Jeg synes jo egentlig jeg har lavet en pop-plade – Interview med LEW

0
733
views

LEW udsendte tidligere i år det roste debutalbum, Black Feathers, og i slutningen af april blev det også til en vellykket koncert på Spot Festival. Kort efter koncerten fangede jeg Sara Lewis Sørensen, kvinden bag LEW, til en snak om lyden på albummet, Spot festival og fremtiden. 

Lad os starte med albummet – hvad er historien om Black Feathers?

”Jeg har i mange år været guitarist uden at være sanger, men på et tidspunkt fandt jeg ud af, at det ville jeg rigtig gerne, og så gik jeg i gang. Det var en lidt længere rejse end egentlig planlagt, for jeg skulle også være tilfreds med at være sanger, når jeg nu havde et vist niveau som guitarist, jeg er uddannet fra  Rytmisk Musikkonservatorium med guitar som hoved istrument. Så historien er, at albummet har været undervejs et stykke tid.

Jeg har også skrevet og indspillet en del sange tidligere, som aldrig er udkommet. Jeg fik et arbejdslegat i 2 måneder, hvorefter jeg trak stikket, isolerede mig og skrev de her sange, som så er på albummet, og flere til. Så kontaktede jeg Anders (Wallin, red.) og vi indspillede det først i duo-format som demo, og så var det i udgangspunktet ment som en slags præ-produktion, men også med udgangspunkt i, at vi gerne ville lave albummet på samme måde, i et rigtigt studie selvfølgelig, at vi så vidt muligt skulle indspille det live. Der er meget på albummet, i sounden, der er præget af de forskellige guitar-tunings jeg har brugt. Vi havde egentlig en vision om at lave et enkelt produkt, som ikke skulle produceres for meget, men når man så starter, så er der alligevel nogle sange, der er blevet mere producerede end andre. Og det var også vildt fedt at gå ind i, især på ’Cave’ og ’Lights On’, hvor Jakob (Høyer, red.) også var med.

Tekstmæssigt er det nok meget proces-emner: Livets gang – der er nogle af sangene, der er bundet op på noget historisk-biografisk og så er der nogen, der handler om at være i en relation med et andet menneske, familiens grå-tonede hverdag og den kontekst man er med hinanden i”

Noget af det, jeg tænker, når jeg hører albummet, er at stemningen er meget gennemgående. Det virker som om der er en rød tråd i sounden – også med det sæt I spillede i dag?

”Ja, det er helt klart noget vi har arbejdet rigtig meget med. Når jeg skriver sange, så gør jeg tit det, at jeg starter med at improvisere. Jeg har en eller anden tuning på guitaren, og så spiller jeg, og så står jeg bare i en halv time, mens jeg optager det og synger melodier på volapyk eller ordlignende lyde, derefter lytter jeg det af, skriver det ned, for at blive klogere på nogle af de lyde og den umiddelbare vibe der er.

Tit er der tydelige ord og sætninger der er kommet impulsivt og som dermed passer til sounden på guitaren. Når jeg går i gang med tekstarbejdet gør jeg dermed meget ud af at klangen af ordene klinger med med sounden på guitaren, tuningen – stemningen i musikken. Dette er en meget intuitiv proces, men jeg synes det har præget sounden og stemningen på albummet. Endvidere har vi, selv om der kører akkorder, sørget for at der hele tiden er nogle droner, der ligger og blender akkorderne sammen. Derefter tilført de enkelte roller for EQ, delay og rumklang, samt også hele tracket. Det brugte vi meget tid på i mixningen, og det var tydeligt at når rumklangen og delayet kom med på den rigtige måde, så samlede det hele sig også. Det har vi også arbejdet med live.

Legen og farvningen af musikken med rumklang og delay var en ekstra faktor vi opdagede undervejs, og det havde jeg virkelig optur over at opdage. Det var på en måde som at opdage et nyt instrument, selv om det ikke var et man spillede på, men en del af produktionen. Og så kan man sige, at selv om sangene handler om noget forskelligt, så er der altid noget i tekstsproget og universet, noget som gør at det passer sammen, også med hvordan jeg synger det. ’Cave’ blev faktisk indspillet tidligere mellem EP’en (fra 2013, red.) og albummet, og den tog jeg igen op helt til sidst, og fik den på en eller anden måde ind i det nye univers. Det var egentlig et nummer som jeg var lidt tvivlende overfor, men nu er jeg blevet glad for det. Så det var heldigt den kom med. Og der kan man sige at den anden proces har smittet af på, hvad jeg lige pludselig kunne mærke jeg skulle med det nummer.

