Gutter Island ’16: Den udenlandske invasionsstyrke

0
679
views

Gutter Island i sigte, ohøj! I går stillede vi lidt skarpt på de danske navne man kan opleve på festivalen, i dag er turen kommet til de udenlandske navne, som du kan opleve på Masnedø Fortet fredag og lørdag. Masser af garagerock, men også masser af variation!

Men hov, hvad med torsdag? Ja, Gutter Island har i år udvidet med en dag og inkluderet torsdag, men derudover ved vi ikke meget mere end mange andre. Festivalen har nemlig, i skrivende stund, ikke offentliggjort navne eller nyheder om hvad der kommer til at gå ned på fortet på festivalens første dag. Kortene holdes åbenbart tæt til kroppen, bastards, så det må komme som en overraskelse (eller som links efter deadline). Update: torsdag byder på reunnions og freakshows, læs mere HER.

En spilleplan for fredag og lørdag er landet nu, efter at de gode Gutter folk lige skulle trække spændingen lidt, den kan ses længere nede i dette indlæg.

Hvor jeg var noget mere på hjemmebane angående de danske navne på årets plakat, så er der dømt udebane hvad de udenlandske angår. Så har været i gang med at lytte og læse lidt og tager den sådan lidt på gefühl, lad os se hvad udlandet kan byde på, på Gutter Island i år.

Atomic Suplex (UK)

Awesome name, dudes…. Og der er også dømt awesome dude rock ‘n roll, selvom der også er kvindeligt islæt i bandet i form af guitarist Emma Leaning. Vi er ude i sådan noget læderjakkeklædt, råbende og skramlende new yorker 70’er punket rock og rul, jeg tænker lidt Iggy and The Stooges og godt med attituder. Og så hedder bandmedlemmerne ting som Jim og Dan Suplex, samt JD Kickdrum (han spiller trommer!). Korte numre, fuld fart og hvis de ikke skal spille alt for længe, så kunne det sikkert blive lidt af en alkohol-sprøjtende fest

The Dictators NYC (US)

De er nok fra New York så, og åbenbart så fede, at de står nævnt to gange på den bandliste Gutter Island først lagde på deres facebook begivenhed? Eller betyder det, at de spiller to gange? Det tyder det ikke på, men de er blevet kaldt “one of the finest and most influential proto-punk bands to walk the earth”, af anmelder John Dougan, som jeg tilfældigvis ikke aner hvem er!

Dannet i 1974, så det ER the real deal, og bannerførere og pionerer på den amerikanske punkscene. Bandet har været opløst og gendannet i større eller mindre grad i årene siden og nogle af de oprindelige medlemmer turnéer altså nu rundt med et NYC i enden – because of… reasons!

Hard Action (SF)

Så skal vi til Finland, rock ‘n roll! Og Hard Action spiller netop…. rock ‘n roll, i hvert fald i følge deres bandbeskrivelse på facebook. OK, det kunne de da godt have udspecificeret lidt? Men der er et link til bandcamp, klik klik klik.

Jeps, der er sgu dømt rock og rul af den klassiske open road to freedom slags, “100% electric guitar worship”, som de også selv kalder det. Den slags bands går der 13 af på dusinet, men det rykker sgu rigtig godt i nakke og lår, det her finske fræs.

Parlor Snakes (F)

Franske Parlor Snakes er band nummer to der er så fede, at de står to gange på bandlisten på Gutters facebook begivenhed, og er det så fortjent? De spiller i følge dem selv garage og rock ‘n roll… surprise? Næh, ikke rigtig. I dette tilfælde er det med kvindelig forsanger, og nå ja, så er de franske, så der er da et par ting der skiller dem ud i garage-rock bunken. Plus, de har keyboard med i lydbilledet.

Der ligger en del live-klip online med bandet og det lyder sgu ret fedt det de har gang i, altså, det er jo garage-rock, og ret klassisk i den forstand, men med nogle små twist og kvindevokalen, der gør at at man spidser lidt ører – det virker som et spændende bekendtskab.

The Ringo Jets

Garage-rock fra Istanbul, det lyder på papiret eksotisk, men den tyrkiske gruppe er bestemt ikke ukendte gæster på vores breddegrader – de spillede eksempelvis på Loppen tilbag i maj måned.

Da jeg hørte introen til “Shake Your Hips” troede jeg et kort øjeblik det var Canned Heat eller sådan noget, men så sætter en kvindevokal i, yes, flere kvinder (et mandfolk blander sig dog i festen på andre numre), tag DEN Tinderbox, og så hugger og vugger det ellers gevaldigt fint derudaf. Det eneste der lyder tilnærmelsesvist tyrkisk her er bandmedlemmernes navne, ellers lyder det meget amerikansk på sådan en varm slut-60’er/start-70’er måde.

