Helmet Compass: Beautiful High EP **** (4/6)

0
2061
views

Det aarhusianske undergrundsselskab, Raum Eins, er ude med en trio af EP’ere af lige så mange forskellige bands, som udgives digitalt og på…kassettebånd. Helmet Compass, som tidligere har fået pæne ord med på vejen her på siden, er første EP til anmeldelse, og de leverer også fin lo-fi retro-rock, med stener-hippie tendenser, på Beautiful High.

Helmet Compass har været ganske produktive hidtil og sidste år blev det til hele 6 EP’er, senest London, som vi gav nogle ord med på vejen her på siden i oktober.  ‘Come Pick Me Up’ åbner løjerne på Beautiful High i tilbagelænet, ja, nærmest dovent, tempo. Det er stenet rock med god sans for melodier og harmonier og fornemmelsen af at lande i en tidslomme omkring 1970.

‘Simone’ lyder som et track, der er skræddersyet til en amerikansk teen-serie, jeg tænkte umiddelbart “Mine glade 60’ere” da jeg hørte den første gang, og det er bestemt ment som en kompliment. Der er noget uskyldig forelskelse over sangen, der handler om pigen, man godt nok ikke rigtig kender, men alligevel forelsker sig hovedkuls i – også selv om hun er kærester med en anden. Omkvædet fænger, der er de små nuancer i sammenspillet, der gør det interessant at lytte til og den skæve andenstemme fungerer.

Den efterfølgende ‘Mary Anna’ er endnu en kærlighedssang, også ganske fængende, men lidt mere nedtonet – måske fordi pigen denne gang arbejder på et bibliotek og læser hele dagen. Man fristes en stund til at tænke om Mary Anna måske også er den samme pige, som Cypress Hill rappede om som Mary Jane? Uanset er det fermt sangskrivningsarbejde i en veludført musikalsk indpakning, der om ikke sparker røv, så i hvert fald ganske sikkert og behændigt kiler sig fast i øregangen. En fin, nærmest diskret, guitarsolo bliver det også til.

På EP’ens sidste nummer, ‘You Can’t Stop Me (When I’m High)’, er kærligheden vist nærmere til stofferne end piger, og teksten er en repeterende gentagelse af titlen. Det kører lidt i ring rundt om sig selv, og hvor det måske er interessant som variation i forhold til de andre numre, er det ikke interessant i sig selv – jeg begynder i hvert fald hurtigt at kede mig undervejs, og det er som om nummeret får lov at trække alt for langt ud – især i forhold til de øvrige 3 numre, som er relativt skarptskårne.

Helmet Compass har overordnet set et godt greb om melodier, og et klart, personligt udtryk. Om man så er til den lidt sumpede, langsomme lyd, der præger Beautiful High er så nok en smagssag. Jeg følte mig i godt selskab igennem EP’en, selv om jeg dog ind i mellem godt kunne ønske mig at høre Helmet Compass udfordre deres egen lyd lidt mere. Især på afslutteren er det som om det hele står lidt i stener-stampe og svæver ud i hash-tåger. Alligevel er Beautiful High en god og relativt helstøbt oplevelse, der med sin lidt uldne lyd (fra 4 spors optagelserne) har en umiskendeligt hyggelig retro-vibe. Jeg kunne godt undvære sidste nummer, men på den anden side var det måske næsten blevet for pænt uden? Anyways, 4 store, skæve stjerner til Helmet Compass for en fin EP – næste skridt må være et album.

Anmeldt af Judas

Helmet Compass spiller på Spot Festival lørdag d.4. maj.

Besøg Helmet Compass på deres facebookside.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here