Mushroom Cloud: In Mad Minute **** (4/6)

0
1136
views

Metalscenen, og musikscenen generelt, i Aarhus rykker igen for tiden, og et af de nyere bands, der rumler, er thrash-metallerne Mushroom Cloud. Bandet har 5 år og 2 EP’er på bagen, men har nu taget det store spring til fuldlængde album og er klar med deres debut In Mad Minute – et spring de stort set slipper rigtig flot fra.

Det første, der slår en når man lytter In Mad Minute igennem, er hvor topprofessionelt det hele lyder. Både bandets sangskrivning og hvordan det hele præsenterer sig, med en flot produktion af Tue Madsen i Antfarm Studios. Det hele lyder gennemtænkt og der er kælet for detaljerne i lyden, så intet skurrer i ørerne. Det er også en af mine få anker ved pladen, for det lyder måske lidt for pænt for nogen, noget der gør, at nogle af numrene kan føles som om de savner en lille smule dynamik og eksplosion – især i forhold til hvor tændte trioen lyder, når de leverer den. Men det er ikke et “problem” der forstyrrer helhedsindtrykket meget, og det er naturligvis en smagssag.

At en trio kan frembringe en lyd med så meget thrashet tyngde er også ganske imponerende. Jeg havde faktisk ikke skænket det en tanke, at der kunne være tale om “kun” en trio indtil jeg læste det tilhørende pressemateriale. Vi befinder os som sagt i thrash genren, men ikke en rendyrket tempo-thrash, som man kender den fra 80’ernes store navne, det er nærmere de seneste 15 års thrash indflydelse man hører i musikken, selv om bandet selv nævner grupper som Megadeth og Testament som inspirationskilder. De kan dog også anes hist og her på In Mad Minute, men med et moderne twist, som gør at thrashen blandes med andre nyere metal-genrer. Mushroom Cloud lyder vel med et enkelt ord “amerikanske”, og det var ment som en kompliment, selv om folk måske straks tænker “Creed” eller “Nu-Metal”. Ingen grund til den slags bekymringer.

In Mad Minute består af 10 numre, og mindre anke nummer to fra mig går på, at det måske godt kunne have været skåret ned til 8-9 stykker. Trods at pladen flyder ubesværet det meste af vejen, så undgår man ikke en lille snigende fornemmelse af tomgang lidt over halvvejs, men igen er det ikke noget der dræber den samlede oplevelse. En samlet oplevelse, der viser et melodisk metalband, der ikke er bange for fede riffs og en genrecocktail der både slår hårdt og rummer mere bløde melodiske passager – ofte i samme nummer.

Bandet lægger ud med at demonstrere deres fine melodiske flair på den instrumentale åbner “Time To Shine”, en glimrende og stemningsmættet knap 2 minutter lang intro til Mushroom Clouds univers. Nummeret bygger virkningsfuldt op og leder over i første reelle nummer, “Purifire”, der kort og godt er en glimrende metal skæring. Den tromler ud at starthullerne med stor lyd og mægtige og præcise riffs, inden Morten Thoft Langerhuus’ vokal sætter ind. Herefter følger vi ellers en opbygning med et aggressivt og sammenbidt klingende vers, fulgt af omkvæd, hvor musikken og vokalen drejer ind på et mere melodisk spor. Fremgangsmåden er jo bestemt ikke nyskabende, men den fungerer virkelig godt for Mushroom Cloud, der udviser en god fornemmelse for effektiv dosering af elementerne. Musikken lægger sig sikkert i et spor mellem det hårde og tunge og det mere “poppede”, uden at balancen tipper for meget til nogen af siderne.

Hvor “Purifire”, sammen med “Time To Shine”, gør sig godt som introduktion til bandet, så fræses In Mad Minute for alvor i gang med den efterfølgende “Broken Record”. Melodien er skarpere, alt virker større og bandet får vist, at de i den grad også mestrer det medrivende og fængende, når de først lader bomben detonere og en imponerende paddehattesky af heftig metal rejser sig. De kan sgu skrive sange, de her gutter!

