GFR Fokus: Interview med The Slaughterhouse 5

0
1393
views

Sidste år udsendte danske The Slaugtherhouse 5 albummet Alban B. Clay, nu er de aktuelle med en live-session video (kan ses under interviewet), vi har fået os en længere snak om albummet, tiden efter, hvad The Slaughterhouse 5 egentlig er for en størrelse og hvad fremtiden bringer.

Da jeg i sin tid anmeldte Alban B. Clay (læs anmeldelsen HER) var jeg nok lidt for hård i min endelige dom. Konceptalbummet om den fiktive hovedperson Alban B. Clay var musikalsk til langt over en middelkarakter med sin ambitiøse genreblanding og glimrende sange. Jeg tror bare, at jeg blev lidt forblændet og forvirret af dens overordnede koncept, som jeg ikke helt fangede/blev fanget af, jeg forstod det simpelthen ikke helt og synes ikke rigtig udførelsen lykkes. Det sidstnævnte er en ren smagssag, og skulle ikke have trukket den endelige dom af det musikalske indhold ned på “kun” 3 stjerner. Men hvad ER The Slaughterhouse 5 og Alban B. Clay så egentlig for noget?

Der er gået et års tid siden I udgav konceptpladen Alban B Clay, hvad er der sket I Slaughterhouse 5 i mellemtiden?

Tiden siden vores pladerelease har vi, i et lidt groft og forenklet træk, brugt på at spille koncerter, på at skrive nyt musik og på at promovere vores plade. Den helt store optur har været vores tour i England i efteråret – en tour der gav os en ordentlig en på opleveren og en masse spændende nye kontakter.  Den helt store nedtur har været vores lidt uheldige flirt med et canadisk management/pladeselskab – En affære der, på trods af de gode oplevelser og den vigtige erfaring den har bragt med sig, også har medført, at vi desværre stadig venter på at få genudgivet den plade vi færdiggjorde for lidt over et år siden og at vi vidst ikke er super populære i visse dele af Montreal længere, haha.

Albummet var som nævnt en konceptplade, hvor I boltrede jer i forskellige genre som math rock, doom, hip-hop, metal, klassisk rock , pop m.m., for de uindviede (og folk som mig der ikke var helt med) – hvad var det egentlig for en plade og hvad gik det hele ud på?

Musikalsk er vores debutalbum vist rigtigt nok lidt af et miskmask. Det lader sig nok bedst forklare i kraft af vores vidt forskellige musikalske baggrunde og -tilbøjeligheder. Førhen har vi, i forskellige sammenhænge, været beskæftiget med så diverse genrer som metal, punk, electronica, singer-songwriter, pop med flere. At det så overhovedet kom på tale at spille musik sammen, trods disse umiddelbart uforenelige genreophav, skyldtes albumprojektet Alban B. Clay  – et “rock-opera” lignende albumprojekt (tænk “The Wall”, “Tommy” og så alligevel overhovedet ikke) – der, i kraft af at musikken her som udgangspunkt har en “historie-understøttende” rolle, muliggjorde sammensmeltningen af de forskellige genrer. Denne sammensmeltning og den musikalske og lyriske udfordring (det episke format var fremmed for os alle), udgjorde vores fælles kreative udgangspunkt og således vore personlige formål som sådan! Selve albummet fortæller historien om den ”hipsterkorrekte” kunstnertype ”Alban B. Clay” og dennes noget syrede og selvopfundne omvej til ”stjernerne”. En historie der i virkeligheden søger at portrættere en uengageret ungdomsgeneration drevet af overfladiske værdisæt og grov populisme.

Hvordan blev albummet modtaget, og hvad har I taget med jer af erfaringer, både af ting der kom udefra fra anmeldere og af mere intern karakter?

Vores album er ikke ligefrem ”easy-listening” – nok tværtimod.

Så selvom vi var glade og stolte, var det også med forventningen om at få nogle grimme drag over nakken, at vi udgav den i foråret. Derfor har det været  endnu mere fantastisk at opleve, hvor godt pladen er blevet taget imod – også fra kanter vi slet ikke havde turde håbe på. I en hurtig udredning er albummets store force nok den, at den i kraft af netop at være ”udfordrende” eller måske ligefrem ”vanskelig” at tilegne sig, ikke taler ned til dens lyttere, men i stedet tør forvente noget af dem. Sådanne albums laves der forfærdeligt få af og folk har, til vores fordel, vist sig at savne dem! Om ikke andet, så har det i hvert fald vist sig at være tilfældet for den gruppe af musikfans som kender til andet end den tidstypiske ”fast-food”-musik (i al dens letfordøjelige, inspirerende intetsigenhed).

Det sagt, er vores album som sådan ikke ”urørligt” for os. I kraft af dets eksperimenterende grundlag og det udfordrende indhold, udgør det også lidt af et eksperiment og en udfordring for os selv. Med andre ord er det sgu heller ikke hver dag, at vi selv kan lide det. Sommetider er det ”irriterende” og ” for-meget” og til andre tider er det ”insisterende” og ”fortrinligt”! En ting er dog helt sikkert, og det er, at hvis vi havde skrevet det i dag, havde det lydt anderledes. Vi bestræber os på at forskubbe vores egne musikalske grænser, såvel som vi bestræber os på at skærpe vores musikalske produkt –  til det formål er både den eksterne- og den interne kritik aldeles brugbar!

