Interview med Tiger/Swan

0
2749
views

Tiger/Swan er et band der kun har eksisteret i cirka 8 måneder, men trods en status som “upcoming” band er det dog allerede lykkes dem at få en prominent amerikansk producer til at mikse et af deres numre, og lave en flot musikvideo dertil. Vi har fået os en snak med bandet om ambitioner, muligheder og mål  – og naturligvis musikken.

Tiger/Swan, hvad er det for en skabning og hvad betyder navnet, om noget, egentlig?

Andreas: Tiger/Swan startede med at være titlen på et nummer vi skrev. Vi kom dog hurtigt til overvejelsen om, at kalde bandet for Tiger/Swan. Der var 3 ting der gjorde vi valgte at gå hele vejen med navnet. #1, navnet lyder mega godt når det udtales. Samtidig er det noget du kan visualisere og er derfor let at huske. #2, der er en vis aggressivitet over navnet men også noget elegant, hvilket ligger perfekt op af vores musik/lyd. #3, Det ser møgfedt ud på skrift synes vi, he he.

I har kun eksisteret som band i cirka 8 måneder, hvordan fandt i sammen og hvad har I rodet med inden?

Mark: Christopher, Stefan, Andreas og jeg havde spillet sammen før i et andet band, men stilen var begyndt at ændre sig, og vi manglede en trommeslager. Christian blev optaget kort efter i bandet, sidste sommer, som den sidste i en række af mange udemærkede tromme-auditions. Han overraskede med sin energiske, larmende og præcise stil. Derefter gled vi naturligt over i den anden version vi lidt havde søgt ubevist, og så var Tiger/Swan ’født’.

Chris: Ja, vi kørte lige et halvt år under det gamle navn, mens vi lagde en plan for alt dette vi gerne ville fremadrettet musikalsk.

Mark: Vi har alle spillet i andre projekter før, hvor Chris’ band før os er nok mest nævneværdigt, da de som jeg har forstået det, var ganske relevante i undergrunden i København. Stefan spillede også i det band en tid før de gik i opløsning.

Af et upcoming band at være har i tilsyneladende ret store ambitioner fra start, hvilket blandt andet kan ses i den flotte video til nummeret “We Don’t Need Anybody”, hvad er det der motiverer jer og driver disse ambitioner?

Mark: Det er ren og skær kærlighed til musikken. Vi er drevet af lysten til, at give folk en god musikalsk oplevelse. Det er en stor pakke af egenskaber man skal besidde. Folk nu om dage er kvalitetsbevidste, derfor stræber vi efter, at give vores bud på en god musikalsk oplevelse, til så mange som muligt. Med en flot musikvideo, kan din performance ramme mange flere mennesker på et helt nyt visuelt plan, som du (i vores tilfælde i hvert fald) er helt din egen herre over. Hvorfor skulle vi ikke give alt vi har, for at kreere noget vi kan give videre til folk, noget som de kan nyde, synes godt om, elske eller hade? Udover det så elsker vi at arbejde sammen, på de her projekter. Man bliver beriget, inspireret og motiveret af gode oplevelser. Vi har et enormt godt hold med os, hver gang vi filmer noget eller skriver nye sange. Det er i bund og grund bare sjovt at lave hvad vi laver… Men også hårdt. Det er dog i den grad det værd.

Chris: Og så vil vi alle jo helt vildt gerne drive det her til noget større. At kunne leve af det, bare på samme måde som vi gør med vores hverdags jobs nu ville være en drøm. At stå på en scene og have et fedt publikum foran sig, kan ikke beskrives. Det er vitterligt det største kick jeg nogensinde har prøvet, når man får en af de der helt specielle aftener.

Og nu da I netop er relativt nye på “scenen” som band, er I så ikke bange for at de store armbevægelser kan virke lidt voldsomme på noget – og at janteloven træder i kraft?

Andreas: Nej egentlig ikke, for os handler det om at få det bedste resultat – no matter what, at vise vores ambitioner og at vise til omverdenen vi vil noget med det her. Vi er godt klar over, at nogle mennesker dømmer os på grund af janteloven, det er vi simpelthen bare nødt til at se igennem fingre med. For os handler det om, at komme ud til folk på vores måde og ikke tage højde for janteloven. Bag instrumenterne og mikrofonen står der bare 5 glade drenge der er gået all in.

“We Don’t Need Anybody” er blevet mikset af Jim Scott, der blandt andet har været involveret med prominente navne som Red Hot Chili Peppers, John Fogerty, Matchbox 20 og D-A-D på Everything Glows pladen. Hvordan kom det samarbejde i stand?

