandet blev dannet for 4 år siden. I år havde de fået plads i Lille Sal på Spot Festivalen, hvor det folkede materiale vakte stor begejstring i en fyldt sal. Andreas Bevan (vokal, guitar) og Dina Christiansen (vokal, mandolin, keys) skriver sangene, og ud over de to kan gruppen udvides med op til 6 medlemmer. På Spot var konstellationen en kvartet, med Jesper Smalbro og Jens Hedegaard på bas og trommer. Lørdag eftermiddag fandt jeg sammen med Andreas og Dina et roligt hjørne på Pica Pica lige mellem Atlas og Voxhall og det kom der nedenstående ud af.

Hvis vi starter med koncerten i går, hvordan oplevede I den?

 Dina: ”Der var megagod stemning. Jeg tror først i sidste øjeblik at det gik op for mig, at vi var nogen af de aller, allerførste, og jeg kunne bare mærke da jeg kom ind, at folk de var klar på at høre musik. Det var ikke anden dag på festival, koncert nummer syv, men første koncert, og de var bare klar til at høre musik”

Andreas: ”Vi spillede på Spot sidste år, og der var vi noget mere nervøse. I år kunne jeg mærke vi var mere fattede, og hvor Spot måske var endemålet sidste år, så er det en milepæl på vejen i år. Så det var lidt mere afslappet og jeg kunne nyde koncerten lidt mere i år. Jeg havde en rigtig god oplevelse. Hver koncert er forskellig, og den i går var lidt low key, og det kan jeg egentlig rigtig godt lide”

Dina: ”Det er også den der halve times format. Sidste år havde vi tyve minutter, og nærmest ingen tid til at lave lyd”

Andreas: ”Her havde vi halvanden time til at lave lyd og det gjorde en kæmpe forskel”

Dina: “Der var lidt mere ro på, og selv om der var et øjeblik hvor jeg tænkte det kunne have været fedt at have en hel koncert og ikke bare en halv time, men sådan er det bare. Det var fedt, og folk var klar, der var fuldt hus, og der var god stemning, så ja, en dejlig koncert”

Kendte I ham, der sad og råbte af jer? (under koncerten var der en meget højlydt fan, der råbte flere hilsener til bandet, red.)

Dina: ”Jeg troede, det var en jeg kendte, men jeg spurgte ham bagefter, og han sagde det i hvert fald ikke var ham”

Andreas: ”Nej, vi kendte ham ikke. Men vi kan enormt godt lide når folk de råber til koncerter. Det er sjovt når folk, de interagerer, og det viser at de godt kan lide det. Det giver også os mulighed for at svare tilbage, og interagere med publikum”

Dina: ”Og igen, så er det også lidt det med korte koncerter, at så kan det også hurtigt handle om smag. Og det kan da sagtens være, der var nogen i går som sad og tænkte, det er ikke lige min smag, men det var da en fed koncert, fordi de ligesom var til stede, og der var den der interaktion, i stedet for at tænke; det her er ikke lige min smag, og nu går jeg bare. Der var faktisk ikke rigtig nogen, der gik”

Det er også sådan et rum, der inviterer til at man bliver siddende, tænker jeg… (koncerten var i Musikhusets lille sal, med bløde sæder og kun siddepladser, red.)

 Andreas: ”Jeg var meget glad, da jeg hørte vi skulle spille i Lille Sal, for alle mine bedste oplevelser på Spot har været i Lille Sal. Det er et godt rum til intime og nærværende koncerter, og det er et taknemmeligt sted at spille, fordi det er relativt lille og folk kan godt lide at være derinde. Det var også rart. Sidste år spillede vi i Kammermusiksalen”

Dina: ”Men det var faktisk også meget fedt, for der kom vi ind, og så satte folk sig ned på gulvet – det synes jeg bare var megahyggeligt! Det skabte virkelig en intim stemning og gav en vildt god koncert sidste år også. Jeg synes det er fedt at spille på Spot, hvis man ligesom tager det for hvad det er, med de her korte koncerter”

Andreas: ”Der var også mange i går, der har været til Northern Assembly koncerter før. Og de er jo vores mest kritiske anmeldere. Der var en af dem, der var der i går, der har været til 8 eller 9 Northern Assembly koncerter. Han savnede de lidt mere vilde sange. Men hver koncert er forskellig, og nogle gange sker der nogle ting undervejs som gør at man spiller mere stille, og vi går meget med fornemmelsen”

Dina: ”Der var også det i går, fordi vi var en af de første koncerter, så virkede det til at folk var virkelig opmærksomme. De var stille, og de klappede med”

Andreas: ”Vi kunne mærke i går at publikum var fangede af stemningen, og når vi kan mærke de har det på en måde, så følger vi med”

Northern Assembly under koncerten på årets Spot Festival
Northern Assembly under koncerten på årets Spot Festival. Foto: Jonas Strandholdt Bach/GFR

Havde I planlagt sættet?

