Home Artikler GFR Anbefaler: RECession Festival 2015

GFR Anbefaler: RECession Festival 2015

2101
0

GFR Anbefaler er tilbage, og denne gang går anbefalingen til en efterhånden velafprøvet festival med fokus på vækstlaget – RECession Festival, som igennem efterhånden en del år har præsenteret aarhusianerne for spændende navne indenfor indie-rock, punk, psych, lo-fi og andre alternative genrer. 

Årets RECession festival er den 14. af slagsen og igen har arrangørerne lagt sig i selen for at finde spændende navne til årets festival, som foregår på Vestergade 58 d.23. og 24. oktober. Et nyt træk i år, er et samarbejde med Roskilde Rising, hvilket betyder at Young Dinosaur og De Underjordiske, som begge spillede på årets Roskilde Rising, lægger vejen forbi RECession.

I tidens løb har RECession præsenteret mange spændende navne, og i år er ingen undtagelse. Årets udenlandske repræsentanter er norske Madame Mayflower og tyske Wulfband, henholdsvis eksponenter for post-punk/psych og EBM, Electronic Body Music, som kombinerer industrial og electro punk, samt de svenske drømme/psych-poppere Yast.




Ud over Young Dinosaur og De Underjordiske (sidstnævnte har vi skrevet en hel del om, senest anmeldelsen af deres debutalbum, og før det anmeldelse fra Roskilde Rising og et interview fra Roskilde), er der en hel del andre spændende danske bands på plakaten, og de er såmænd lokale og tæller: Fright Eye, Spökraket, Hybel, Klönk, Tempelnat, Lasse Krogh Andersen og Northern Assembly. Fright Eye har et punket udtryk og har blandt andet været på programmet til Aarhus Psych Fest tidligere, og det samme har Spökraket, som bevæger sig i anderledes musikalske landskaber -således følte Ken sig hensat til en slags trip, da han anmeldte bandets album In a Witch Forest tilbage i marts:

“Det er et glimrende album, et egenrådigt og ret kompromisløst trip, som alligevel formår at rive en med og påvirke en, både fysisk og psykisk. Forudsætningen er naturligvis, at man er med på at lade sig hypnotisere og give lidt slip, men samtidig arbejde lidt for sagen. Er man det, så er In A Witch Forest et 5-stjernet trip, ført an af et eventyrlystent band” – læs hele anmeldelsen HER.




Klönk spiller electropop/rock inspireret af blandt andre Kliché og The Minds of 99 med stærke melodier og poetiske danske tekster, mens Hybel er en ny konstellation, der har premiere på RECession – de dyrker både det improviserede og det monotone, og hvad det nærmere betyder, må du finde ud af til koncerten. Endelig er der Tempelnat, som er et soloprojekt af Christian Qvortrup, som blandt andet har gjort sig som trommeslager i SOL og Tongues, som vi begge har anmeldt her på siden. Som Tempelnat spiller han dog akustisk guitar og atmosfæriske neofolk sange. Lasse Krogh Andersen er sædvanligvis er frontmand i Morgan Square. Solo står den på akustisk guitar og mundharpe og inspiration fra blandt andre Townes van Zandt.

Endelig er der altså Northern Assembly, som spiller nordisk folk, og for nylig har vundet Fatter Eskil prisen, hvilket giver dem en plads på næste års Spot Festival. Kvartetten er på RECession udvidet med en gæsteviolinist, så der er lidt ekstra godt at komme efter.




En partoutbillet får du til den nette sum af 100 kr i forsalg – det bliver til 120 kr i døren. Ellers kan man også komme ind for 70 kr. pr dag i døren, eller 60 kr i forsalg. For det får du 6 optrædende pr dag, så det kan vist kaldes en god enhedspris. Vi anbefaler, at du kigger forbi, hvis du er lidt nysgerrig på, hvad der rører sig i undergrunden. RECession Festival er non-profit.

Besøg RECession på facebook og på deres hjemmeside, og tjek plakaten ud herunder.

RECession poster

Af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleCHILDRENN – Handcuffed – 19/10 – 2015
Next articleEmma Acs: Give In To Whatever ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.