På “Follow The Blind” bliver det musikalsk lidt mere old school thrash buldrende, og her savner jeg faktisk lidt den melodiske tilgang i omkvædene fra de første numre. For afvekslingens skyld er det naturligvis rart, at de ikke bygger hvert nummer op efter samme formel, selvom den virker så effektivt for dem. Til gengæld får Mushroom Cloud bevist, at de har flere strenge at spille på via nogle fede overgange og temposkift igennem “Follow The Blind”. In Mad Minute er om noget lyden af et band, der fremstår alsidigt, teknisk dygtige og samtidig er i stand til at kanalisere det ud i sange, som hænger godt sammen. At det så ikke er dem alle, der i mine ører er lige stærke numre, det er måske egentlig et resultat af, at de gode er virkelig gode, og dermed overskygger de knap så åbenlyst glimrende sange på pladen.

Et fint eksempel herpå, er næstsidste nummer “Bipolar”, der efter min mening er albummets absolutte højdepunkt, men som dermed også kommer til at overstråle albumlukkeren “No Escape”. I sin egen ret et fint fint nummer, med en cool outro, men den blegner bare en smule når den skal følge op på “Bipolar”. “Bipolar” starter som lyn og torden, inden der næsten går Metallica i den, med et kort ekko af “Seek & Destroy”s intro. Tempo og intensitet skifter hyppigt i nummerets første halvdel, med stormende guitarpassager inden tempoet sættes helt ned og vokalen slår en mere vemodig og længselsfuld tone an. Thrash-brøleriet erstattes af mere almindelig sang, der eksploderer i følelsesladede råb. Det her fungerer bare pissegodt for Mushroom Cloud, og samtidig, i løbet af de næsten 7 minutter nummeret varer, viser de at de sagtens kan håndtere de lange metalnumre. Faktisk ville jeg anbefale, at de udforskede denne del endnu mere næste gang. Skær lidt af fedtet væk (1-2 sange) og eksperimentér med færre, men længere, sange – man fornemmer at evnerne til det er til stede.

Midt på pladen rykker “Needless Fight” godt igennem, med klassisk tung midt-tempo thrash kombineret med Langenhuus’ periodevis melodiske vokal. Især opbygningen op til omkvædet, og eksekveringen heraf, står stærkt. I det hele taget er der ikke direkte svage sange på In Mad Minute, men som nævnt føler man en snert af tomgang i begyndelsen af pladens anden halvdel, hvor “American Genius” og “Final Cut (Appel Pie)” ikke for alvor løfter sig. Det bliver aldrig kedeligt i selskab med Mushroom Cloud, der er hele tiden små detaljer i musikken at nyde eller den flotte vokallevering, der på en måde minder mig om Corey Taylor (Slipkont, Stone Sour m.m.). Det bliver aldrig helt så frådende og rabiat som når Hr Taylor kokser ud, men især vokalens klang i de mere stille passager giver mig Corey-flashbacks. Og det skal siges, at det ikke er en dårlig ting!

Ingen tvivl om, at Mushroom Cloud kan rigtig meget og i lange perioder lyder som et band, der er klar til at erobre verden. Deres musik burde appellere bredt, uden at det bliver for mainstream og In Mad Minute burde give bandet en masse opmærksomhed – ikke mindst udenfor landets grænser. Et fuldlængde debutalbum er noget af et spring fra EP formatet, men Mushroom Cloud lander sikkert og solidt på fødderne trods de nævnte små skønhedspletter. Med lidt mindre justeringer og lige det sidste udefinerbare “ekstra”, så er det 5 stjerner til århusianerne næste gang, men indtil må de “nøjes” med 4 meget store og flotte stjerner.

Anmeldt af Kodi

In Mad Minute udkommer i dag d. 9/9 via Mighty Music og Target, følg bandet på deres Facebook-side

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here