Jacob Bellens: The Daisy Age ****** (6/6)

0
2262
views

God, bedre, Bellens? Jacob Bellens er klar med sit første soloalbum, efter 4 albums med I Got You On Tape og 3 med Murder. Lad det være sagt med det samme: der må gerne komme flere soloudspil fra hans hånd. The Daisy Age er førsteklasses Bellens.

Jacob Bellens er allerede et navn på den danske musikscene, som forsanger i både rockbandet I Got You On Tape og mere afdæmpede Murder. Bellens har en både varm og omfavnende vokal som også har elementer af skrøbelighed, og et virkelig stærkt, personligt udtryk.

På hans første soloalbum, The Daisy Age, bliver man som lytter begavet med 12 afdæmpede sange, som giver os flere udgaver af Bellens og hans vokal. Det er lavmælt, men intenst, afdæmpet, men stadig dramatisk, på sin egen underspillede måde. Det kræver lige et par gennemlytninger, men så er man også fanget i Bellens’ univers.

Sangene er indspillet med en række forskellige musikere, som akkompagnerer Bellens på fin vis. Første nummer på albummet, og første højdepunkt, er ‘Heart of Africa’, der nærmest er filmisk med sine strygere og keyboards, der fungerer som de bærende elementer, samt en trombone, der bryder ind på det helt rette tidspunkt, og bass og trommer, der lurer diskret i baggrunden. Det er nærmest, så man sidder med tilbageholdt åndedræt og lader sig suge med.

Blandt de andre højdepunkter, på et i det hele taget fremragende The Daisy Age, er ‘Comedy Club’, hvor Rasmus Valldorf’s trommespil giver en ekstra dimension og Anders Christophersen og Manoj Ramdas’ guitarer, Jonas Westergaard’s bass og Asger Baden’s synthesizer/keyboard, sammen med diskrete strygere, fuldfører lydbilledet.

I samme liga er ‘Jamboree’, hvor lydbilledet er lidt mere enkelt og nedtonet, men orgel, guitar, bass og trommer, suppleret af en enkelt violin, er også mere end rigeligt til at gøre sangen nærværende, vedkommende og vellydende. Igen vil jeg fremhæve trommearbejdet, som det er Mikkel Hess, der står for på dette nummer.

Endnu et højdepunkt får vi med ‘Eight Arms To Hold You’ hvor vi også får en mere hæs og ru version af Jacob Bellens’ vokal, som her bakkes op på flot vis af Marie Fisker i en smuk kærlighedserklæring – Once every year on your birthday/I’ll be calling you up on the phone/giving a promise that you never will walk alone/I will have eight arms to hold you/To say I will always be there/I’m crazy in love and I want you to know that I care.

‘Tricks of the Trade’ får man helt lyst til at synge med på. Hér er stemningen som når den fortabte søn vender tilbage til landsbyen efter at have set den store verden og fortæller om det. Bellens har så sandelig lært the tricks of the trade, her fyldigt instrumenteret af blandt andet piano og saxofon.

Den luftige ‘Advise You To Remember’ giver lidt minder om Tindersticks i den kammerpoppede stemning, med Mads Hyhne’s trombone, der toner ind i baggrunden. Den efterfølgende ‘Only For The Lonely’ med Frederik Iversen’s piano som temposætter, har en 60’er feel, fuldendt af Ned Ferm’s saxofon. Begge er numre, som det er det svært at ønske sig mere af.

‘Daily Operation’, hvor vi er helt nede på guitar, bass og trommer til at supplere Bellens’ vokal, og hvor især Jeppe Brix’ bass er en nydelse, ‘Bubbles Of Hysteria’ med sin skævt vibrerende elektriske guitar, og atmosfæriske omkvæd, samt ‘Around the World’ med sin let foruroligende tekst (We make it rain behind your backs/We bring the pain of heart attacks), også i afdelingen af numre med et mere enkelt udtryk, er alle glimtende små perler, med hver sin identitet.

Den nedtonede ‘Champion Sounds’, som introducerer lidt fløjten, og bæres frem af trommerne (her bestyret af Silas Tinglef), og den afsluttende ‘End of the Needle’ er også gode og velfungerende numre, men fremstår en tand mere anonyme end de øvrige – det siger en hel del om niveauet på albummet, for det er gode numre, som man på ingen måde har lyst til at springe over. I det hele taget er hele albummet præget af et varmt nærvær og en intimitet, så man nærmest føler sig omfavnet – på den rare, ikke-akavede måde.

Alle sangene er optaget live i studiet, og det giver en meget levende fornemmelse på albummet. Samtlige medvirkende musikere leverer virkelig gode præstationer, og det er en nydelse at lægge øre til The Daisy Age. Niveauet i sangskrivningen er højt, og instrumenteringen er varieret og gennemført dygtigt udført. Samtidig kender Bellens til begrænsningens kunst, så det føles ikke som om, der er ét overflødigt sekund på albummet. Den ene stærke sang afløser den anden, og det er, alt andet lige, en sjældenhed.

Det er også en sjældenhed at jeg må op med den store anmeldertegnebog – faktisk er det første gang, jeg må hive 6 funklende stjerner frem. Og så lige op til jul… Køb den som gave, til dig selv, og dem, du holder af.

The Daisy Age udkommer mandag d.26. november. Du kan høre et par af numrene på Jacob Bellens’ hjemmeside.

Anmeldt af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!