Andreas: ”Ja, det havde vi, men sangene har trods alt stadig deres eget liv, og selv om man planlægger et sæt, så kan arbejde med en mere rolig eller en mere voldsom stemning, alt efter hvordan folk reagerer. Det er det sjove ved folk-musik. Når vi spiller koncerter går vi meget op i at rose hinanden, vi går meget op i at løfte hinanden op og komplementere hinanden og sige til hinanden undervejs, at hey, det var fedt, og så er det fedt når folk kommer med tilråb og laver folk-lyde, for det er med til at give os et kick”

Dina: ”Jeg så i den der video de har vist inden koncerterne (Spot-video med musikere og andre, der fortæller om live-oplevelser, red.) at Peter Bastian, tror jeg det var, sagde at musik, det handler om fællesskab, og det er lige præcis det, det gør, for os. Vi står her og spiller for jer, fordi vi synes det er fedt, og fordi I gerne skal synes det er sjovt at være sammen med os. Det er ligesom hele pointen med det, og vi har gjort os umage og regner med at I også gør jer umage med at være her sammen med os. Det er noget af det, som kan blive udfordret på en festival som Spot, men jeg synes virkelig at vi ramte det i går”

Spot et skridt på vejen

Nu nævnte I at sidste år var Spot endemålet og i år er det et skridt på vejen. Hvad er forskellen?

Dina: ”I år har vi fået et management. Det tror jeg gør en ret stor forskel. Sidste år havde vi en bunke kort i hånden, og der delte jeg dem ud til alle jeg så. I år har der været lidt mere ro til at tænke at der var nogen, der havde styr på alt det andet. Vi kan også mærke i år, at der er større interesse for os”

Andreas: ”Og siden sidste år har vi oplevet at være på turné i Schweiz , spillet festivaler om sommeren og været i radioen, hvor Spot sidste år var det vildeste vi havde oplevet. Spot er stadig fedt, men der findes også større ting end Spot. Vi har lavet nogle planer for at turnere mere i udlandet, og komme på nogle festivaler vi gerne vil spille på, og vi er så småt gået i gang med en ny plade, som også fylder mere i tankerne. Jeg tænker Spot fyldte mere i tankerne sidste år, det var det store vi havde at se frem til. Nu har vi mange ting, og det er kun godt”

Hvad tænker I at I skal bruge Spot festival til i denne omgang?

Andreas: ”Denne her gang er vi så heldige, at vi har fået management på, og de trækker et stort læs for os. Men vi går stadig op i at networke med forskellige folk og satser på gode internationale relationer, så vi opsøger folk fra Schweiz og Tyskland, og hvem det ellers kunne være. Og så vil vi også gerne finde noget inspiration ved at lytte til fede koncerter. Så networking og inspiration, det er nok de to store ting”

Dina: ”Nu er vi færdige med det vi skulle i går, så nu er vi lidt mere frie til bare at høre noget musik og møde nogen spændende mennesker. Og øller”

Hvordan bliver den nye plade? Bliver det et helt album?

Dina: ”Det vil vi gerne, men det er stadig rimelig meget i støbeskeen. Vi sigter i hvert fald efter en hel plade”

Andreas: ”Det er svært at sige så meget om det, men vi vil gerne indspille en hel plade, og vi har fundet nogle folk vi gerne vil arbejde sammen med. Og vi er godt på vej til at have skrevet alle de sange, vi gerne vil have med. Det bliver en…superfed plade. Jeg tror godt vi kan trække sammenligninger med The Lumineers, Mumford & Sons og andre store folk-rock bands”

Dina: ”Men igen, det er svært at sige noget om. Det bliver godt. Det er en lang proces, og vi har været igennem nogle overvejelser om hvad det ikke skal være, men nu synes jeg faktisk vi er på vej det rigtige sted hen”

I nævnte at det er jer to, der skriver sangene, er de andre med i processen, eller?

