Home Interviews GFR Fokus: Interview med Quick Quick Obey

GFR Fokus: Interview med Quick Quick Obey

2741
0

Quick Quick Obey har for ganske nylig udgivet debutalbummet Bulb Days, og med en optræden på årets Spot Festival tegner fremtiden lys for de 4 unge nordvestjyder. Vi fik en snak med dem lørdag formiddag under Spot Festival om albummet, om at være udkantsband og om fremtiden. 

Quick Quick Obey består af Esben Halkier (vokal, keys), Nikolaj Poulsen (guitar), Søren Dahl Poulsen (bas) og Mikkel Roar (trommer).  Bandet udgav for ganske nylig debutalbummet Bulb Days og er blandt andet blevet fremhævet i Soundvenue som et af de mest spændende danske navne netop nu. Vi mødes ved Godsbanen og sætter os udenfor i solen med en kande kaffe til et interview med udgangspunkt i debutalbummet og bandets optræden på årets Spot Festival senere på dagen.

Lad os starte med navnet – Quick Quick Obey, hvad ligger der i det?

Nikolaj: Der ligger det i det, at det egentlig er et rent og skært tilfælde. Det var navnet på et metalriff jeg lavede, som blev udgangspunktet for en jammer på vores efterskole med et par af de andre fra bandet, og så hang navnet ved, selv om riffet forsvandt. Så har vi valgt at holde fast ved det, og så er det også relativt neutralt, så man kan lægge noget forskelligt i det.

Hvordan startede I som band?

Esben: Det udsprang af at vi allesammen gik på den samme musikefterskole, men det var først i slutningen vi begyndte at spille sammen. Så holdt vi fast i at mødes og øve op gennem gymnasietiden, selv om vi boede et stykke vej fra hinanden. Så det var noget med at hoppe på en X-bus med alt sit udstyr . Men det var også en god test af om vi ville spille sammen, om vi ville være et band. I perioder var det måske en weekend hver anden måned vi mødtes og øvede. Så vi har ligesom fået testet af vi vil det her.

Søren: I Thy er der gode forhold for bands. Vi har haft gode muligheder for at prøve os selv af til koncerter, og der er ikke så meget med at man skal skynde sig at have et projekt ud. Der er plads til bare at være et band, så man har tid til at blive formet.

Nikolaj: Hvis man starter som band i en stor by, så tror jeg hurtigt der kan komme pres på for at man skal markere sig hurtigt. Det pres har vi ikke haft, vi har bare haft tid til at udvikle os med hinanden. Jeg kan huske at et af de første jobs vi fik var som opvarmning for I Got You On Tape i Thisted, og det var en stor oplevelse, som vi fik relativt tidligt, og som vi nok ikke havde fået på det tidspunkt i København, for eksempel.

I har netop udgivet jeres debutalbum (Bulb Days) – kan I fortælle lidt om det?

Nikolaj: Det er en slags opkog fra de sidste 4-5 år. En slags greatest hits fra vores første år som band. Vi var egentlig ikke selv klar over, hvor godt det egentlig hang sammen. Vi gik ind til indspilningerne med 40 ideer og sange, og vi havde mulighed for at tage os den tid, vi havde brug for, til at få snævret det ind.

Nu vi er ved modtagelsen, hvordan har I oplevet den?

Esben: Det har været overvældende at det er gået så godt med at komme ud, at der er så mange, der har opdaget den og skrevet om den.

Nikolaj: Ja, jeg kan huske at jeg sagde i øvelokalet for nogle år siden, at jeg ikke troede vi nogensinde ville blive spillet i radioen. Men det kan vi jo godt. Nu har vi så ligget nummer 3 på Det Elektriske Barometer, og det var sådan et sted jeg aldrig troede vores musik ville blive spillet. Det er for fedt!

Esben: En ting har været det med at få stjerner, noget andet de ord vi har fået med, hvor der ind i mellem er nogen der rammer noget vi selv havde tænkt, bare mere præcist. Jeg tror det var Mads fra Baromeret, der kaldte det vi laver ‘gimmick-forladt’, og det synes jeg er noget af det vi kan tage med. Vi er ikke bare en eller anden bestemt måde at synge på eller en bestemt lyd.