Og på den måde kommer jeg tit til at snakke proces, men jeg synes proces er enormt spændende. Ikke at resultatet ikke også er vigtigt, men teksterne handler faktisk også meget om at tillade sig at stå i det åbne. Både Anders og jeg, og for den sags skyld også Jakob, har spillet meget jazz, hvor improvisation er i højsædet og det at være tilstede i øjeblikket, så på den måde har det været let at arbejde sammen”

LEW under koncerten på Spot. Foto: Jonas Strandholdt Bach/GFR
LEW under koncerten på Spot. Foto: Jonas Strandholdt Bach/GFR

Når jeg har lyttet til albummet, så er der nogle referencepunkter, der er dukket op, nemlig PJ Harvey og Beth Gibbbons, jeg ved ikke hvordan du har det med dem?

”PJ Harvey er en rigtig sej kunstner, der har gang i et helt eget univers, men jeg har ikke rigtig lyttet til hende, så jeg kan ikke udtale mig grundigt om hendes plader eller virke.

Hun er dukket op som reference i pressen i Danmark i deres omtale af albummet, Gaffa brugte hende som sammenligning/reference i anmeldelsen af første singlen ’Lights On’ og det citat havde vi med i pressemeddelelsen til albummet, fordi citatet som helhed er et meget fint citat. Det kan være det er derfor.

Sådan har det ikke været med de udenlandske anmeldelser, det er nogle helt andre referencer, de har brugt. Beth Gibbons/Portishead har jeg lyttet til, de er fantastiske”

Hvad er så dine egne referencepunkter?

“Mine egne referencer er mere… jeg er jo guitarist oprindeligt, og jeg kommer dels fra jazzen, men også fra den alternative rock og folk. Så hvis jeg skal nævne nogen jeg føler mig en særlig tilknytning til musikalsk eller bliver berørt af er det mere Jeff Buckley, Elliott Smith, Sonic Youth, Radiohead, The Cure, Nick Drake, Vashti Bunyan, Angel Olsen med flere. Men også rigtig meget mine egne med-musikere i København/Danmark er en stor inspiration, indie-scenen, klassisk musik, elektronica-scenen og den mere frie improvisation – abstrakte scene i Danmark, den danske musik scene er generelt vældig sprudlende og inspirerende at være en del af, og den er fuld af virkelig dygtige musikere, sangskrivere og komponister.

I denne forbindelse er det nu vigtigt at sige at selvom man lytter til forskellige genre eller kunstnere/bands, så er det jo med til at inspirere, det er jo ikke det der gør musikken, man lyder nu engang som man gør solo og med bandet, og skriver de sange og tekster der kommer ud og inspirationen kan komme mange steder fra.

Jeg bliver også inspireret, når jeg går en tur i skoven og lytter til træerne, bladene, fuglene, ved havet, ved vejen. Jeg bliver også inspireret af livets gang, dagligdagen, hverdagen, jeg er mor og har to små drenge, det har også haft stor betydning for hvordan jeg mærker musikken.

Jeg har dyrket mange ting som guitarist og skabende musiker, jeg har haft end del år med jazzen og den mere åbne og frie improvisationsmusik og scene i DK og udland fyldte hele min verden. Og lige netop når man improviserer og spiller musik er man i nuet, i øjeblikket. Dette bruger jeg meget når jeg komponerer og skriver sange, det at blive inspireret af øjeblikkets nu og jeg har lange perioder hvor jeg helst ikke lytter til andres musik, hvor jeg spiller og hvor jeg godt kan lide at vende det hele på hovedet.

Så et oprids af alt dette, jeg havde en del år hvor jeg spillede i mange bands og bredte mig ud over mange udtryk. Men da jeg begyndte at synge blev det tydeligt for mig, hvor jeg følte mig mest hjemme. Mine forældre var unge i 60-70’erne og mit barndomshjem har altid været fuld af musik fra den tid. Min mor er englænder, og det har helt klart påvirket mig, at jeg har haft min engelske familie og deres musik tradition inde på livet. Jeg har selv udviklet mig som sanger og sangskriver og med alt dette i bagagen fundet min vej. Albummet har en eklektisk tone, med afsæt i den alternative rock/folk og det er sange hvor intimiteten er tilladt”

Hvordan har du oplevet modtagelsen af albummet?

