Home Seneste Januar 2013 - Nyheder Kitty Wu klar med unik vinyl-udgave af “Carrier Pigeons”

Kitty Wu klar med unik vinyl-udgave af “Carrier Pigeons”

2930
0

Danske Kitty Wu har længe haft tradition for at gøre noget ekstra for fans i forbindelse med deres vinyludgivelser, og indierock trioen tager denne filosofi til nye højder med særudgivelsen af det seneste og femte album, Carrier Pigeons (A:larm Music/Fast Getaway), som vi desværre ikke nåede at anmelde her på GFRock.

Som på flere af deres tidligere udgivelser, spiller forsanger Robert Lunds fotokunst en fremtrædende rolle i artworket. På Carrier Pigeons fortæller billederne om albummets tilblivelse som fandt sted i København, Berlin og New York (her bl.a. i det berømte Hendrix studie Electric Lady), i en stemningsfyldt sort/hvid collage der pryder pladens indpakning.

Nu er albummet så udgivet i en luksus vinyludgave som netop skal understrege samspillet mellem fotografi og musik, og som indeholder en håndlavet gave til hver enkelt køber. Og med håndlavet menes der håndlavet – Kitty Wu har personligt været i mørkekammeret for enkeltvis at fremkalde 500 fotografier fra artworket, alle med deres unikke kemiske særtegn, og et tilfældigt udvalgt af disse fotos (af fem mulige motiver) er indlagt i hvert vinylcover i en håndstemplet og nummereret kuvert.

Udover fotografiet indeholder vinyludgaven af Carrier Pigeons også det originale artwork i et smukt gatefoldcover samt en downloadkode til en højopløselig digital udgave af albummet. Og  ikke nok med det: Et enkelt eksemplar indeholder nemlig en ”Golden Ticket” som giver modtageren et specielt unika kunsttryk, samt permanent plads på Kitty Wus gæsteliste for al tid og evighed.

Kitty Wu har dokumenteret arbejdet med vinylen i denne kortfilm




Tjek Kitty Wu ud på deres hjemmeside.

Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleI’ll Be Damned – All Be Damned – 16/01-2013
Next articleSlayer – War Ensemble – 17/01-2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.