expand
GFR
GFR

Så blev det september, sommeren går (mere) på hæld og vi har fundet et nummer frem, der klinger lidt af sen-sommer og tidligt efterår, hvor lyset bliver mindre og solen hænger lidt lavere på himlen.

Vi skal tilmed lidt på trip, for danske Moon Mountain gør sig indenfor det psykedeliske, ikke syret som sådan, mere lidt skævt, svævende og udenfor skarpt markerede kasser. Da Thomas sendte 4 stjerner efter dem for EP’en White City for næsten to år siden, kaldte han det enkelt, men alligevel detaljerigt og “nærmest en levende organisme”.

Moon Mountain kalder selv deres musik “ond psych pop”, der hænger da også noget lidt foruroligende i luften på deres nye single “Stuck In a Rut”. Et nummer der ikke har travlt, eller kommer tromlende med de store armbevægelser. Det er mere en stille sniger, der langsomt suger en ind i det på overfladen rolige univers. Men noget er lidt.. “off”.

Kvindevokalen er døsig, lidt skæv og stenet, med en antydning af noget snerrende, mens musikken ulmer og vokser – der er noget på færde.

Her er Dagens Track:

Foto: Camilla Arlien

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Connect with Facebook