Home Koncerter Koncerter i KBH, uge 20

Koncerter i KBH, uge 20

2844
0

Vi lader os ikke stoppe af helligdage, svingende vejr, mulige skybrud (er der varslet nogen?) eller potentielt udskrevne folketingsvalg (er der trykket på knappen?) – det er tid til at kigge på nogle udvalgte koncerter for de komende dage i det københavnske + opland.

Vi lægger ud med et metalbrag på Stengade, hvor The Interbeing viser hvor det moderne metalskab skal stå. Gruppen debuterede i 2011 med albummet Edge Of the Obscure, med glimrende anmeldelser i ind- og udland tilfølge. Nu er de snart klar med efterfølgeren, Among the Amorphous, så forvent gammelt og nyt torsdag aften.

Support: Vola

Stengade // d. 14/5 // Kl. 20.00 7/ 95 kr. (forsalg), 110 kr. (døren)

Loppen står torsdag aften i post-punk/synth-rockens tegn når MOTH og Metro Cult holder dobbelt vinyl-release. Med som support har de Dune Messiah, der leverer minimalistisk folk, samt svenske Två Krig der disker op med post-punk sunget på modersmålet.

Loppen // d. 14/5 // Kl. 20.30 // 50 kr.




Er man i stedet for på Amager, så kunne man kigge forbi Beta, hvor goth-rockabilly “supertrioen” The 69 Cats kigger forbi. Trioen består af finske jyrki69, der tidligere har huseret i goth/glam/metal bandet The 69 Eyes, rockabilly guitaristen Danny B. Harvey og The Cramps-bassisten Chopper Franklin.

Beta // d. 14/5 // Kl. 20.00 // 150 kr.

Vi lukker torsdagen med en psykedelisk aften på KB18, hvor 3 bands fra Aarhus kigger forbi. Morgan Square, Eddisons Face Implosion (tidligere Acid Twin) og Spökraket. Sidstnævnte udsendte tidligere i år det forrygende album-trip In A Witch Forrest, som jeg måtte smide 5 stjerner efter:

“Spökraket er klar med deres 3. album, der byder på en tåget tur langt ind i en mystisk musikalsk skov. En skov, hvor lydkulissen består af hypnotisk psych-rock, spredt shoegazer-feeling, orientalske klange og et væld af udefinerbare detaljer og toner”. Læs hele anmeldelen HER

KB18 // d. 14/5 // Kl. 20.00 // 50 kr




Fredag har vi fundet 6 tilbud frem, vi lægger ud på Loppen, hvor punkveteranerne The Dictators NYC står øverst på plakaten. Bandet har eksisteret siden 1973, og består i dag af guitarist Ross the Boss (fra Manowar), forsanger Handsome Dick Manitoba, trommeslager JP “Thunderbolt” Patterson, Dean “The Dream” Rispler på bas, samt The Ramones producer og sangskriver, Daniel Rey.

Support: President Fetch + Black Magic Six (FI)

Loppen // d. 15/5 // Kl. 21.00 // 160 kr.

I Store Vega er der dansksproget rock, der næppe behøver nogen nærmere introduktion, på programmet, Magtens Korridorer kan nemlig sælge billetter, ser det ud til! Dette er 2. ekstra koncert med bandet, der er aktuelle med Før Alting Bliver Nat, som udkom sidste efterår.

Support: Monkey Okay

Store Vega // d. 15/5 // Kl. 20.00 // 240 kr.

I Huset KBHs Analog Bar er der upcoming rock til en billig skilling fredag aften, først høj oktan riffbaseret rock fra Deadwood Celebration og dernæst ørkenrock fra Mojave Desert Rebels. Sidstnævnte har vi anmeldt 2 gange tidligere her på siden. Først blev det til 4 stjerner fra undertegnede for High Class Clown for knap 2 år siden, og senest var Thomas klar med tilsvarende karakter for opfølgeren Through The Fire.

Huset KBH // d. 15/5 // Kl. 20.00 // 30 kr.




Skal det være endnu tungere, så er Lygten Station måske klar med noget for dig, her er der nemlig hele 4 metalbands klar fredag aften. Inferior (SE), Scortum, Pataus og Inacave. Sidstnævnte anmeldte jeg et flot produceret album fra for et par uger siden, og jeg indledte den 4-stjernede anmeldelse således:

“Danske Inacave spiller en form for teknisk groove-dødsmetal med progressive elementer, og har fået den anerkendte producer Daniel Bergstrand (Meshuggah, In Flames, Behemoth) til at dreje på knapperne. Resultatet er en plade der lyder pissegodt, men hvor den lidt ensformige klang over et helt album, bemser lidt af den hårdtslående effekt der ellers er til stede”. Læs hele anmeldelsen HER

Lygten Station // d. 15/5 // Kl. 20.00 // 60 kr.

