Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Molly: Stay Above ★★★★☆☆

Molly: Stay Above ★★★★☆☆

2081
0

Man får masser af autentisk grunge-smæk for skillingen på Københavnske Molly’s andet album, der på trods af et højt niveau pladen igennem, mangler et par ørehængere og mindeværdige sange.

Trioen har godt fem år på bagen, fem år der er blevet brugt særdeles effektivt. Stay Above er bandets fjerde udgivelse, alt i alt er bandet oppe på to EP’er og nu, to albums, og undervejs har bandet bland andet været en af Vegas udvalgte og sågar haft fornøjelsen af at optræde på Roskilde Rising.

Så det er et ganske rutineret band, der nu skyder deres andet album af, og det beviser indholdet påStay Above også. Her er der ingen slinger i valsen, sangene bliver leveret med overskud, entusiasme og energi og mix og produktion er lige i skabet. Molly er inspireret af den amerikanske punk/grunge scene, som den lød tilbage i slut 80’erne og specielt 90’erne, og man kan ikke lytte til Stay Above uden at bands som Nirvana, eller gode gamle Sugar, og Dinosaur Jr. popper op.

Hele 14 sange er der blevet plads til på Stay Above, hvor man får en ordentlig én på grunge-opleveren, og det er sjældent at et dansk grungeband er så tro mod den gode gamle og “rigtige” grunge, det vil sige, fra dengang jeg lyttede til Nirvana’s Bleach på kassettebånd – fordi man ikke havde andet, og ikke på grund af, at der var gået hipster i det hele. Vigtigst af alt, leverer bandet grunge på et højt niveau hvor autencitet og til tider, originalitet, er i højsædet.

Af de 14 sange er der fire sange der stikker ud på den gode måde. “All About”, “Advice”, “Whatever” og pladens bedste sang, “I Don’t Believe You”. Disse sange har noget af det der skal til, for at Molly for alvor stikker af på den danske, eller for den sags skyld, internationale rockscene. Desværre har de ikke ramt deciderede ørehængere, som Dinosaur Jr. for eksempel gjorde med “Feel The Pain”, Nirvana, ja vælg selv, og Sugar med eksempelvis “A Good Idea”, for nu lige at blive hos de tre bands. Ja, det er mastodonter at sætte Molly op i mod, men bandet har i mine ører potentialet til at lege med på de stores legeplads, så hvorfor ikke sætte barren højt?

Antallet af sange på Stay Above er lige i overkanten, det ender med at blive en anelse ensformigt. Der er simpelthen ikke variation nok til at albummet kan bære så mange sange, og jeg ville ønske at Molly ville gå mere ned af den mere snørklede og mørke sti, som de gør på eksempelvis “Advice” og “I Don’t Believe You”, hvor bandet i min verden bliver super interessant, og knap så forudsigeligt som det er på en del af sangene på pladen. Men, når alt kommer til alt, er der ikke et decideret dårligt nummer på albummet, bundniveauet er meget højt, og eneste tommel ned i min bog er “Way For It”, der flår mine tanker væk fra det dejlige autentiske grunge-univers til et sted hvor, lidt hårdt sagt, Passion Orange forsøger at være sådan rigtig grunge-seje, uden, ikke overraskende, at være det.

Jeg synes ikke at bandet endnu har fundet deres helt egen lyd, der er stadig sange hvor de lyder lige lovligt meget som forbillederne. Dog er de godt på vej, men der mangler stadig et lille stykke vej, men når de kommer helt i mål, så bliver det rigtig, rigtig godt.

Kort sagt, Molly beviser på Stay Above at grunge ain’t dead yet, og tak for det.

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde

Previous articleUdvalgte koncerter i København, uge 41
Next articleMalmø: We Come From the Stars ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.