Get Your Gun: Doubt Is My Rope Back To You ★★★★★☆

0
1262
views

Get Your Gun debuterede overbevisende med den tunge og tungsindige The Worrying Kind for over 3 år siden. Nu er de tilbage med opfølgeren, og den har været værd at vente på. 

Det er lidt svært at gøre det musikalske hamskifte Get Your Gun har været igennem retfærdighed med en skreven beskrivelse. Det er stadig tydeligvis Get Your Gun, med knugende stemninger, tungt huggende passager og Andreas Westmark’s vokal midt i malstrømmen. Men der er sket temmelig meget med måden byggeklodserne sættes sammen på. Sangene er mere varierede og albummet har i høj grad en “albumfornemmelse”, altså hvor de numrene i højere grad flyder sammen og udgør en helhed, end står tilbage i hukommelsen som separate enheder.

Nogle af de navne, der er dukket op i mit hoved under lytning er The Doors, Swans, Tool, Elbow og Nick Cave & The Bad Seeds før Murder Ballads. Tag for eksempel video-forløberen ‘You’re Nothing’, som med sin tunge, skæve basgang og Andreas Westmarks ekspressive vokal, og det lurende orgel lyder lidt som Cave i front for et mere direkte Swans, og hvor verset bliver hængende og spiller for det indre øre, hvis det først får lov at sætte sig. Netop orglet er en markant tilføjelse i bandets univers, og lydbilledet er mere detaljeret end debutens mere spartanske udtryk.

Åbneren ‘Love Like Feathers’ glimter også med sin tålmodige opbygning hvor det indledningsvist er Andreas Westmarks vokal der står for intensiteten, men næsten umærkeligt vokser instrumenteringen som en storm, der efter at have luret i horisonten pludselig er over én. De tålmodige opbygninger, som også er detaljerede stykker dygtigt udført håndværk i sig selv, definerer albummet, hvor det var eksplosionerne der i højere grad definerede debuten (selv om der også var lange, stemningsfulde passager her).

Der er ofte en nærmest hjemsøgt stemning over sangene, for eksempel på ‘Stray’, der lyder som om Westmark messer i et hus fyldt med spøgelser fra en eller anden fortid, mens ‘Haywire’ er en mere frembrusende størrelse, hvor et regulært riff sætter dagsordenen indledningsvist. Det er også et af albummets absolutte højdepunkter – bare øjeblikket hvor Westmarks højstemte vokal sætter ind, eller når trommerne lidt senere gør deres entré er veleksekverede som bare pokker.

Et sted mellem ‘Love Like Feathers’ og ‘Stray’ finder vi ‘Joy of Recognition’, hvor et “mmmh-hmmmm”-mandekor fænger fra første lyt. Skulle man være lidt kritisk, så kunne man ønske sig at stormen blev pisket op til et højdepunkt oftere – der er meget ulmen, og ikke ret meget forløsning på Doubt Is My Rope Back To You. Når netop forløsningen i flænsende guitarangreb var netop noget af det, Get Your Gun excellerede i på debuten, så savner man det en smule her. Alligevel er der særlige kvaliteter i for eksempel ‘Open Arms’, der lyder som om den kunne eksplodere flere gange undervejs, når Westmark skruer op for passionen og intensiteten i sin vokal, men i stedet ender med at klinge ud med en dæmpet nynnen.

Lige så dæmpet indledes den afsluttende ‘Enough for Everyone’, som dog også ulmer som et bål, der ikke har tænkt sig at gå ud, fluktuerer og ind i mellem slår ud i lys lue, inden den vender tilbage til sit mere uroligt ulmende leje. På en måde opsummerer det også albummet som helhed.

Doubt Is My Rope Back To You er i høj grad et album, der suger lytteren ind via sine stemninger, et album, der står sig godt ved at blive lyttet til med et par gode hovedtelefoner, et album man kan grave sig ind i og udforske. Det er også et album, der kræver tid, men det belønnes altså også at investere i lytningen.

Med Doubt Is My Rope Back To You bygger Get Your Gun videre på og udvikler deres lyd og understreger at de er et af landets fremmeste og mest ambitiøse unge rockbands. En lille svaghed er at nogle af numrene ender med at minde lidt om hinanden med de lange stemningsfulde passager, men omvendt er det også noget af det, der er med til at suge én ind i bandets univers, som ikke er blevet lettere tilgængeligt, men alligevel har ændret sig. Det er fortsat tungsindigt, gennemført fra coveret til produktion og sangskrivning, og inciterende lytning. Vi lander på 5 store stjerner.

Du kan kan finde Get Your Gun på Facebook og opleve dem på deres igangværende tour.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here