Chris: Vi ville sindssygt gerne prøve at gøre noget anderledes. Gøre noget hvor folk ville spærre øjnene lidt op, overraske dem. Og egentlig vise at et kvalitetsstempel ikke altid behøver at være signet, have den fede manager og så videre. Vi synes vi havde musikken, men manglede en til at sige ’ja, det er fedt, let’s do it’. Så vi sad simpelthen og skrev til alle de producere/mixere som vi så op til, og Jim Scott vendte super positivt tilbage, at han gerne ville arbejde med os, ud fra tidligt materiale. Han arbejder åbenbart kun med musik han kan lide, så han skal høre noget først. Det var et kæmpe kvalitetsstempel for os. Manden har jo et CV udover alle grænser.

Og har I lært noget, fået noget med I rygsækken, fra det samarbejde som I kan/vil bruge fremadrettet?

Chris: Meget. Én ting er kontakten, og så at hårdt arbejde nogen gange betaler sig, selv i musikbranchen. Vi havde aldrig troet, at vi ville arbejde med en som Jim Scott. Men vi prøvede alt hvad vi kunne. De første mix rettelser foregik over telefon, og manden var behagelig og forstående overfor de ting vi kom med. Man kunne have frygtet amerikansk arrogance. Udover dét er han en ren rock gut, gør alt analogt og er egentlig bare alt andet end moderne.

Planen er et album indenfor et års tid, hvad er tankerne, ambitionerne, drømmene og håbet for et Tiger/Swan album?

Christian: Som band i dag er det enormt svært at bryde igennem lydmuren, eller komme igennem til pladeselskaber med bare en enkelt single eller en EP. Og vi har hver især lavet en del EP’er efterhånden både med det her projekt og i andre sammenhænge. Vi føler derfor vi er klar til at lave vores debut album nu her med Tiger/Swan. Samtid synes vi også vi har noget anderledes spændende at byde på i form af et helt album. Vi håber selvfølgelig at det vil åbne nogle øjne og nogle døre både herhjemme, men især også i udlandet hvor vi virkelig tror vores marked er.

Jeg tror vi alle sidder med en følelse af, at vi har enormt meget at byde på som band, både på et kommende album og live.

Er der i det hele taget plads og mulighed for at I, og andre upcoming bands, kan og må tænke stort?

Stefan: Man skal selvfølgelig tro på gennembruddet, for hvis du ikke selv tror på det, hvem gør så? Det er dog utrolig svært som upcoming band at bryde denne barriere. Det er nemt som aldrig før at få udgivet sin musik, til gengæld er der kommet de kunstnere mere til og man forsvinder simpelthen i mængden. Det er svært at få sin musik eksponeret og blive hørt i et inferno af så mange stemmer. Jeg tror også pladebranchen har svært ved at følge med, hvis de skal give alle en chance for, at blive hørt og skille skidt fra kanel. For at kunne tænke stort, tror vi desværre også på, at et pladeselskab bliver nødt til at tænke stort sammen med dig. ”Do it yourself” bølgen, hvor du selv står for alt, er utrolig svær og er en jungle at finde rundt i. Som upcoming kunstner har man sjældent kanalerne og kontakterne til at sørge for at tingene går viralt, og bliver derfor tit et støvet emne inde på en af de mange sider i den gratis streamings tjeneste. Dermed er pladeselskaberne stadig en fantastisk samarbejdspartner hvis du vil åbne op for mulighederne for at komme under huden på et større publikum. Dog er det sjældent de tør satse med mindre du underskriver en deal med selvfinansiering og hvad der hører til. Og med sådan en deal, er det svært at blive overbevist om, at pladeselskabet tror på dig. At tænke stort kræver tit en hjælpende hånd, og den kan være utrolig svær at få. Specielt når man er gået ned ad en helt anden vej end mainstream hovedgaden og det populære, snævre lydbillede der hersker danske musik branche/scene.

Chris: Men det sker selvfølgelig engang imellem, at nogen stikker frem. Lukas Graham er et godt eksempel på noget der bare blev kæmpe og selskabet har støttet lige siden. De sidder i Hollywood nu. Vanvittigt. Men den danske musikbranche har virkelig berøringsangst overfor noget der ikke lyder som Sebach, Medina, Burhan G, Nik&Jay med mere. Nogle gange virker det næsten som om, at det er professionen i Danmark, at signe noget der lyder som alt det andet, men ikke noget, som lyder af sig selv. Det er en skam. I røven på Sebach kom Noah, og efter dem kom Björnskov og nu Gregersen. Lydbilledet er meget det samme i mine ører. Jeg vil dog så også sige, at det er kvalitet meget af det. Noah har klaret det flot, og har sgu selv lyttet en del til ’Vi er helte’ af Bjornskov. Men vi har så meget fed musik i Danmark, der bare aldrig får chancen. Vi mener jo selv, at vi ville komme med noget anderledes og friskt. ”We Don’t Need Anybody” er jo en meget kritisk sang omkring de idealer vi har i samfundet i dag, og de dagdrømme- mordere der går rundt og siger hvad man kan og ikke kan. ’Anderledesheden’ burde hyldes noget oftere, for normen er sgu blevet indsnævret og kedelig ofte, også omkring musik.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Tiger/Swan på Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here