Marie Swane: Everything within me (EP) ★★★★☆☆

0
467
views

Marie Swane er aktuel med en 6 numre lang EP, hvor hun både musikalsk og vokalt viser stor spændvidde og alsidighed. Det er stedvis lidt af en mundfuld, men Swane lyder også som lidt af en håndfuld, så det er nok bare med at spænde sig fast og håbe på det bedste.

Vokalen er i første omgang det mest iørefaldende på EP’en, man bliver både blæst lidt tilbage i sædet og en lille smule stakåndet når Swane spiller med stemmemusklerne, muligvis med en smøg dinglende i mundvigen.

Der er både plads til det rockede og udkrængende, det mere blide og forførende, bitchen, blomsten og den stormfulde furie. Imponerende er det, og i lange stræk betagende, men hist og her får den måske lidt for meget kraft, eller alsidigheden bliver lidt en hæmsko. Det kunne næsten lyde som Beth Hart, Janis Joplin, Bonnie Tyler, Kate Bush og Annisette, der kæmper om samme mikrofon.

Det er dog et mindre kritikpunkt, for vi er ude i de små detaljer og doseringer her, inden det hele løfter sig mod stjernerne. For det her vil noget, og har noget på hjertet – det kan man komme langt på.

Musikalsk kommer vi som nævnt også godt omkring, hvis vi bare skrider kronologisk frem illustrerer det, det måske meget godt. “Be a Man” starter EP’en på forrygende vis, en roligt vuggende, men kraftfuld, rock semi-ballade, hvor Swane lyder som en lidt forsmået, men stærk og stålsat kvinde der sender en vokalmæssig løftet pegefinger mod en (ex?) loverboy? Klassisk, helt sikkert, men vokalens tour de force og den smagfulde og vellydende rockbund spiller næsten perfekt sammen. Det er ganske enkelt lidt over 3 minutters overvældende blæsevejr.

Der følges op med det indledningsvis anderledes dæmpede og sarte titelnummer “Everything Within Me”, hvor Swane virker mere tæmmet og lader linjer som “everything within me wants to go with you” smyge sig om en. Sunget højstemt men kontrolleret, akkompagneret af flot klaver og senere den mere rockede bund, uden syrlighed, eller underkastelse. Bare overgivelse til de store følelser, der også slippes fri i musikken som nummeret skrider frem.

“Freedom is to Have No Fear” er en mere dyster og lusket størrelse, hvor noget harmonika skaber en kammerrocket atmosfære, mens nummeret sniger sig frem for så at skifte retning og puste sig op som en skæv, storladen rocker. Spændende drejning, med et omkvæd der er ret fængende og sagtens kunne gøre sig i radioen. Tematisk lyder der her som om vores fortællerstemme har problemer med, at binde sig.

Næste stop på rejsen rundt i kærlighedens kvaler er “Gone Fishing”, der tørt og konstaterende åbnes med “so you’re back, knocking on my door // but it’s too late now // remember you told me I was a whore. Og så har hun forresten ikke tid til at snakke, for hun har fundet en der “knows how to walk the walk”. Av, den må svie.

Musikalsk er vi her ovre i den mere svævende og poppede afdeling, men det klæder også vokalen, som her også holder sig lidt mere i tøjlerne. Der er stedvis noget næsten lounge jazzet over leveringen, for så at ramme noget pompøst det næste øjeblik, i sammenspil med den luftige musik. Der er måske noget Florence + Machine over det?

“If you ever leave me // I promise I’ll get in your way”, lyder det i åbningen af “If You”, hvor det igen er de store følelser og overgivelsen til disse, som får lov til at sidde og blafre helt ude på tøjet. Der er næsten noget country feeling over både musik og lyrikken, tilsat en solid portion drama.

“Prick”. Ja, det hedder afslutningsnummeret, hvor den voksende-country følelse tager til på grund af tilstedeværelsen af en diskret banjo. Men nummeret og musikken begynder at vride sig, stritte imod, skyde ryg og blusse op. Er det en slags gospel- rock møder en udstrakt langemand til The Prick? Flabet og meget vellykket blanding af udtryk, som lukker EP’en på en lidt mere eksperimenterende tone.

Faktisk kunne jeg sagtens have tilbragt mere tid i selskab med Swane og hende interessante vokal, både fordi jeg er nysgerrig efter hvor hun var på vej hen efter “Prick” og fordi EP’en virker klædeligt kontrolleret og skarpt skåret. Numrene er relativt korte og fokuserede, men stadig med masser af idéer og plads til udforskning af disse – men doseret så man er sulten efter mere.

Det kan lidt virke som glimt af et større, mere komplet billede, men det er glimrende glimt og noget af en appetitvækker. En til 4 flotte stjerner.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Marie Swane på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here