RF10: Muse – Orange Scene, Lørdag **

0
1010
views

Softcore space opera på afveje

Her er det største problem ved Muse anno 2010, hvor musikalsk udvikling ofte er en god ting, så har deres opblødning af virkemidlerne over årene gjort, at det føles som om de decideret lefler for et radiopublikum.

Hvor deres lyd på visse områder er blevet, om muligt, endnu mere far out og spaced out end i de fede år op til 2004, så er den på de dominerende steder blevet ultra poppet, og tømt for energi og anarki. Muse’s sange nu er indbegrebet af kontrolleret, kalkuleret og kommercielt 3-4 minutters radiofyld, som ikke ville kunne have slået rumstation Mir det mindste ud af kurs. Tidligere skrev de rock-rum opusser, der fik kometer til at smelte og slog asteroider ud af kurs, nu ville de fleste af numrene af nyere dato næppe hvirvle den mindste smule månestøv op.

Det er jo så deres valg, og fred være med det – man kan jo bare lytte til noget andet. Problemet opstår så bare når denne P3 sovepude får lov til at headline orange scene primetime lørdag aften, med et show så gennem koordineret, forudsigeligt og fjernt fra publikum, at man næsten kunne foretrække en dvd i stedet for.

Bevares, de leverer et virkeligt flot sceneshow, men det virkede netop aldrig som andet end ”bare” et show – Las Vegas style, now from outer space! Tiltider fascinerende at se på, men man følte aldrig at man rigtig blev en del af det. Der er navne og koncerter, hvor afstand mellem kunstner og publikum fungerer glimrende, og føles som det helt rigtige for oplevelsen – hos Muse lægger sangene dog på ingen måde op til at at de skal nydes på denne måde, så følelsen af afstand pga show elementerne gør at det hele fremstår kunstigt og koldt. På en måde som en musikalsk udgave af en Roland Emmerich katastrofefilm – flot at se på, larmende og støjende og blottet for nærvær og ånd.

Og det piner mig virkelig at have det på den måde, for jeg elskede Muse før det efter min mening begyndte at gå den gale vej. Deres Arena koncert i 2004 står stadig ganske tydeligt for mig, selvom man allerede der var begyndt at ane faresignaler på, at deres univers måske ikke kunne bære meget mere patos og flødeskum på deres tur mod stjernerne.

Muse lagde denne aften ud med første singlen fra det nyeste album ”The Resistance”, den arketypiske up tempo Muse sang ”Uprising”. Fulgt op af den effektive crowd pleaser ”Super Massive Black Hole”, en okay udlægning der skabte en fin stemning blandt det store fremmøde på pladsen. Og ligegyldigt hvad jeg måtte mene om Muse’s kvaliteter i 2010, så havde de endelig perfekte rammer til deres ekstravagante sceneshow, i det tiltagende mørke på dyrskuepladsen.

Men alt deres isenkram og high tech laser opvisning kunne ikke redde traurige travere som blandt andet ”Undisclosed Desires”, ”Resistance”, ”Starlight”, ”Unnatural Selection”, fra fuldstændigt at kvæle enhver form for tilløb til momentum og fremdrift i sættet. Hver gang man lige havde frydet sig en smule over et glimt af tidligere storhed, med sange som den hæsblæsende ”Hysteria” eller den forrygende baspumper ”Time is running out”, så var der dømt afbrudt musikalsksamleje fra bandets side.

Ikke alt nyt er skidt, den helt igennem overdrevet pompøse ”United States of Eurasia”, er så uhæmmet og vulgært medrivende og ”for meget”, at selv Freddy Mercury muligvis ville have tænkt ”Aaaaah, er det ikke lige i overkanten?”, at man måtte overgive sig.
De 2 afsluttende ekstranumre, ”Plug in Baby” og ”Knights of Cydonia”, reddede en del af helhedsindtrykket, men især den første nævnte blev desværre leveret lidt som om den bare var smidt ind i sættet for at give ældre fans en lille luns, når nu hovedmåltidet tilhørte det knap så hardcore segment.

Muse spiller stadig stramt, præcist og tiltider befriende støjende. De er forbandet dygtige musikere og har i Matt Bellamy stadig en velsyngende/skingert skrigende showmand af format i front… De kan stadig levere en vare – desværre er den vare jeg gerne vil have øjensynligt og beklageligvis forlængst udsolgt, og intet tyder på den nogensinde kommer back in stock. Trist for mig, sikkert glædeligt for andre, men Roskilde behøver absolut ikke tilfredsstille sidstnævnte gruppe igen foreløbigt med dette orkester, Houston we have a problem – Museraketten er løbet tør for brændstof og er nødlandet på planet ”Boredom”.

OG HVORFOR HELVEDE SPILLEDE DE IKKE ”NEW BORN”?!

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here