Andreas: ”Dina og jeg startede for fire år siden med at skrive sange sammen fordi vi oplevede vi havde en god kemi, og et godt samarbejde i forhold til sangskrivning, og det har vi gjort lige siden, og haft den her sangskriverkerne i Northern Assembly. De andre er også en sindssygt vigtig del af vores arrangementsproces, både live, men også i studiet og de er klart en vigtig del af Northern Assembly, men sangskrivningsprocessen foregår hos mig og Dina. Det er fedt at have en co-write, og udveksle og give hinanden konstruktiv kritik. Jeg tænker at hvis det kun var mig, der lavede det, ville det også blive okay, og hvis Dina lavede det alene, ville det også blive okay, men det at vi gør det sammen, gør at det bliver rigtig godt i og med at vi hele tiden kommer til at skærpe hinanden”

Dina: ”Det er egentlig også meget random at vi endte med at skrive sammen, for Andreas underviste mig i guitar”

Andreas: ”Til den sidste guitartime, der sagde Dina, hey, jeg har skrevet en sang, og jeg vidste ikke at Dina kunne synge, og jeg vidste faktisk heller ikke at hun var konservatorieuddannet. Vi havde ikke snakket så meget personligt, vi havde bare snakket meget guitar, og hun blew me away, med en flot sangstemme og en sofistikeret måde at skrive på, og jeg tænkte at det ville være interessant når jeg selv var sangskriver, så jeg tænkte at vi skulle indgå et samarbejde. Så det har vi gjort siden 2012. Vi er stadig relativt nye i branchen og så videre, men der er sket rigtig meget på de år, og det bringer jo også nogle tanker i forhold til, hvor meget, der så kan ske i fremtiden. Men vi er klar – bring it on”

Musik skal fortælle historier

Der er mange af jeres sange, der starter med en lille historie eller anekdote?

 Andreas: ”Ja, i går valgte vi at tage koncerten på engelsk, fordi sidste år fik vi en turné i Schweiz ud af at spille på Spot, og der snakkede vi engelsk, så det bestemte vi os for at gøre igen. Og jeg er født og opvokset i England, og mit modersmål er engelsk, så derfor var det meget naturligt, at selv om Dina også er dygtig til engelsk, så var det meget mig, der kom til at fortælle historier i går. Men vi fortæller meget historier fordi, vi ser musik ikke bare som et medie, man skal høre i radioen, men som folk skal opleve og høre nogle historier med. Når vi skriver sange, så tager enten jeg eller Dina en historie med, og så bidrager vi til eller fuldfører hinandens historier. Det kan være historier om oplevelser jeg eller Dina har haft, om andre folk, min nabo jeg drak whisky med, for eksempel, ting, der kan mærkes, ting man kan forholde sig til. Vi fornemmer at folk de bedre kan relatere til sangene hvis der er en lille historie med. Men vi vil aldrig sige ”den næste sang handler om”, vi vil gerne male et billede, men ikke udlægge hele sangen”

Dina: ”Det er en meget hårfin balance, men det bliver også bare federe af det. Tag for eksempel Steffen Brandt, han er bare sindssyg til at fortælle mellem sangene, og kan lægge op til en sang, så man er helt blæst allerede når sangen går i gang, hvor han har fået skabt et billede, og så går musikken i gang. Så man kan lidt føre folk derhen, hvor man gerne vil have dem hen, så man ligesom får skabt rammen”

Andreas: ”Efter mange erfaringer har vi også lært at folk ofte husker historien bedre end de husker musikken. Så det er også afgørende, at der er en god historie, der gør at oplevelsen sætter sig permanent i hukommelsen. Du kan måske ikke huske sangen, men du kan huske historien om min kammerat, jeg drak whisky med og der var en sørgelig historie med hans kone, og så husker man den oplevelse, der var tilknyttet den historie, og så husker man det som en god koncert, og så kommer man tilbage igen”

Dina: ”Det ligger også meget til genren, der er et meget malerisk sprog. Men det er også vigtigt at man kun skriver sange om de historier, der fortjener at blive givet videre til folk”

Andreas: ”Vi skriver sange om kærligheden, og livet og smerten, fordi det er en del af en vedvarende oplevelse af livet, det er noget, der holder ved”

Dina: ”Det er noget man kan forholde sig til uanset om man er ung eller gammel. Vi oplever også at musikken appellerer aldersmæssigt meget bredt. Det er også vildt, i en tid, hvor der er så meget forskellig musik, og der er så meget nichemusik, som er beregnet til en bestemt målgruppe, så eksisterer der noget som det her, som på en eller anden måde er tidløst og som kan appellere så bredt. Det er også fedt at det er en genre, som har fået plads i mainstream med The Lumineers og Mumford & Sons. Det er også meget forskelligt hvor genren bevæger sig hen, men jeg er ikke tvivl om at den kommer til at leve. Vi spiller meget forskellige steder, vi spiller i kirker og forsamlingshuse, på festivaler, spillesteder, i stuer, jeg synes bare det er fedt at opleve, at der er så mange forskellige mennesker, der kan have noget fælles om det her”