“Generelt er albummet blevet modtaget rigtig godt både i Danmark og i udlandet. Især første singlen ’Lights On’ fik rigtig meget opmærksomhed og anden singlen ’Cave’ fik rigtig gode premierer på blogs i Danmark, Storbritannien og Tyskland, og nummeret har været på Barometerlisten P3.

Jeg havde ingen forventninger og slet ikke fra udlandet. Især har der været meget omtale i England men også fra Tyskland, Belgien, Frankrig og USA, så det er en stor lettelse. Også synes jeg musikken er blevet grebet og forstået både af dem der er vilde med og dem der har haft kritik på det – som synes det er for mørkt/langsomt eller andet. Hvor jeg kommer fra, synes jeg jo egentlig jeg har lavet en pop-plade, fordi jeg har spillet abstrakt musik på et tidligere tidspunkt. Men for mange er det selvfølgelig sværere tilgængeligt musik…

Men overall har det været en meget positiv oplevelse og også lærerigt at opleve hvordan man opfattes og hvad man skal være opmærksom på når man udsender noget.”

Hvordan oplevede du koncerten tidligere? Gik det som I havde planlagt?

”Ja, det synes jeg den gjorde. Det er en sindssygt hurtig lydprøve man har, og koncerten gik utroligt hurtigt. Jeg synes egentlig vi havde fin lyd deroppe. Jeg mærkede en vis nervøsitet i starten, som så heldigvis langsomt klingede af. Jeg synes ikke det påvirkede min performance, men jeg kunne mærke at den var der. Og det synes jeg er helt okay, når man er overfor mange mennesker og der er meget på spil, det er meget naturligt at mærke den nervøsitet. Men jeg synes det gik godt. Jeg ved jo ikke hvordan det lød derude, men jeg tænker egentlig at vi lavede en god koncert. Og så tænker jeg, at dem skal vi have flere af, så vi bliver mere sikre. Det er kun anden koncert vi spiller på den måde, så om ti koncerter har jeg måske en mening om, hvordan jeg eksempelvis gør det med alle de her guitar-skift, men lige med det her sæt og den her form, har vi kun spillet på Voxhall og her.

Jeg synes også vi nåede at spille sammen, være tilstede sammen og være nære på scenen, selv om det er virkelig kort tid, så jeg glæder mig til vi skal spille på Jazzhouse på onsdag, hvor vi har 50 minutter til virkelig at gå ind og tillade os at spille noget mere, også instrumentale passager. Det er egentlig noget jeg ikke har gjort så meget på pladen, men det er dejligt at kunne til koncerterne. Jeg er da spændt på, når der nu var en del og høre koncerten, hvad der sker med det. Der var blandt andet noget management dernede, som jeg har talt med før. Det er nogen, der har kontaktet mig. Og så var der nogle udenlandske folk, som jeg har bedt til skulle komme, uden at jeg havde kontaktet dem, men de var der. Det har mit pladeselskab så sørget for.

Vi har fået så meget god feedback i England og i Tyskland, at jeg håber og tænker at vi skal udenfor Danmarks grænser. Også fordi musikken kan spilles i København og Aarhus, og så kan det selvfølgelig være det vokser, så vi kan komme mere rundt, men vores musik tilhører på en måde en lille scene i Danmark, så det giver mening at komme videre udenfor Danmark, så det er målet. Dermed har jeg hele tiden tænkt med albummet, at jeg selvfølgelig gerne ville have det ud i Danmark, men jeg var sikker på at udlandet måske i højere grad ville gribe det, fordi musikken ligger i tråd med noget, som er lidt småt herhjemme. Der er en stor scene derude, som jeg selvfølgelig håber vi kan komme ud til.”

Hvad skal der ske fremadrettet?

”Vi har lige været i London og lavet en Daytrotter.com livesession, som har release snart. Vi kommer til at lave en musikvideo til ’Cave’, som kommer ud, senere, og så er der nogle koncerter i efteråret, hvor det vil give mening at vi får lavet en vinyl også er jeg i gang med nye skitser”

Du kan følge LEW på facebook.

Af Jonas Strandholdt Bach

Featured foto: Jonas Bang, redigering: Lea Charbonnier

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here