Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Junkyard Drive: Junkyard Luxury (EP) *** (3/6)

Junkyard Drive: Junkyard Luxury (EP) *** (3/6)

3186
0

Der er gang i sagerne på Junkyard Luxury fra start til slut, men manglen på variation ender med at gøre den 4 sange lange EP en oplevelse der, pånær åbningsnummeret, er forholdsvis hurtigt glemt.

Junkyard Drive er et 5 mand stort rockorkester fra Roskilde, der, ifølge dem selv og deres pressemeddelse, ikke er i verden for at opfinde den dybe rocktallerken, men i bund og grund bare gerne vil spille en god gang gammeldags rock og rul, der får folk op af stolene, råbe og drikke øl. Og ja, bandet spiller da skam også en god gang ud-over-stepperne-rock ‘n’ roll, der trækker stærke referencer fra blandt andet AC/DC, og der er skruet godt op for fest-og-råbe-med-knapperne, det er der så absolut ingen tvivl om, men desværre bliver det lidt for trivielt i længden.

Der er som sagt 4 sange at finde på EP’en, og af de 4 er det med længder åbneren “Pauline”, der er mest mindeværdig.

“Pauline” er, som bandet lovede i deres presse, et stykke med good ol’ rock ‘n’ roll, der handler om Pauline, som selvfølgelig er den eneste ene, og ikke mindst, en total sex machine… Ført an af forsanger Kris’ hæse røst, et veldoseret råbekor, simple, men gedigne trommer og en mur af bas og guitar, er der ingen vej tilbage, når man først har trykket play. En robust rock ‘n’ roll sang, der måske er hørt mange før, men det er sgu leveret så overbevisende og velspillet, at man hurtigt glemmer det. Gutterne har styr på deres instrumenter, og samspillet sidder i skabet.

Og hvis man efter åbneren, tror at Junkyard Drive sætter tempoet ned, så kan man godt tro om igen. De resterende 3 sange, “Golden Lady”, “Low On Bucks”, og “Devils Boogie Woogie”, er skåret af samme stykke rockende og rullende træ. Desværre bliver det hurtigt, som skrevet tidligere, lidt same same but different, eksempelvis er der råbekor på samtlige sange, her kunne man jo sagtens have varieret lidt.

Så ja, Junkyard Drive leverer helt sikkert det de lover, der er rock og rul som i de gode gamle dage, det er leveret overbevisende fra start til slut, og vil helt sikkert kunne få gang i enhver (rock)fest og spillested. Jeg er helt med på at bandet ikke er ude på at opfinde noget som helst, udover fest i gaden, og det er jeg heller ikke et sekund i tvivl om de sagtens kan live, men på plade, så skal der tilsættes mere originalitet og variation, for når man kører lidt fast i en EP med en samlet spilletid på blot 12 minutter og 23 sekunder, så skal der arbejdes mere med sangskrivningen.

Junkyard Drive kan opleves live på Gimle d. 12/12 i selskab med Hjortene og SEA. Læs mere HER

Besøg Junkyard Drive på FACEBOOK




Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde

Previous articleLine Bøgh – Phil and Jack and Jane – 19/11 – 2014
Next articleThe Binnacle List: First hand Accounts (EP) **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.