Nu sidder I så her og skal spille på Spot Festival i aften – det må vel også være lidt overvældende?

Søren: Ja, Spot er noget vi længe kun har turdet drømme om. For et år siden var det en af vores største ambitioner, og nu er vi her så. Selvfølgelig kunne det også være fedt at spille på Orange Scene på Roskilde, men nu er det her vi er, og det er bare rigtig fedt at få muligheden for at spille her.

Esben: Der er noget fedt ved timingen, det er det helt rigtige tidspunkt at spille her på for os. Vi vil gerne gøre os selv lidt nervøse for at spille…

Mikkel (afbryder med et grin): Vi kan miste alt!

Nikolaj: Nu giver det mening for os at være her. Vi har tidligere været her selv som publikum, og har gået og tænkt om man burde hive fat i folk og give dem vores Demo, men det har virket lidt forkert. Nu har vi et stærkt album i ryggen, og synes det giver mening.

Mikkel: Der kan ske rigtig mange ting for os her. Første prioritet for os er at få noget booking i Danmark, for det holder ikke at vi selv skal gøre det. Og så vil vi selvfølgelig også gerne til udlandet.

Esben: Vi har set os lidt varme på Norge, af en eller anden grund. Jeg tror vi vil passe godt ind i det, der sker deroppe. Men det er lidt svært at vide hvad der ellers kan ske her på festivalen, for nu er der jo pludselig folk, der snakker om os.

Nikolaj: Men ud over at komme endnu mere ud med vores musik, så er det også på sigt vores ambition at vi skal have et andet album ud snart, så der ikke går mange år. Vi har også allerede en del nye ideer, som vi afprøver fordi vi ikke kan lade være.

Alle: Vi håber også vi kan nå at høre nogle koncerter mens vi er her. Treefight for Sunlight, Sleep Party People og Psyched Up Janis bliver vores højdepunkter.

Nu I nævner nogle bands, hvad er så jeres inspirationskilder?

Søren: Naturen. Jeg vil sige, for mig er det i hvert fald en inspiration, fordi vi altid har haft øvelokale langt ude på landet, så naturen er lige udenfor vinduet.

Nikolaj: Men vi er også vidt forskellige i forhold til musikalsk inspiration. Der er nogle få bands vi kan blive enige om holder, og The Flaming Lips er nok et af dem.

Esben: Og Coldplay tror jeg også vi allesammen er enige om.

Søren: Arh, ikke det nye der…

(Alle: Griner)

Hvad er jeres ambitioner for fremtiden?

Nikolaj: Vi kan godt lide et rigtigt gammeldags “band-band”. Altså, hvor der ikke er en frontmand, der ligesom fylder det hele. Det giver mening at Esben, der synger, er frontmand på scenen, men vi skal allesammen fylde noget i øvelokalet. Det er vigtigt for os at det er håndspillet musik, der spiller sammen.

Mikkel: Men det kan jo ændre sig, der er også andre ting, vi har snakket om før, som har ændret sig.

Nikolaj: Jeg er også fascineret af bands, der går den lange vej og bliver ved med at spille sammen og udgive albums i mange år. Så kan det være vores gennembrud først kommer når vi er 30… The National og Elbow, som vi også godt kan lide, er eksempler på det, de har også fået succes og er vokset med udgivelserne.

Ellers er det også en ambition for os at komme ud til så mange som muligt med vores musik. Ikke nødvendigvis tænke det for meget ind i musikken, men ligesom alle andre musikere, så vil vi selvfølgelig gerne have at så mange som muligt hører og kan lide vores musik.

Du kan opleve Quick Quick Obey live til Midsommerfestival i Præstø d.21. juni, i Pumpehuset d.25. juni og Alive Festival i Thisted d.15. august. Læs mere om bandet på deres facebook, og lidt ord om deres Spot-koncert i vores reportage fra lørdagen på Spot lige HER

Af Jonas Strandholdt Bach

Foto: Nikolas McKinlay

Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

Previous articleHeavy Days In Doomtown: Reportage fra Tungern’, del 2 (lørdag)
Next articleSkinny Violet – Just The Same – 7/5 – 2014

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.