M Blok: Blue EP ** (2/6)

0
841
views

Det starter og slutter fint på Blue EP, som er første udspil fra M Blok, men desværre falder niveauet i de mellemliggende sange, og man sidder, som lytter, lettere genreforvirret efter de godt 19 minutter EP’en varer.

Navnet M Blok dækker over solisten Morten Blok, der i flere år har produceret for flere forskellige bands, samt indspillet eget materiale, herunder et soundtrack med covernumrer til en fiktiv gyserfilm – alternativt. M Blok har en baggrund i postpunk, støjrock og electro, samt en sund interesse for eksperimentalmusik og soundtracks, så der var en god portion nysgerrighed forbundet med første lyt til Blue EP

Og hvad gemmer denne blå EP så på, ja først og fremmest består den af 5 sange, der spænder fra singersongwriter-ish på åbningsnummeret “Pissing It All Away” til elektropop på “The Music”, alle sange bundet sammen af Morten Blok’s kompetente dybe vokal, som også er det største lyspunkt på denne udgivelse.

Første sang man bliver mødt af er “Pissing It All Away”, som sammen med “Blue Blue Blue” står frem som EP’ens stærkeste sange. “Pissing It All Away” er et tilbagelænet singersongwriter nummer, båret af akustisk guitar og ikke mindst Morten Blok’s dybe vokal. Selve sangskrivningen er ikke noget at råbe hurra for, sådan er det generelt på hele EP’en, men M Blok formår med små virkemidler, at skabe et troværdigt og behageligt omsluttende univers, hvor man som lytter føler sig godt tilpas. En helt fin åbner, der så absolut ikke forbereder en på hvad der er i vente på de efterfølgende 3 sange.

For på “The Music” skiftes der i den grad genre. Her bliver man ramt af noget som jeg har lidt svært ved at betegne, men elektropop eller Depeche Mode ultralight er nok ikke helt ved siden af. Og det kan da også være helt ok, men på “The Music” går der til tider lidt musicaltendenser i den, det virker påtaget. Morten Blok’s ellers fine vokal kommer i denne elektro sammenhæng ikke til sin ret, men kommer i stedet til at virke, ja undskyld udtrykket, en anelse corny. Den kom meget bedre til sin ret i et mere organisk univers, som på foregående sang. Men her bliver sammensætningen af elektro-overload og vokal simpelthen bare for meget.

Vi iler videre til skæring 3, som viser sig at være det den hedder, en intermission, som måske virker en anelse overflødig når der nu kun er 5 numre på EP’en. Hvis den nu rent faktisk bandt EP’en sammen på en eller anden måde, havde en funktion eller der var behov for et pusterum, eksempelvis hvis EP’ens spillelængde var urimelig lang, ja så kunne jeg se idéen, men nej, denne intermission er i min verden bare 2 minutter og 7 sekunders fyld, slet og ret.

På “Memory Palace” er vi tilbage på elektro sporet, dog knap så meget som på “The Music”. Det er her som om at M Blok har fået vokalen til at smelte bedre ind i lyduniverset, det kan være grundet effekten der er lagt på vokalen. Her går der for alvor repeat i den, samme smøre der bliver gentaget i de godt 6 minutter sangen varer, så alt der sker er at der bliver lagt flere og flere lag på, forskellige effekter og instrumenter, og i det sidste 1.30 minut varierer trommerne, men det er så også det, en kende trivielt.

Heldigvis skrues der ned for elektroen på EP’ens sidste sang, “Blue Blue Blue”. Som skrevet tidligere, er dette, sammen med “Pissing It All Away”, EP’ens stærkeste sang. Igen får vokalen lov til at ånde, får plads og det er en befrielse. Og med relativt små virkemidler, lidt percussion, bas, klaver og kor, skabes der et stemningsfuldt nummer, som slutter EP’en rigtig fint af.

Alt i alt er Blue EP en noget bumpet og forvirrende oplevelse. Der er så absolut gode takter på EP’en, men de par gode sange der er at finde, er ikke for alvor mindeværdige, her mangler der noget rent sangskrivningsmæssigt. Som man nok kan fornemme står jeg helt af på elektro-sangene, det fungerer slet ikke i min optik, især ikke når man har hørt hvor fint et univers M Blok kan skabe med vokal og meget få virkemidler. M Blok er i den grad mere troværdig, levende og autentisk, når der skrues ned for elektronikken og op for de “rigtige” instrumenter, og vokalen er meget stærkere og troværdig akkompagneret af en akustisk guitar end en computer og en masse blip-blop. Dog skal det siges at EP’en er uhyre velproduceret, og at M Blok kan sit kram indspilningsmæssigt, og har styr på instrumenteringen. Alt i alt hiver Blue EP sig op på 2 store stjerner.

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here