Home Anmeldelser Franklin Zoo: EP/EP Showcase, Backstage, Århus 5/5-12

Franklin Zoo: EP/EP Showcase, Backstage, Århus 5/5-12

3015
0

Bundsolidt blast from the past fra Franklin Zoo

I et anfald af “to fluer med et smæk” er dette en anmeldelse af både en EP og en showcase for selvsamme EP, man kan jo lige så godt være lidt effektiv.

Franklin Zoo var et for mig fuldstændig ukendt band indtil årets Spot Festival. Det var nu ikke fordi Spot havde fundet plads i programmet til bandet, men lidt selvpromovering, i form af uddeling af gratis EPer på festival området, gjorde at jeg endte på spillestedet Backstage i Mejlgade (Århus) en lørdag eftermiddag. Forventningen var at opleve noget så gammeldags som rock med bas, trommer og to guitarer, og sørme om det københavnske band ikke også kunne levere denne mangelvare i det danske rockland.

Franklin Zoo spiller noget så umoderne som amerikansk 90er rock, ovre i den grungede grøft hvor Soundgarden hører til, med dertilhørende referencer til 70er rocken, som Seattle legenderne var kraftigt inspireret af. Det er altså noget der er langt fra det man hører i radioen nu til dags, eller kunne finde på førnævnte Spot Festival. En skam, for Franklin Zoo har et sikkert og godt greb om de næsten uopslidelige virkemidler fra genren, og en en forsanger der under mini koncerten skulle vise sig at være at være et af deres stærkeste våben.

EP’en indeholder 5 sange, Showcasen’s cirka 50 minutter bestod af disse og et par ekstra. Alle 5 numre fra EPen er velspillede og fint produceret, men fik naturligvis lidt mere liv live, hvilket ikke mindst skyldes en meget karismatisk frontmand. Her var der endelig en der havde kuglerne til at spille lidt op på scenen, nogle kugler der muligvis blev lænet lidt for meget op af mikrofonstativet i perioder, men hver sin fetish. Resten af bandet havde rigtig fin scenetilstedeværelse, og en god balance mellem at komme lidt frem i spotlyset, og ellers holde sig i baggrunden og passe deres arbejde. Generelt rigtig god og selvsikker udstråling Franklin Zoo præsenterede.

Små tekniske problemer hist og her blev håndteret med ro og overblik, så man følte på intet tidspunkt, at man stod og kiggede på en flok nybegyndere. Det samme kan siges om leveringen af musikken, her var der ikke så meget at rafle om, stilsikkert og kompetent, ikke for mange lirede udflugter og smarte tricks, bare gamle kendte rockdyder man ved virker og som sjældent slår fejl – hvis man altså som gutterne her besidder evnerne til at levere dem. Franklin Zoo gør det ikke mere indviklet end det behøver være, hvilket er både en fordel og en ulempe. Alt sad sådan set lige i skabet, men man havde også set det hele før. Ikke at det nødvendigvis er noget negativt, det er ligesom lidt indbygget i den rockgenre bandet opererer indenfor, så det må man tage med.

Det handler meget mere om nerve og indlevelse, og den var tilstede, og er det også på EPen’s 5 sange – man tror på, at DE tror på, denne form for musik. Det er sådan set også bare det vigtigste. Der er ingen dårlige numre på EPen, der var måske et fyld nummer eller to til deres showcase der ikke helt var på samme niveau, men vil lige fremhæve “Fail Again, Fail Better”, “Cunt” og “Save Our Soldiers” som mine umiddelbare favoritter. Og fik jeg nævnt at forsangeren periodevis lyder utroligt meget som Chris Cornell? Nej, nå, men det GØR han – og det gælder også live! Der blev udført nogle respektindgydende brøl med jævne mellemrum.

Franklin Zoo befinder sig afgjort i en lille tidslomme, men tror godt selv at de er klar over det, og at det er voldsomt op af bakke for den slags musik i bette Danmark, især i 2012. Så derfor fortjener de også lidt opmærksomhed og opbakning, se dem live hvis du kan, det er ikke sikkert det her nogensinde bliver til et helt album, og hvis det gør, at du hører om det i medierne. Engang, i en kortere perioder, regerede denne form for rock verden, det gør den ikke længere, men af og til dukker der stadig ting op der egentlig hører urtiden til, fordi de enten har tilpasset sig eller bare er seje overlevere. Franklin Zoo er nok det sidste. En uforanderlig rockkrokodille fra en svunden tid.

Forvent hverken noget banebrydende eller nyskabende her, det har simpelthen aldrig været en del af genren eller bandets koncept, hvis du kan lide den form for rock vil det her tiltale dig. Men nye fans og lyttere skaber det ikke. Jeg håber Franklin Zoo får mulighed for at prøve kræfter med lidt mere end EP formatet, selvom det nok bliver svært, og at de måske får skrevet lige det ene helt fantastiske nummer der skal til for at hive dem op på øverste rockhylde. Indtil da er de et medrivende bekendtskab live og et helt igennem solid bekendtskab på skive. Hvis jeg gav stjerne til upcoming lå vi helt klart på 4 af de solide.

Se vidoer og find links til hjemmesider og Facebook HER

Anmeldt af Kodi

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.

Previous articleJack White: Blunderbuss ***** (5/6)
Next articleBOB SACAMANO – My Heart Is On Fire (EP) ***** (5/6)