Cheetah Chrome & The Knobs (US/NL)

Mjah, et kunsternavn der for mig rejser en del flere spørgsmål end det giver svar. Men der er åbenbart tale om Stiv Bator (Cheetah Chrome), hvis guitareskapader i 70’erne har inspireret alt fra Guns ‘N Roses, over The Hellacopters til The Darkness. Siden har han lavet nogle solo ting, skrevet en bog og turneret rundt, primært i USA.

Nu har han så samlet en gruppe rutinerede hollandske musikere omkring sig, fordi hvorfor ikke, og rammer Europa hen over efteråret, inklusive Gutter Island. Det lyder lidt som en af de sjældne og måske once in a lifetime.

Dead Elvis & His Gravemen (NL/S)

Her er åbenbart tale om en sammensmeltning af to bands, Dead Elvis & His One Man Grave og Thee Gravemen. Dead Elvis er et en-mands band fra Disgraceland, som spiller zombie rock ‘n roll og beskriver sig selv således: “Dead Elvis wears CONVERSE shoes and plays HOPF guitars only!”. Bag navnet Thee Gravemen gemmer sig en svensk garage/blues/rockabilly duo som….

Ah hell, det lyder lidt gakket og specielt det her, og hører vist i kategorien “mød op og ser hvad der sker”.

Doojiman & The Exploders (S)

Vi bliver på den anden side af sundet og smutter forbi Stockholm, hvor Doojiman & The Exploders lover “raw power rock ‘n roll”, hvilket jo lyder dejligt nemt og ligetil. De udsendte albummet Sweden’s Newest Hitmakers tilbage i juli, den kan findes på Spotify, og selvom bandet måske ikke er de nye Björn og Benny, så kører det nu meget fint derudaf.

Svensk raketvidenskab er det sateme ikke, men det er iørefaldende og fængende, og numrene bliver ikke hængende og breder sig længere end nødvendigt, så en lettilgængelig og letfordøjelig omgang – det skal der også være plads til.

Nashville Pussy (US)

Nashville Pussy har jeg et forhold til, men aldrig rigtig hørt – giver det mening? Nej, nå… men altså jeg så dem på den allerførste Roskilde Festival jeg var på, i 1999, ved et rent, fordrukkent, tilfælde, det siger sig selv. Det er beskidt rock og rul, fra Atlanta, Georgia, og altså ikke Nashville, med numre der handler om druk, slagsmål, sex, stoffer og rock ‘n roll.

Over 6 studieudgivelser har de været omkring alt fra sleazy rock, mere psykedeliske ting, ko-punk, hårdrock, sydstatsrock og muligvis alt ind i mellem. Umiddelbart går det sikkert rigtig fint til en håndfuld fadøl?

Quarter WOLF (N/AUS)

Svenskerne er godt repræsenteret på Gutter Island i år, men nordmændene vil også være med (og en australier). Her i form af duoen Quarter WOLF, ulv skal åbenbart være med stort, som spiller bluesinflueret.. ja…. rock og rul.

Nogle af deres billeder er delvist dækket til med gul “crime scene” tape, hvor der står “ROCK ‘N ROLL CLICHÉ”,  så det er ikke ligefrem fordi de pakker det ind, jo altså, i det der tape, men… Nå, hov, et klik på link til Spotify afslører, at de har udsendt en EP der hedder Rock ‘N Roll Cliché, clever clever. Man kan ikke påstå, at der er noget ved det her som er falsk varebetegnelse, måske undtagen at de nok ikke er kvart ulv – 4 numre på 11 minutter, hey ho, let’s go!

Jeg er som nævnt mere i ukendt farvand hvad de udenlandske navne angår i forhold til de danske, men det ligner igen et rigtig solidt line up. Med plads til lidt mere skæve indfald og nogle genre-legender til at skrue lidt op for eksklusivitetsfaktoren.

14039884_1136217053084310_2893253508037721896_n

Gutter Island 2016-udgaven er forlængst udsolgt, også inden der rigtig var offentliggjort nogle navne, det vidner om at festivalen har et godt navn og rygte i visse kredse – og at “brandet” i sig selv er nok til, at sælge billetter. Garagerockens SmukFest?

Følg med i nyheder fra Gutter Island på facebook

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: The Dictators NYC, presse

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here