High Voltage finder vi en vaskeægte koncertdebut, når det 5 mand store orkester Dead Mans Hand fejre deres nye EP med det der så åbenbart bliver deres første officielle koncert. Kollega Thomas har en anmeldelse på trapperne, hvor han under de 4 stjerner i overskriften blandt andet skriver:

High Voltage // d. 15/5 // Kl. 22.00 // 70 kr.

Sidste fredags rocker finder vi i Valby, hvor Underwerket lægger scene til noget der lyder temmelig kradst. Simply The Sickets presents: AHNA, canadisk døds-crust, Contoture, svensk d-beat, Plaugefiend, d-beat crust og endelig en omgang beskidt sludge fra Nether.

Underwerket // d. 15/5 // Kl. 21.00 // 50 kr.




Lørdag er der lidt mere ro på, i hvert fald har jeg kun fået skrabet 3 tilbud sammen, men det er da også noget! På Lygten Station står den på både triphop og rock, triphop er normalt ikke noget vi sådan liiiige beskæftiger os med, så… de hedder Pale Collection. Rock kommer fra Dancing Lights, der beskrives som et rockband der “konstant svæver imellem det naivt poppede og det psykedeliske mørke. Sangene tager udgangspunkt i en undren over universet, og resultatet kan høres for første gang på Lygten, da det samtidig er debutkoncert for den helt nye kvintet.

Lygten Station // d. 16/5 // Kl. 20.00 // 50 kr.

Samme aften indtager Siamese Amager og Beta (bandet kaldte sig tidligere Siamse Fighting Fish), og er klar til at præsentere materiale fra deres nyeste album, blot kaldet Siamese. Det er bandets tredje, og det er ikke kun bandnavnet der har været igennem en lille make over, bandet hat også skrottet store dele af metal-tendenserne i deres lyd og er drejet i mere storladen, radiovenlig retning. Thomas sluttede sin 4-stjernede anmeldelse af med følgende ord:

“Siamese er alt i alt et godt og voksent album, med flere ups end downs, som bandet bør og skal være stolte af, og jeg vil blive meget overrasket hvis ikke Siamese får et par eller tre sange i radioen. Om ikke andet så helt sikkert i udlandet, det ville være fortjent.  Jeg kvitterer med 4 voksne radiovenlige og poprockede stjerner”. Læs hele anmeldelsen HER

Beta // d. 16/5 // Kl. 22.00 // 135 kr (forsalg), 150 kr. (døren)




Ved Enghave Plads er der masser af gratis musik til Fortovsfest, med koncerter med navne som: The White Dominos, Tyrants & Kings, War Drums, Moses: “Andreas”, Death Machine, Shivas Nat, Reverend Shine Snake Oil Co., The boy That Got Away og mange flere. Det er gratis, læs mere om Fortovsfest og de øvrige aktiviteter på dagen HER

Vi lukker og slukker med Ugens Anbefaling, som vi i denne omgang finder i Dome of Visions. Her holder Gonzo Morales showcase for deres kommende albumudgivelse Santiago’s Realm og lover “en depraveret sammensmeltning af lyd og lys, af desperate stemninger og skærende energiudladninger”. Yummy!

Vi (Thomas) anmeldte bandets første udgivelse, Gonzotown: Prologue – The End of Morales, helt tilbage i 2012, der ud over at være en debut, også er et konceptalbum om karakteren Morales og hans færden i den lovløse flække Gonzotown. Det lyder lidt udknaldet på papiret, og man fornemmer også at Thomas måske ikke var helt solgt på konceptet i den tudsegamle anmeldelse, trods de 4 stjerner.

Nu er der så næsten gået 3 år, den meget lovende førstesingle fra Santiago’s Realm, “When You Walk the Walk”, har været ude et stykke tid, nu lurer “Special Bob” ude i Gonzotown’s horisont. Singlen udsendes officielt på lørdag.

Support: Hesselberg

Alt det, plus velkomstdrink og sikkert meget mere, får du for en flad 20’er!

Dome of Visions // d. 16/5 // Kl. 20.00 // 20 kr.




Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Anna Vee

Previous articleDead Man’s Hand: Dead Man’s Hand EP ★★★★☆☆
Next articleThe Shrines – Nightfall – 14/5 – 2015

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.