Home Anmeldelser Mud Shark: Lend Me Your Ears EP ★★★★☆☆

Mud Shark: Lend Me Your Ears EP ★★★★☆☆

1915
0

Der er dømt gennemført ørkenrock med gode momenter og et højt bundniveau fra start til slut, på Mud Sharks anden EP, Lend Me Your Ears, men desværre mangler bandet at finde deres helt egen lyd.

Lad os bare kaste os ud i det, for der er som sagt gode momenter på denne EP, og første sang, “Down To The Wire”, er ingen undtagelse. Sangen starter stille og rolig op med vokal og lidt guitar, der, ikke overraskende, bliver fulgt op med mur af lyd, klassisk, simpelt og pænt 90’er agtigt, på den gode måde. En kompetent rocksang, der sender tankerne tilbage til Alice In Chains i deres storhedstid. Måske EP’ens mindst ørkenrockede sang, men hey, dytten skal jo lige bakkes ud af garagen.

Amerikaner-slæden er i den grad sat i 6. gear ud af ørkenvejen på “Strange Desire”, hvor bandet er landet i slipstrømmen på Queens Of The Stone Age’s Cadillac, lidt for meget til min smag, men det skal så absolut ikke kredit fra at sangen, det er sgu vaskeægte ørkenrock.

“Face Of Sin”, er noget mere original og knap så QOTSA-ish, Josh & co. lurer stadig i lyden, men de har fundet sammen med lidt flere ørkenrotter, her lugter det nemlig også lidt af TruckFighters. Hvor “Strange Desire” var rent “go with the flow-style”, er der her tungere toner at finde. Det fungerer faktisk helt ok, men jeg mangler lidt mere Mud Shark og lidt mindre referencer.

Samme tendenser finder man på “On The Blink”, hvor QOTSA er tilbage i lydbilledet, her ender man som lytter i et semi-syret og tungt univers, der fint veksler fra det mere syrede til det hårdslående, en fin cocktail, som Mud Shark blander og serverer med overskud, elegance og et cocky blink med øjet.

Titelnummeret “Lend Me Your Ears” lukker en fin tur i ørkenen, med et kort, 1 minut og 27 sekunder, outro kan man vel kalde det. Og det er overraskende nok det mest originale på EP’en. Akustisk guitar og vokal, mere behøver man nogen gange ikke for at overbevise.

Det er helt sikkert en rød tråd gennem hele EP’en, som er bygget perfekt op, med en stille og rolig, men stadig rocket åbner, der bliver givet gas på de næste 3 sange, og til sidst løber slæden tør for gasoline på sidste sang. Bandet spiller overbevisende, produktion og mix sidder lige i skabet og bandet har fundet deres stil, alt de mangler er at 100% finde deres egen lyd, og lade heltene falde noget mere i baggrunden.

At der ikke er nogen deciderede “hits” på EP’en, gør ikke det store, det ville selvfølgelig være optimalt, men den fungerer rigtig fint som samlet værk, og skal i min optik helst høres fra start til slut i ét hug. Og grundet et rigtig højt bundniveau, og de føromtalte gode momenter i stort set alle sange, sniger Mud Shark og Lend Me Your Ears, sig op på 4 funklende ørken-stjerner.

Hør Lend Me Your Ears HER og besøg Mud Shark på facebook HER

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde

Previous articleAnders Thrane – Et godt stykke under jorden – 1/4 – 2015
Next articleTidlige Armbånd: Flydende Elskende ★★★★★☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.