expand
GFR
GFR

Katinka har skruet en så fin dansksproget pop-EP sammen, med særpræget vokal og stærke tekster, at man må overgive sig. 

Udtryk er konge! – Eller, nåh ja, vel dronning. Og Katinka har om nogen udtrykket som stærkeste kort – især personificeret i forsanger Katinka Bjerregaards særegne vokal.

Det er for øvrigt ikke rock, det her. Lydkulissen kan minde lidt Fjæstads plade fra tidligere i år – altså elektronisk pop. Men netop særegenheden i udtrykket mere end retfærdiggør en anmeldelse her – det, og så nysgerrigheden efter at finde ud af, hvad bandet der har leveret den stærke Du Rejser ellers kan finde ud af.

Og det er altså helt godt, det her! Både teksternes legende sprog, udtrykket og kompositionerne fungerer fremragende. EP’en lægger ud med ‘Det er noget du har bestemt’, som i udtryk og tekst måske kan minde lidt om Marie Key: Altså en særegen stemme ovenpå en dygtigt lavet elektronisk kulisse. 

Men sammenligningen holder ikke hele vejen hjem. For netop Bjerregaards halv-desperate vokal giver en anden nerve, end hendes pop-kollega. Og selv om teksterne på Lufthuller også kredser om personligt kaos og problemer med tosomheden, så bliver der på en anden måde leget med sproget.

Som det sarkastiske sidste nummer, ‘Usynlige sår’, åbner: ”Det var noget de sagde / noget som stadig følger med / Og jeg som aldrig har kunnet kende forskel / på at blive taget i røven / og kærlighed”.

Eller som et vers fra den fremragende ‘Du Rejser’: ” Sejler du stadig på bølgepap / og luftløse kasteller / eller har du fundet varmen på / en af dine mange hoteller”.

Når det skrives på den måde, kommer det uværligt til at fremstå lidt mondænt. Men som nævnt, så er udtrykket vigtigt her; For Bjerregaards små-desperate stemme styrer i den grad showet. Tænk Lone Kellermann uden protesten – og med en uhyrlig kontrol over overdriven – og så er vi ikke langt fra.Og dermed bliver Lufthuller en stærk oplevelse.

EP’en har – til trods for de blot fem numre – en ret stor variation, og andet og især tredje nummer har en næsten rubato-agtig melodi, som ikke just gør numrene let tilgængelige, men underbygger den storytelling, som også er én af Katinkas forcer. Især andet track, ‘Idioter’, rummer syre, satire og bitterhed: ”De siger du er smuk som du er / og så bygger de kloner / Idioter!”.

‘Du rejser’ er simpelthen en perle, hvor ukulele og øvrigt akkompagnement virkelig støtter Bjerregaards vokal. Og da vi når frem til et C-stykke bliver der endda sat ind med pauke-agtigt buldren. For meget? Nej. Det er faktisk ganske rørende. Og hvor man måske kunne frygte at der gik ‘one trick pony’ i den særegne vokal, så er der dygtigt støttet op af b-vokaler fra Marie Christensen – og produktionerne virker glimrende gennemtænkt.

Så må jeg overgive mig – det er virkelig, virkelig fint at slutte med den sarkastiske ‘Usynlige sår’, som til trods for sit grav-alvorlige refrain ”Det’ mit usynlige sår / Jeg er bange for at du blir / og bange for at du går” efterlader et smil på læben.

Katinka har dermed med Lufthuller lavet et ganske lytteværdigt værk, hvor perlen ‘Du rejser’ selvfølgelig må stå frem – men hvor de øvrige tracks på hver deres måde også er særdeles interessante. Så der skal gives fem stjerner her…

Anmeldt af Troels-Henrik Balslev Krag

Besøg Katinka på facebook

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Connect with Facebook