Grævling: Grævling EP ***** (5/6)

0
1244
views

Langt ude i den danske skov bor Grævling. Om det skyldes at den er sky, eller bare stenet, at det lyder som om den har gemt sig der i en 40-45 år, ved jeg ikke – men dens toner er i hvert fald præget af den psykedeliske rock fra slut-60’erne/start-70’erne. Det er der en del, der er for tiden, men dette band, Grævling, lyder alligevel som om de har fundet deres egen plads i psych-rock skoven.

Først og fremmest lyder retro-bandet både naturlig og ubesværede på denne EP, der er intet forceret og påtaget retro-smart over deres lyd, tværtimod lyder det måske om noget, en lille smule gammeldags- på den gode måde, hvor det begynder at dufte en smule “tidløst “. Skovmetaforen, og det med det sky dyr, er naturligvis oplagt når bandet render rundt med det navn, men der er vitterligt noget skovstemning over de 5 numre der udgør EP’en. En lettere mystisk og eventyrlig skov ligefrem, hvor vi skal helt derind hvor træerne står tæt og højt, så der skygges lidt for solen, der kun glimtvis kigger frem ved den lille stille skovsø, hvor Grævling sidder og flækker deres psykedeliske toner sammen.

Der er “Blishøne”, måske EP’ens bedste bud på et “hit”, tendenser der ellers ikke synes at interessere grævlingen synderligt på en udgivelse hvor man hellere giver sig tid og giver sig hen. Nogle gange ved at skære effektivt ind til benet og bare køre lidt i halv-stenet ring, som på instrumentalnummeret “Magisk Svamp”, eller det mere udsyrede på den lange afslutter “Regnen Kommer”. “Blishøne” er samtidig det nummer hvor Grævling ligger tættest op af normal kompositionsstruktur med vers/omkvæd osv., i løbet af de 4 minutter nummeret svæver ud af højtalerne. Alligevel er der masser af skævhed at finde i det glimrende nummer, som bassens hyggelige brummen i baggrunden eller den rastløst hakkende og plukkende guitarrytme – eller afslutningen der lyder som Bruce Springsteen’s E Street Band på et mindre syretrip. Rasmus Klausen’s vokal rummer både en følelse af uskyld og naivitet (og han er “vild med dinosaurer og pot” i følge bandets hjemmeside), men også en let melankolsk klang- noget der egentlig også gør sig gældende for selve musikken. Man fornemmer varme i skovbunden, men også den kolde jord lige under løvfaldet, imens der synges om at føle vinden på sin kind, at se livet trille forbi imens man går omkring- eftertænksomhed i tidslommen i skoven.

“Magisk Svamp” drejer musikken i mere, ja, svampet retning, et roligt vuggende og atmosfærisk instrumentalnummer. Egentlig lyder det mest som et langt, hyggeligt, berusende mellemspil i en sang, hvilket er lidt med til at højne følelsen af EP’en som ét langt sammenhængende, men afvekslende trip. Som kontrast finder vi den mere aggressive og fuzzede instrumentale syre-rocker “Myg”, der cirkler og lægger an til angreb, som EP’ens næstsidste nummer. Her kommer der for alvor gang i retro pot-tågen. De 2 instrumental numre demonstrerer samtidig stort musikalsk overskud, det bliver ikke FOR stenet og trippet, ej heller føles det som tom lir, det er bare god lir! Hvor bandet kaster sig ud i nogle halsbrækkende melodiske udflugter, vel at mærke uden netop at brække halsen.

De 2 instrumentale kogere er adskilt af den under 3 minutter lange “Skovsyrevejen”, “nu kan vi høre den, nu kan vi høre den levende skov, hvad den fortæller os…..” lyder det fra Klausen, imens melodien slentrer ud af den der skovsyrevej med små legende svævende skridt. Ja, man fornemmer næsten at de danser hen ad stien, lukket inde i deres eget lille syre-boble imens “markerne summer af liv, stråler af ren energi…”. Far-fucking-out.

Den over 8 minutter lange afslutter “Regnen Kommer” indledes mere bastant og tungt, det er stadig melodisk luftigt og cirklende, men “pludselig bliver himlen mørk”, skyerne trækker op. Med 8 minutter at boltre sig på, er der naturligvis masser af plads til at Grævling kan lege endnu mere med deres udtryk. Der sker rigtig meget i “Regnen Kommer”, men bandets legesyge bakkes heldigvis op af lige så meget selvkontrol. Det stikker simpelthen aldrig af for dem, eller bliver for kaotisk, selv om de har mange idéer og prøver en masser ting af. Jovist, de sidste 3 minutters tid bliver lidt udknaldede, men der er bygget op til trippet hele EP’en igennem, så man ville næsten være blevet skuffet hvis de ikke rullede lidt rundt i mos, blade, grene, biller, svampe, græs, kogler og hinanden til sidst.

Mit umiddelbare indtryk af Grævling efter første lyt var, “nå ja, endnu en udmærket omgang dansksproget psych-rock…”. Men der gemmer sig faktisk en del kræs og guf i grævlingens hule, når man først har fundet ind til den efter et par gennemlyttere. Det er som om der stille og roligt åbner sig et mangfoldigt univers, et der ikke er anmassende og prangende, et der stille og roligt åbner sig lag for lag og folder sig ud. Det er en dyb hule Grævling har gravet, én der er værd at udforske og fordybe sig lidt i.

Jeg har i store træk prøvet at styre udenom hele denne “psych-bølge”, fordi jeg et eller andet sted bildte mig ind, at det hele nok lød lidt ens, eller som fine, men uoriginale, ekkoer af fortiden. Hvis du vil have et eksempel på en psych-skabning der går lidt sine egne mystiske veje, så prøv Grævling.

Anmeldt af Ken Damgaard Thomsen

Kig forbi Grævling.dk, hvor du også kan høre musikken

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here