Hvad har I af inspirationskilder (om nogen som sådan), hvad udspringer The Slaughterhouse 5 af/fra?

Som alle andre bands tyvstjæler vi med både arme og ben – Bevidst såvel som ubevidst! Vores store fordel er nok den, at vi stjæler fra så bred en vifte af kunstnere som vi gør og derfor har nemmere ved at camouflere vores egen u-originalitet. At remse blot de væsentligste af navnene op ville være et langsommeligt og nok også meningsløst arbejde. Formmæssigt er det dog klart at vi har stjålet fra klassiske ”art-rockere” som Pink Floyd og The Who – Men her stopper vores samklang med disse bands nok også (selvom vi selvfølgeligt også har rocken som fællesnævner).

Navnet The Slaughterhouse 5 har vi nuppet fra romanen Slaughterhouse Five skrevet af den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut – Både i kraft af sit syrede og dystre indhold og i kraft sin sorte, spidsfindige humor tænkte vi, at den ville være et fedt og passende stempel at smide på vores albumprojekt (af nogenlunde sammenlignelig karakter!)  ”The” tilføjede vi,  for at give det en klassisk bandklang, alla alle de gamle super-rock-bands (tænk ”The Beatles” og ”The Who”) og ”five” ændrede vi til ”5”  for samtidigt at give det en overtone af ”pop” (tænk popbands såsom ”Maroon 5” og ”Jackson 5” ) – Alt dette synes vi selv opsummerer vores første pladeprojekt og vores band på ganske fin vis.

I virker som et band hvor den visuelle del af konceptet også spiller en stor rolle, hvilket man blandt andet kan se i jeres video til nummeret “Light Bulbs” – hvordan er The Slaughterhouse 5 tænkt? Er det en hel pakke? Er I et regulært konceptband? Og hvor kan bandet og jeres samlede udtryk tages hen?

Ja, helt sikkert! Vi har en tendens til at tænke alting meget visuelt – helt fra den begyndende fase når vi skriver vores musik. Derfor går vi også meget op i, at de to udtryk hænger tæt sammen – vores musikalske idéer er på den måde ikke at forstå som værende fuldendte, førend de komplimenteres af deres dertilhørende visuelle side. Vi forsøger samtidigt at trække en samlet tråd igennem alle vores udtryk: Fra vores musik, til vores videoer/pressebilleder, til vores koncerter såvel som vores virtuelle/digitale fremtræden. På den måde vil vi nok gerne tænke os selv om en ”hel pakke”,  som et ”regulært konceptband”, haha.

Det samlede udtryk kan nok tages mange steder hen og som sådan er vi åbne for det meste, haha. Når vi kaster os over nye skriverier hen over sommeren, vil det helt sikkert også, afføde noget andet musik. – Tanken eller kravet om selvforandring og selvudvikling er helt central for os!!! – Det sagt, er der helt sikkert en masse vaner, vi ikke kan undslippe os i vores måde at skrive både koncepter men i særdeleshed også musik på, og derfor vil det, både på godt og ondt, nok lyde- og se ud som ”os selv”, uanset hvor meget vi måtte forsøge at undgå det.

I har netop udsendt en Live Session video, hvor der tydeligvis også er tænkt over den visuelle del, uden at det kommer til at overstråle eller skubbe musikken til side, man kunne vel nærmest sige at jeres performance har et eller andet teater element over sig? 

Vi ville gerne have en live-video der var andet og mere end bare en ”typisk rockband performancevideo”. Både fordi vi ønskede en video der stak lidt af fra mængden og samtidigt fordi det gav os muligheden for at lege med – og forsøge at gennemføre vores visuelle koncept i live format. Derfor redesignede vi blandt andet spillestedet hvorpå vi optog,  så det passede ind i albummets univers og forsøgte samtidigt at tage fokus fra de ”blærede guitarhænder” og i stedet at sætte det på forskellige stemningsindtryk, på mærkelige grimmaser og på vores interaktion med hinanden. – Det har nok rigtigt nok, givet videoen et ret teater-agtigt præg. Et præg der måske også forstærkes af vores overdrevne brug af udklædning og eyeliner, haha.

Og kort og godt til sidst: hvad skal der nu ske med og i The Slaughterhouse 5?

I skrivende stund er vi i studiet for at indspille et nyt nummer. – Et nummer der faktisk skulle have været med på debutalbummet, men som grundet en lidt for stram deadline aldrig nåede at komme med! I forbindelse med genudgivelsen af albummet, giver vi nummeret en chance! (vi synes faktisk det var et pissefedt nummer dengang og samtidigt fungerer det nu som en uformel undskyldning, til de herlige folk der følger med i det vi laver og har måttet vente næsten et år på at vi fik tumlet os frem til ”status quo”)  -Derudover har vi et par dobbeltkoncerter med ”trance-math-rockerne” i bandet Plök der skal spilles, henholdsvis D. 10. maj på Backstage, Aarhus og d. 22. maj på Loppen, Christiania. Det glæder vi os utroligt meget til!

Besøg The Slaughterhouse 5 på Facebook

Af Ken Damgaard Thomsen

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here