Home Artikler Mest læste indlæg på GFR i 2015

Mest læste indlæg på GFR i 2015

2180
0

2015 er ved at være et overstået kapitel, i dagene op til jul fyrer vi op for det alle bare elsker: årslister! Men først har vi kigget i vores statistikker og tjekket op på, hvilke indlæg der egentlig er de mest læste på siden i året der er gået. Så er du til meningsløse lister, så læs med her.

Meningsløse i den forstand, at vi jo ikke tjener nogen penge på kliks og der er utroligt mange faktorer der spiller ind på, hvilke indlæg der lige er blevet de mest læste. Nogle få er blevet “boostet”, nogle er delt videre mange gange, nogle er ikke, nogle kunsterne har mange fans, nogen har få og nogle har fans der klikker ivrigt. Nogle indlæg har haft det meste af et år til at trække, andre kun få uger (alle indlæg trækker dog normalt klart mest den første uge eller to, så den faktor er ikke SÅ afgørende), og nogle indlæg er slet ikke kommet på siden endnu, så de bliver snydt lidt. Og så er der jo nogle anmeldelser, eksempelvis fra festivaler og koncerter, der har et større “dele-potentiale”, da de indeholder flere forskellige kunstnere, og dermed kan nå længere ud. Hvis de deles, forstår sig…

Men eftersom det her jo egentlig bare er ligt hygge, tidsfordriv og en overspringshandling, så er lever vi lige med disse faktorer, der kan give et lidt unfair resultat – tag det ikke for mere end det er.

For at jævne banen lidt mere ud, har vi set bort fra indlæg som sidste års årslister og indlæg af typen “anbefalede koncerter i Aarhus/KBH”, der naturligt scorede højt hvad kliks angår. Ligeledes har vi forsøgt at dele det op i 2 kategorier, så uligheden udjævnes en smule.

Lad os se hvad I gad at klikke på i år (pr. 16/12)!

Top 10 mest læste anmeldelser 2015 (albums, EP’er og koncerter):

1) Fribytterdrømme + The Entrepreneurs, Lille Vega, d. 16/10. Koncertanmeldelse

2) Quiet Spring, Going Up Your Country. Albumanmeldelse

3) Honninbarna + Skambankt, Pumpehuset d. 12/3. Koncertanmeldelse

4) Copenhell, korte anmeldelser d. 20/6. Koncertanmeldelse/reportage

5) Uhørt Festival, korte anmeldelser d. 8/8. Koncertanmeldelse/reportage

6) I Said I Love, The Demo (EP). EP-anmeldelse

7) Uhørt Festival, korte anmeldelser d. 7/8. Koncertanmeldelse/reportage

8) Fribytterdrømme, Labyrintens Farver. Albumanmeldelse

9) Uhørt, Ascendant. Koncertanmeldelse

10) Sunken + LLNN + Redwood Hill + Solbrud, Radar d. 21/2. Koncertanmeldelse

Lidt tanker og trivia:

11 kliks skiller nummer 1 og 2 på listen. At Fribytterdrømme og The Entreprenuers med fællesfront ligger øverst siger måske en del om den medvind begge bands havde hen over efteråret? Fribytterdrømme lykkes også med at hamre ind i top 10 med albummet Labyrintens Farver, der er et af de tilfælde, hvor anmeldelsen trak rigtig godt de første uger, men er blevet ved med at trække jævnligt efterhånden som bandet har bibeholdt momentum hen over året.

Quiet Spring må næsten være årets stille sniger udgivelse, udsendt uden den store fanfare eller opmærksomhed fra den brede befolkning, men dem der kender bandet ville åbenbart gerne klikke løs!

Honningbarna er suverænt det udenlandske navn der har været mest læst her på siden, ikke bare i år, men de har også blandet sig i toppen de foregående år.

Jeg måtte lige klikke på Copenhell indlægget for at kickstarte hukommelsen, hvorfor lige den? Forklaringen ligge nok i at indlægget åbner med 3 danske bands, Franklin Zoo, Horned Almighty og Halshug.

Uhørt scorede også højt på listerne sidste år, og i år er der hele 3 indlæg derfra i top 10. Vel egentlig ganske naturligt? Festivalen og dens line up repræsenterer meget af det vi stadig ser som vores hovedfokus og yndede dækningsområde: dansk upcoming, med en overvægt af rock. Men Ascendant? Godt klikket af deres fans!

I Said I Love? Det er sgu’ meget godt gået at generere så mange kliks med en demo/EP, og må være en cadeau til gruppens facebook evner og deres følgere.

Og så var der det københavnske (plus Sunken) metaltræf i Aarhus tidligt på året. Der er, naturligvis, 4 bands om at trække klik-læsset her, dog har ikke alle delt (AHEM), men det siger måske lidt om, at de hårdeste og mørkeste toner også har en plads på vores side – selvom vi ikke er en decideret metalside. Dejligt!

Generelt skal det siges, at mange anmeldelser ligger rigtig tæt, og der er et kæmpe midterfelt lige efter top 10 som ikke adskilles af specielt mange kliks. Top 3 her fører dog med en vis margin i forhold til resten.

