In Memoirs – So You’re Not Alone – 14/11 – 2016

0
1479
views

Danske In Memoirs, navnet dækker over et solo-projekt fra sanger Morten Fillipsen, er aktuelle med single nummer to fra et kommende debut-album. “So You’re Not Alone” følger op på den storladne poplyd fra førstesinglen “Wish”, der blev rigtig godt modtaget i ind- og udland.

På “So You’re Not Alone” har Fillipsen fundet mandolinen frem, om nummerets tekst forklarer han:

”Det har været et af de sværeste numre, jeg nogensinde har skrevet. Sangen handler om min onkel, der døde af kræft i en alt for tidlig alder. Jeg blev ved med at udskyde at skrive teksten, for jeg vidste at den ville blive svær… Personligt synes jeg, at det er et af de allerstærkeste numre, jeg har skrevet. Et fantastisk, smukt popnummer med en fængende melodi, og en vigtig tekst.”

Fortællingen går igen på det medfølgende cover, der stammer fra en familieferie til Rhodos, to måneder inden onklens død, og i musikvideoen, på et mere symbolsk plan.

Her er Dagens Track:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here