Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Hell Is In Hello – Back Off The Radar *** (3/6)

Hell Is In Hello – Back Off The Radar *** (3/6)

2362
0

Back Off The Radar er titlen på superproduktive Hell Is In Hello’s fjerde fuldlængde album. Bandet spiller det, de selv kalder, alternativ soft rock, hvilket passer meget godt, men desværre når sangskrivningen aldrig samme højder som musikernes instrumentale niveau.

Hell Is In Hello startede som et enmandsprojekt, hvor forsanger Rasmus Hedeman stod for samtlige instrumenter og vokal. Nu er enmandshæren udvidet til et fire mand stort band, som består af Rasmus Hedeman forsanger, Peter Filtenborg på bas, Emil Findalen på trommer og Mikkel Rönnau på Guitar.

Back Off The Radar består af 12 sange, alle skrevet, produceret, mixet og mastereret af Rasmus Hedeman, ja sågar cover-art har den produktive herre stået for. Sangene er båret af Rasmus Hedeman’s vokal og er derudover spækket med et arsenal af instrumenter og gæstekunstnere, og albummet er selvudgivet, ligesom deres tre forrige albums.

Som sagt, spiller Hell Is In Hello alternativ soft rock, og trækker stærke referencer fra Flaming Lips skæve og skøre univers en stor del af tiden, og ind i mellem kan man ane en snas, der minder om franske Phoenix i deres univers.

Der er ikke en finger at sætte på produktionen, alle mand kan deres instrumenter til UG, og Rasmus Hedeman’s vokal er sikker, og så er alt jo som det skal være. Ja, det ville det have været, hvis sangskrivningen havde været på højde med de førnævnte ting. Det er den desværre ikke. Dog er der helt ok med variation, men det er som om, at når der er optræk til noget overraskende i sangene, tja så fiser luften ud af ballonen. Og Rasmus Hedeman’s vokal er som sagt sikker, men den har tendens til at blive lidt trættende at høre på, da han varierer den meget lidt.

Som nævnt består Back Off The Radar af 12 sange, og man kunne sagtens have skåret et par stykker fra uden det ville have gjort det store, da der er langt mellem deciderede højdepunkter på albummet. Dog stikker sange som “Bad Bits”, “Horse Walks Into A Bar” og “The Golden Years” hovedet frem, på et ellers meget middelmådigt album, men det er desværre ikke nok til at man tænker, wow, dem skal jeg have hevet fra iTunes NU!

De fleste sange på albummet er desværre glemt ligeså hurtigt som de er hørt. Og det er en skam, da Hell Is In Hello har fat i noget godt, men på en eller anden underlig måde, er det som om energien forsvinder i numrene, og transformerer et album, der kunne være interessant og spændende, til et mere kedeligt et af slagsen.

Nogle gange kan det svare sig at holde sig til det simple, og lade et par instrumenter eller idéer ligge. Det virker som om at bandet vil alt for meget på én gang, hvilket ender med at slå intensiteten ihjel, og nærmest ødelægge ellers helt fine sange. Og det er synd og skam, for der er helt sikkert potentiale i Hell Is In Hello, de har styr på stort set alt, der skal bare smides nogle flere kræfter i sangskrivningen.

Anmeldt af Bonde

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleBackstage klar med konkurrencer for upcoming bands
Next articleSuicidal Tendencies – You Can’t Bring Me Down – 27/6 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.