Top 10 mest læste “artikler” 2015 (interviews, premierer, GFR anbefaler og “diverse”):

1) Tyrants & Kings, Danmarks mest nørdede band? Interview

2) Roskilde Festival, De første fragmenterede tanker om årets program. Artikel

3) Piss Vortex, Hvis Treo anmelder os går vi i opløsning! Interview

4) GFR Anbefaler, tunge toner til download. Artikel

5) Little Johnny Walker, One-take bluesrock fra vestkysten. Interview

6) Dine Isaksen, Et pseudonym der kommer tæt på. Interview

7) I’ll Be Damned, Antistruktur, tolerance og frobandet rock ‘n roll. Interview

8) RF15 optakt, Roskilde Rising – et kig på programmet. Artikel

9) Bjergtaget, “Se hvordan det går”. Videopremiere

10) Retrospekteret, Sacrificial – Forever Entangled. Artikel

Lidt Tanker og trivia:

Nørdernes triumf! Mit besøg på flyvestation Værløse, hvor Tyrants & Kings holder til i en gammel flyhangar, de selv har bygget om til et studie, mundede ud i en lang, ret nørdet og “intern” snak om teknik og dogmer. Det var virkelig noget deres fans gad klikke på. Måske fordi bandet har barrikaderet sig i det gamle militærområde og ikke opdaterer så tit?

Roskilde Festival er repræsenteret med 3 indlæg, i mere eller mindre direkte grad. Mest populær var vores første kig på programmet inklusive store og små tanker om festivallen. Det er en af den slags indlæg, som er lidt udforudsigelig hvad kliks angår. Den her fik kliks! På Roskilde Festival interviewede vi Piss Vortex, et interview der var cirka lige så hurtigt og kaotisk som deres koncerter, men de var skide gode til at dele det med deres følgere, så instant hit! Og en yderligere understregning af, at selv de mest ekstreme toner har sin berettigelse her på siden. Roskilde Rising fokus artiklen falder ind under “Uhørt reglen”.

GFR anbefaler tunge toner, ja, den havde naturligvis et vist dele-potentiale i kraft af de mange bands der var repræsenteret. Det var nu ikke dem der trak den helt op i top 10, ser det ud til, men mere en interesse fra jer til at klikke. Igen taler det for, at metallen står ganske stærkt i vores lidt brogede dækningsområde, og så var der måske bare mange der fandt det praktisk med sådan et lille overblik over gratis og/eller billige downloads? Dem laver vi flere af!

Little Johnny Walker scorede også højt på anmeldelsen af deres plade, ikke nok til top 10, men interviewet var der åbenbart nok interesse for til at ryge til tops? Personligt synes jeg det er herligt, at et, med al respekt, lille, og relativt lokalt forankret, rockband kan konkurrerer på kliks med nogle af de mere veletablerede navne vi også dækker.

Det gælder også for Dine Isaksen, der på tidspunktet for interviewet kun lige havde lidt over 100 likes på facebook, men på kliks nåede virkelig langt ud! Der har nok været nogle private facebook delinger i spil her, så vil man læses og have spredt ordet om sin musik, er det altså en rigtig virkningsfuld fremgangsmåde at dele flere steder.

I’ll Be Damned er sådan lidt en sjov størrelse i den sammenhæng. Det er vores forbandede kæledægger, det er absolut ingen hemmelighed, og vi har skrevet om dem i mange sammenhænge, EP, album, interviews, artikler, what ever. Men de er sjældne gæster i års-specifikke top 10’er, også i år. Til gengæld scorer de ret højt hvis man kigger på all time statistikkerne. Tror en del er forklaringen er, at de trods at der er bredere hul igennem til hele landet nu (hvilket giver mange spredte kliks fordelt over længere tid), så er Aarhus stadig deres højborg og mange af de kliks der falder hurtigt efter materialet er kommet online, stammer fra den trofaste (men stadig lidt begrænsede) skare af fans de har i Aarhus.

Bjergtaget var så søde at spørge om vi ville lave en premiere på deres nyeste single, og forløberen for debutpladen der udkommer i slutningen af januar. Det var åbenbart en rigtig fin idé for både band og os? I hvert fald scorede den unaturligt mange kliks for en video!

Rosinen i pølseende er en indlægstype, som vi rigtig gerne vil lave flere af, når vi får tid og mulighed. Det omhandler genudgivelsen af Sacrificial’s kultklassiker Forever Entangled, hvor vi i stedet for at anmelde albummet, gav 90’er pladen et nyt, første lyt og supplerede med kommentarer og tanker fra bandet om pladen, dengang og nu.

Det var det! Blev vi klogere på noget? Tja, måske? Men ellers håber jeg da bare, at vi hyggede os med læsningen!

Af Ken Damgaard Thomsen

Previous articleAnbefalede koncerter i København, uge 51
Next articleRedwood Hill – Albedo – 18/12 – 2015

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.