RF09: Kanye West – Orange scene, torsdag ***

0
986
views

Do you like fishsticks?

Sådan lød den lille joke tv serien South Park fik strakt ud til en hele episode, omhandlende Mr West´s selvironi eller mangel på samme. Det står stadig hen i det uvisse om den selvoptagede hovedperson for aftenens koncert på Orange forstod pointen, men flere blandt publikum havde tydeligvis taget sætningen til sig. Dette resulterede i flere skilte/bannere med ”Do you like fishsticks?”.

Det solbrille bærende hip hop ikon på scenen ænsede det dog næppe, i det hele taget virkede det ikke som om han rigtig ænsede noget om helst i begyndelsen af showet, eller også kunne han bare ikke blive belastet til at vise noget så besværligt som arrangement.
Trist, for med den ikke overraskende aflysning fra bette wayne, så var Kanye West eneste reelle hip hop hovednavn på plakaten. Dermed havde han en glimrende mulighed for at vise hvor skabet skulle stå, i stedet for at klæde sig selv delvist af i det skarpe rampelys torsdag aften.

Nu er og bliver the goldenboy aldrig verdens bedste rapper, eller sanger når han forsøger sig med det, men entertainment delen af Mtv hip hoppen har han før bevist at han mestre til guldmedalje. Men denne gang virkede det som om han, i hvert tilfælde i første halvdel af sættet, ønskede at fremstå mere seriøs end sidst han besøgte Orange, hvor der var dømt ren boblende champagne fest.
Ingen tvivl om at man sagtens kan finde mere alvorlige og dybsindige sider af manden på hans ”college trilogi” albums, men her på festivalens musikalske åbningsdag var det tydeligt at det i begyndelsen talstærkt fremmødte publikum, var kommet for at feste og danse- i stedet for blev de hurtigt døsige og fraværende pga. materialet der blev leveret fra scenen.

Langsommelige numre, ingen af hans mange hits og værst af alt søvndyssende monologer fra hr ulasteligt klædt i spotlyset. Måske han forsøget at analysere sig frem til meningen med før nævnte South Park joke? Anyhow, det kvalte fuldstændig stemningen på dyrskuepladsen og man fornemmede at en del begyndte at sive væk – sikkert for at finde den nødvendige fest.
Da de monotone og minimalistiske beats endelig blev afløst af mere kendte toner, og knevre Kanye åbenbart endelig løb tør for emner til sin enetale, var menneskemængden så meget i kollektivt koma at ikke engang den suveræne ”Diamonds from Sierra Leone” kunne vække dem.
Nu virkede de til gengæld som om West endelig havde indset at han var ved at miste patienten, så i sidste del af koncerten blev hitkanonen endelig fyret af, og bombardementet var trods alt så massivt at publikum til sidst kom ud af respiratoren og fik hænderne i vejret. Man kan da næsten heller ikke forvente andet når doktoren kan ordinere medicin som ”Golddigger” og ”Jesus walks”.

En lang version af ”Stronger” var sidste skud i sprøjten før den kontroversielle Kanye daffede videre ud i natten. Dermed fik seancen en stærk afslutning, men helhedsindtrykket burde have været stærkere end det blev.
Det kan Kanyle West kun takke sig selv for, han valgte at forsøge sig som seriøs kunstner frem for den hintholdige krukke pøblen hellere havde set. Begge dele fungerer faktisk bedst, hvis man aner en form for selvironi eller glimt i øjet bag facaden af ultra coolness.

Var det tilfældet hos Kanye West, så ville han sikkert have fulgt spørgsmålet ”Do you like fishsticks?” op med et ”Yes” – som ikke var ment bogstaveligt.

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here