Home Artikler Grungen lever for en kort stund i Århus

Grungen lever for en kort stund i Århus

3195
0

Under weekendens Spot Festival i Århus er der ikke kun masser af musik at finde til de officielle Spot koncerter. Endvidere afholdes en række arrangementer med kendte og mindre kendte kunstnere rundt omkring i byen, både Spot afterparties med navne der måske også giver koncert på festivalen, men en del benytter også lejligheden til at forsøge, at tiltrække sig lidt opmærksomhed fra festivalgæster og branchefolk udenom hele Spot maskinen.

Fredag aften løbe jeg tilfældigt på en venlig og opsøgende ung mand, der uddelte EP’er og flyers for det københavnske band Franklin Zoo. Som guitarist i bandet omtalte han naturligvis deres musik i varme vendinger, med udsagn som “vores forsanger lyder som Chris Cornell”, og her ringede alarmklokkerne naturligvis – selvfølgelig gør han da det mester!

Men en hurtig smagsprøve fra en mobiltelefon, midt i al Spot larm og mylder, overbevidste mig om sandheden i dette kække statement. Forsangeren lyder gevaldigt, og i imponerende grad, om Chris Cornell?! Et hurtigt gennemlyt af deres EP her til formiddag viste at resten af bandet sørme også følger godt med, med en tung og velspillet dansk version af Soundgardens lyd. Det ligger måske lidt FOR tæt op af deres forbilleder, i en sådan grad at de kunne være et coverband, men deres egne numre er velkomponerede, og rocker generelt bare noget mere end gennemsnittet her til lands.

Hvor vil jeg så hen med alt dette her? Jo, Franklin Zoo spiller her til eftermiddag, lørdag den 5. maj, en EP showcase udenom de officielle Spot arrangementer. Og det koster gratis. Så hvis du trænger til et solid skud old school Grunge at begynde dagen på, så mød op på BACKSTAGE i Mejlgade (det gamle Musikcafeen), klokken 15.30 i dag.

Find Franklin Zoo på Facebook HER

Hjemmeside, hvor du også kan høre nummeret “Cunt”, der ikke er tilgængelig på Facebook eller YouTube HER




Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.

Previous articleGFR Fokus: Spot Festival 2012, Rock Edition
Next articleGFR Fokus: Spot Festival 2012 – logistikken der blev væk