GFR Live: Niels Skousen, Radar, 17/5 2013 ***** (5/6)

0
1982
views

Niels Skousen er et af dansk rocks koryfæer og fredag aften på Radar satte han streg under, at han trods sine 69 år på ingen måde skal afskrives. 

Niels Skousen vendte efter en udgivelsespause på 22 år tilbage i 2002 med Dobbeltsyn. Siden har Skousen markeret sig stærkt både med 2 yderligere udgivelser og roste live-optrædener, og sidste år kunne han fejre sit 40 års jubilæum på den danske rockscene med live-udgivelsen af Herfra Hvor Vi Står. Nu er han så på tour for at præsentere numre fra sit kommende album, bakket godt op af guitaristerne Rune Kjeldsen og Jonas Struck.

Skousen har efter sin tilbagevenden opnået stor anerkendelse og respekt for både nyt og gammelt materiale, og selv om det grå guld, der var unge samtidig med Skousen, var velrepræsenteret blandt aftenens publikum, havde flere yngre mennesker også fundet vej til Radar denne lune fredag aften og skulle vise sig at være blandt de mest entusiastiske  Skousen-kendere.

Ingen tvivl om, at det er den 69-årige sanger og sangskriver, der er i centrum denne aften og med overskud og betragtninger over verdens mærkværdigheder og livet, gelejder han os godt, reflekteret og morsomt gennem numrene, selv om han ind i mellem taber tråden.

Aftenen åbnes med at Skousen fortæller at “Man plejer at sige at man skal lytte til sig selv, men i aften vil vi starte med at sige ‘Lyt til din coach, mand'”, og dermed sættes første nummer, fra Skousen’s seneste album, i gang. Skousen er, som han har været siden sin ungdom, inspireret af blandt andre Bob Dylan, og han har et ualmindeligt godt greb om de skæve betragtninger af, hvordan Danmark og verden af i dag udfolder sig. Og i modsætning til Dylan, har Skousen stadig en nogenlunde intakt stemme. Selv om han på flere af numrene lige så meget reciterer som synger, mestrer han fint begge dele og på ‘Middelvejen’, der afslutter første halvdel af koncerten, giver han den som rockprofet: “Gå ud i friheden! Den rammer som en storm”. I denne første del har vi blandt andet også fået ‘Sorte huller’ og det nye nummer, ‘Fredericia Station’, der behandler kærligheden på fin lyrisk vis. Efter førstnævnte bemærker Skousen at mange af de sange har har skrevet er meget, meget triste, men at det kan rense sjælen at høre om nogen, der har det dårligere end en selv.

Første sæt byder også på den lyrisk kradsbørstige ‘Kælderen’, der runder kindnappede piger i kældre, prostitution og skoleskyderier, alt det vi ikke vil se, men som sker – Skousen har ikke mistet hverken vid eller bid.

Skousen godt flankeret af Jonas Struck og Rune Kjeldsen
Skousen godt flankeret af Jonas Struck og Rune Kjeldsen

Go aften Danmark

Efter en pause vender de 3 herrer tilbage, og lægger ud med ‘Dobbeltsyn’, inden der efter et par numre mere bliver skruet op for strømmen og ‘Go aften Danmark’ med sine beske kommentarer til tv-mediet og den danske sendeflade, om alt det man hører og ser i tv,  “en supertjekket vært, en gæst med bulimi, en minister med benlås og trang til politi/Go aften Danmark, jeg føler en let allergi”, fyret af på en beat-bund, der trækker tråde til Steppeulvene og ‘0-0-0’.

Herfra ser Skousen, Kjeldsen og Struck sig ikke tilbage, og det er som om der er løsnet op, både på scenen og i salen, Kjeldsen og Struck udfolder sig på skift på soloer, og Skousen bemærker inden næste nummer, den fine ‘Roser og sne’, at der er elektriske felter mellem mennesker, og lige her i salen, mellem publikum og de tre på scenen. Herefter følger ’68’, der reflekterer over tiden dengang, alt det, der var forsvundet i 68, men også alt det der er sket siden, og dermed bliver  sangen et billede af det sidste halve århundrede i Danmark, og samtidig et både kærligt og kritisk portræt af hippierne og tiden. Et glimrende nummer, der fremføres med feeling og overbevisning af Skousen, glimrende akkompagneret af Struck og Kjeldsen.

‘Isabel’ vækker straks genklang blandt publikum, og der synges med på omkvædet, stemningen er ved at være relativt intens og folk er mærkbart opløftede. Her vælger Skousen at afslutte det ordinære sæt, men bliver klappet tilbage til to ekstranumre, først John Mogensens ‘Livet er kort’, der falder fint i tråd med Skousen’s eget materiale, selv om det er en mere simpel sang, og endelig ‘Herfra hvor vi står’, der kommer som den logiske afslutning på koncerten, med fællessang blandt publikum, og endelig en patosladet  vokal afslutning af Skousen, der viser at han stadig føler sig hjemme i nummeret, som da også fortsat står som et af de stærkeste danske rocknumre gennem tiden.

At dømme ud fra denne aften er Niels Skousen bestemt ikke færdig med at berige den danske musikscene med sine skarpe betragtninger og poetiske tilgang til hverdagslivet og nyhedsstrømmen, og selv om der måske ikke kommer en ny ‘Isabel’ eller ‘Herfra hvor vi står’, er det nye materiale både spændende og vedkommende og fungerer fint live. Samtidig forstår Skousen at dosere sit sæt, så en koncerten løftede sig i anden halvdel til at være en rigtig stærk oplevelse, som dermed sniger sig op på 5 stjerner.

Anmeldelse og fotos: Judas

Niels Skousen kan opleves i aften (18/5) på Forbrændingen i Albertslund, d.23/5 på Lille Vega, samt d.24/5 på Jelling Festival.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag! 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here