Mojave Desert Rebels: High Class Clown (EP) **** (4/6)

0
2127
views

Mojave Desert Rebels, éns tunge føles allerede lidt ru og tør når navnet ruller hen over den, og med god grund, for bandet spiller støvet blues hardrock der gør én helt tør i munden. De betræder ikke ligefrem uudforskede ørken-rock områder, men med den solide blues bund er der stadig masser af pondus i de velkendte toner.

Bandet er dannet i en container i 2011 (såfremt jeg læser pressematerialet korrekt), men en container hvor der opstod “magi” – og det er så den Mojave Desert Rebels har omsat til musik. Inspirationen er den obligatoriske remse af ZZ Top, Led Zeppelin og Deep Purple. Knap så obligatorisk er det måske at fremhæve i pressematerialet at forsanger Martin Bentø fik en tredjeplads i “Stjerne For En Aften”. Det skriger jo ikke ligefrem til himlen af rock ‘n roll spirit, men da jeg ikke har set programmet, og ikke skal bedømme musikken ud fra det, så lader vi den passere. Det er jo ikke noget at skamme sig over, men det aktiverer desværre straks en række alarmer og fordomme.

De bliver dog hurtigt gjort til skamme, for er der noget Mojave Desert Rebels gør, så er det faktisk at lugte af ægte rock n’ roll ånd. Den gennemstrømmer EP’ens 4 numre, der nok er af lidt svingende kvalitet, men fælles har de følelsen af, at det her, det mener de sgu. 4 gutter med blues i hjertet, rock i kroppen og talent nok til at skrue en klassisk “tør” rocksang sammen.

High Class Clown’s første nummer “Village In The Sands”, nok EP’ens bedste nummer, får fra start hvirvlet godt med støv, eller i dette tilfælde vel egentlig sand, op. Et nummer der i sin opbygning og udførsel lyder meget klassisk, det er godt skruet sammen og vigtigst af alt, så rykker melodien på effektiv vis. Bentø’s vokal er muligvis en smagssag, jeg kan lide den, men andre vil måske synes den skurrer lidt i ørerne. Lettere højstemt levering, med et snert af tørhed, som ligger fint i tråd med den generelle 70’er stemning der hviler over udgivelsen. “Village In The Sands” store force, er et vellykket omkvæd, der løfter melodien op over det tøffende tempo den ellers befinder sig i. Det er klassisk cool og tilbagelænet blues’et hardrock, med sej attitude og godt med bid i.

Titelnummeret “High Class Clown” lyder lidt mere grunget rent melodisk, men start 90’erne var på mange måder de nye 70’ere, så det er måske ikke så underligt. Vokalen bliver mere desperat i sin tone, og lidt mere skinger, men det kammer for mig aldrig over og bliver ulideligt. Men igen, der er nok nogen der vil synes at det bliver lige en tand for meget. Bandet rammer stemningen af at fræse rundt i den varme ørken spot on, det må være ZZ Top indflydelsen der gør sig gældende, for de andre nævnte inspirationskilder er da så vidt jeg ved britiske. Nu ER de jo også bare nævnt som “inspirationskilder”, det gør jo ikke automatisk at bandet lyder som dem, men Mojave Desert Rebels klinger nu alligevel som et fint mash up af Led Zeppelin, Deep Purple, og her ZZ Top. De er på samme tid ret storladen i deres klang, og helt nede i den tørre jord. Hvad “High Class Clown” nummeret mangler af originalitet, kompenseres der for ved bund solid eksekvering og habilt spil.

Musikalsk indledes tredje nummer på EP’en, “Enemies On Fire”, mere svævende og minimalistisk, hvor vokalen er i centrum med masser af drama inden blues feelingen for alvor træder i karakter når sangen rigtig går i gang efter et minuts tid. Sangen bumler egentlig fint derudaf, men jeg bliver aldrig rigtig revet med, den mangler måske lige den sidste saft og kraft i melodien. Det er såmænd “råt” og kraftfuldt nok leveret, men den rammer bare ikke helt plet hos mig. Den semi-syrede sidste halvdel af nummeret, får den dog til at skille sig ud i forhold til de to første på EP’en, men den grundliggende idé og melodien forbliver for simple.

Mojave Desert Rebels lukker High Class Clown med “Towers In The Skies”, der er endnu et nummer, der forsøger at slå hårdt, men hvor de rockende slag lidt ryger i paraderne på mig. Igen er det velspillet og fint leveret, men formlen bider ikke rigtig på mig længere. Det bliver måske en kende FOR forudsigeligt, ingen tvivl om at Mojave Desert Rebels føler musikken og rocker godt igennem, men jeg begynder at savne noget nyt i deres lyd. Måske er jeg bare kørt lidt træt i ørkenen?

High Class Clown er på mange måder en rigtig god EP, selvom jeg savner lidt mere personlighed fra bandet, især hen imod slutningen, så lyder det stadig autentisk og emmer af sjæl. Nu er det heller ikke alle bands forundt at genopfinde genrer på ny, og nogen kan sagtens klare sig med at spille sikkert indenfor “rammen”. Sådan har jeg det lidt med Mojave Desert Rebels, nyskabelse er ikke deres mission, de spiller i stedet for det, de selv kan lide, nøjagtig som de synes det skal lyde. Hatten af for det, og er du til blueset ørken hardrock, så bør du bestemt tjekke gruppen her ud. De frembringer måske ikke direkte magi, men 4 solide stjerner er heller ikke skidt, når man betræder kendte stier som nogle af rockens helt store stjerner allerede har nærmest slidt op.

Anmeldt af Kodi

Besøg Mojave Desert Rebels på Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here