Andreas: ”Det er et sjovt arbejde at være musiker i et folk-band, vi er ikke bare afhængige af spillesteder. Vi kan både stable en stuekoncert på benene og spille en festival for 1000 mennesker, og det er en ekstremt modulær type musik. Og bandet er også meget modulært. Vi elsker at spille med Jens og Jesper , men det kan også trækkes ned til en duo, eller udvides til en oktet, hvor vi er otte på scenen og har to blæsere, en percussionist og en stryger med”

Dina: ”På Recession Festival var vi tre, og det er forskellige udtryk, selvfølgelig. Men en ting er at skrive musikken og få det til at lyde godt, en anden er at lodde stemningen og hvad det er for nogle mennesker man spiller for, og hvordan kan vi bedst kommunikere til den her gruppe. Det synes jeg er sygt spændende og også meget, meget kompliceret. Det kommer også an på hvor er vi, hvornår er det, hvilke mennesker er der. Det handler om mennesker og det er ret fedt. Vi har spillet mange stuekoncerter, for ligesom at finde ud af, hvad det her var for noget, og så sidder der jo nogen lige der i din stue og spiller. Og vi er vant til at få musik igennem rigtig mange filtre, forstærkninger og effekter, og det er megafedt, men det der med at opleve at der står en og synger, det er en helt anden oplevelse. Jeg tror der er et eller andet medmenneskeligt og man kan ikke lade være med at reagere på det. Det er sådan det lyder, når der er nogen, der synger i virkeligheden”

Andreas: ”Vi havde en oplevelse i Fredericia, hvor vi spillede en koncert på et spillested, hvor arrangøren havde lavet en fejl med spilletidspunkt, så vi begyndte at spille en time for tidligt. Der var næsten ikke dukket nogle folk op, og vi kunne ikke rigtig forstå at der ikke var kommet nogen. Så kommer der nogen løbende og siger, I skal først gå på om en time. Og de tyve mennesker, der så var kommet, de var meget forvirrede, og det var vi også, men så sagde vi, hey, skal vi ikke bare spille en stuekoncert for jer? Og så trak vi stikket ud, og satte os i en rundkreds, og så spillede vi en akustisk koncert for dem. Og jeg tror at det, der kommer til at stå tydeligt for dem, det er den akustiske koncert og at vi spillede en koncert kun for dem. Folk reagerer også ofte mere på det, der sker mellem sangene end i selve sangene, for eksempel i går med ham manden der råbte mellem numrene. ”There is only you!”, tror jeg han råbte til sidst, efter jeg havde sagt at der var 200 andre koncerter på festivalen. Og jeg råbte tilbage, at jeg elskede ham, selv om jeg er gift. Men det husker folk”

Dina: ”Jeg tror, han havde fået mange øl. Han var bare klar, så han er måske gået kold kl. 7, stakkels mand”

I nævnte I arbejder på et album, hvad skal der ellers ske?

Dina: ”Vi arbejder på at komme ud og spille en masse koncerter, og et mål med denne her festival er også at finde en booker. Vi har nogen, som er interesserede, og som kom hen efter koncerten i går. Det regner vi med at få på plads i løbet af foråret”

Andreas: ”Vi har nogle forskellige mål, blandt andet om at vi skal være bedre til online medier og vi skal have en musikvideo, vi skal have en EP, og vi skal spille koncert her, og på turné der, men vi prøver at rydde kalenderen lidt, så vi kan fokusere på denne her plade. Det er ret vigtigt for os at kunne finde ud af, hvem vi er i studiet, for vi er et rigtig godt live-band og det er det stærkeste kort vi har på hånden, men vi er også nødt til at erkende at det er svært at indspille den her type musik, så vi tænker at vi vil sætte noget tid af til at gå på opdagelse i nogle studier med nogle producere. Vi har vist fundet den rette, men det har taget lidt tid. Men det er en proces vi har brugt lang tid på”

Dina: ”Det er også en genre, som ikke har så meget hjemme i Danmark, det er meget englændere og amerikanere, der er gode til det, så det handler også om at finde en, der kan producere det ordentligt. Det er meget spændende. De sidste 3 år er bare gået slag i slag. Så vi tager det vi kan få, og så er det bare fedt, hvis der er nogen, der vil være med”

Andreas: ”Vi bliver spillet på P4 lige nu, og det er megafedt. Så der sker rigtig meget og vi tænker bare at vi bliver ved”

Du kan følge Northern Assembly og deres videre færd på facebook.

Af Jonas Strandholdt Bach

Featured foto: Jesper Rais

 

 

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here