Home Artikler Forsanger fra Whores & Thieves snart klar med soloalbum

Forsanger fra Whores & Thieves snart klar med soloalbum

3031
0

Forsanger i Whores & Thieves Christian Bonde arbejder lige nu på solomateriale, bestående af 13 søgende og melankolske numre indspillet i eget studie.

Vi har tidligere skrevet en del om netop Whores & Thieves her på siden, af den ganske enkle grund, at de er et fedt rockband. Siden deres anmelderroste debut EP og albummet Anti Echo Chamber udkom sidste år, har bandet turneret heftigt. Vi fik blandt andet lejlighed til, at opleve det velspillende band og deres karismatiske frontmand Christian Bonde da de gav koncert på Rust sidst i marts. Da det her skal handle om Bonde’s solo-eventyr, så skrev jeg ved den lejlighed blandt andet om hans optræden:

“…i forsanger Bonde har det en ægte klassisk rock-frontmand, der både kan levere vokal- og performancemæssigt…”. Hele anmeldelsen kan læses HER

Nu skal talentet så prøves af solo, med de ovennævnte 13 numre og et album i eget navn, uden band i ryggen og med et lidt andet musikalsk udtryk. Christian Bonde forklarer:

”Dette er et forsøg på genoplivning af ideen om musikken som virkemiddel med det ærlige, simple udtryk i fokus. Det her er min til tider dystre, lykkelige, ulykkelige og ikke mindst nødvendige afspejling af, hvad der rører sig i mit hoved og mit bud på en ærlig og upoleret overlevering af nuet.”

Christian Bonde har indspillet det meste af albummet på egen hånd, samt stået for mix og mastering i sit eget studie. Det er 13 stemningsbilleder fra Bonde’s sind, der med egne ord er fremelsket i rødvinsnætter i den mørkeste udkant af Danmark.

Lyder som et soundtrack til efteråret, som vi glæder os til at høre.

Albummet udkommer på Trechoma Records.

Du kan smuglytte til et pre-mix af sangen “Murderous” HER

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you, hver dag.

Previous articleTired Pony – All Things At Once – 25/9 – 2013
Next articleGFRock Upcoming & Rockin’ 2013 vælter Aarhus

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.